Om den nationale grundvandskortlægning

Lovgrundlag
Den nationale grundvandskortlægning blev iværksat i 1999 som opfølgning på Drikkevandsudvalgets betænkning og forliget om VandMiljøPlan II, og opgaven blev forankret i de nu nedlagte amter.
Kortlægningen skulle udgøre det geologiske grundlag for indsatsplanlægningen i områder med særlige drikkevandsinteresser, samt i indvindingsoplandene til almene vandforsyninger uden for disse.

I forbindelse med implementeringen af Vandrammedirektivet er det formelle lovgrundlag for kortlægningen og den overordnede planlægning overført fra Vandforsyningsloven til Miljømålsloven, mens indsatsplanlægningen fortsat reguleres af Vandforsyningsloven.

Der er vedtaget ændringsforslag i Folketinget til Vandforsyningsloven og Miljømålsloven. Lovændringen omhandler opkrævning af afgift og en præcisering af Miljøministeriets kortlægningsopgave (Se lov om ændring. .. ). Vedtagelsen vil betyde ændringer i nedenstående oplysninger. Efter loven skal kortlægningen være afsluttet i 2015.

Miljømålsloven og Vandforsyningsloven er overordnet udmøntet i Zoneringsvejledningen og Administrationsgrundlaget.

Finansiering
Kortlægningen såvel som indsatsplanlægningen er finansieret via en afgift på vandindvindingstilladelser.

Deloitte har udført en økonomisk vurdering af projektet (se rapport ), hvor den samlede opgave kommer til at beløbe sig til 2.7 mia. kr. i 2006-priser.

Opgavens udførelse 
Administrationen af kortlægningsopgaven varetages af Miljøministeriet, Naturstyrelsen, der også står for den overordnede indsatsplanlægning, mens kommunerne står for udmøntningen i form af lokale indsatsplaner.

GEUS' afdeling i Århus, Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk Kortlægning er oprettet med henblik på at bistå med standarder, bygherrerådgivning og ekspertice.

Den overordnede koordinering af kortlægningsopgaven forestås af Styregruppen for Grundvandskortlægning.