Grafik





Naturstyrelsen - GEUS
Til forsiden
Grundvandskortlægning
 SitemapUdskriftsvenlig

Geofysik

Overordnet målsætning
Kompetencenetværket for Geofysik har til formål at sikre erfaringsudveksling, koordinering, rådgivning, etablering af standarder og formidling iht. den geofysiske del af den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Området omfatter de forskellige geofysiske metoder, der anvendes i grundvandskortlægningen.


Den geofysiske kortlægning baserer sig i forbindelse med grundvandskortlægningen primært på metoder til fladekortlægning suppleret med punktbaserede målemetoder og linjebaserede metoder langs udvalgte profiler. Et hovedformål med den geofysiske kortlægning er at give det arealdækkende datagrundlag, der er en forudsætning for at skabe overblik over et områdes geologi, herunder grundvandsmagasinernes udstrækning og krakteren af deres dæklag. Elektriske og elektromagnetiske metoder anvendes først og fremmest til arealdækningen, både fra luften og fra jorden. Desuden anvendes jordbaseret seismik i form af linjeprofiler, og punktbaserede målinger omfatter f.eks. boringer og borehuls-logs.

Ansvar
Kompetencenetværket skal medvirke til at:

  • Naturstyrelsen på kortlægningsområdet kommer til at fungere som én organisation med et ensartet udgangspunkt for kortlægningen.
  • Sikre, at en effektiv og homogen kortlægning styrkes, vedligeholdes og udvikles gennem fælles videndeling.
  • Opnå enighed omkring brug og præsentation af geofysiske data, geofysiske metoder, kortlægningsresultater og deres usikkerheder samt sikringen af data.
  • Bidrage til optimering af ressourceforbruget imellem forskellige kortlægningsprojekter.
  • Bidrage til årsprogram og årlig status for kompetencenetværkets arbejde.
  • Bidrage til årlig status over kompetencefordeling samt opgøre fremtidigt kompetencebehov.
  • Styrke kompetenceudviklingen for geofysikområdet.
  • Fremme brug af fælles værktøjer.
  • Sikre samarbejde med de andre etablerede kompetencenetværk.
  • Bidrage med input til GeoFysikSamarbejdets årsprogram.

Opgaver
Kompetencenetværket skal løse opgaver for styregruppen for grundvandskortlægning, som vedrører geofysisk kortlægning og andre analyser og opgaver af geofysisk krarakter, der skal foretages i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning.
Kompetencenetværket har som generelle opgaver at:

  • Udveksle erfaringer.
  • Løse konkrete faglige opgaver i kortlægningsprojekter.
  • Udvikle forslag til og medvirke i udviklingssamarbejder, udviklingsprojekter og fortløbende projekter med for eksempel fagdatacentre og universiteter, herunder GeoFysikSamarbejdet.
  • Diskutere regler og standarder vedrørende den geofysiske kortlægning, samt sikringen af data (GERDA).
  • Bidrage til følgende tværgående opgaver:
    • Forslag til opgørelse af fremtidigt kompetencebehov.
    • Kompetenceudvikling af medarbejdere i Naturstyrelsen.
    • Forslag og iværksættelse af tiltag, der giver vedvarende læring og udvikling i kortlægningen.

GeoFysikSamarbejdet (GFS) er et etableret samarbejde mellem Naturstyrelsen og Aarhus Universitet med en styregruppe, hvori de to aftaleparter samt GEUS er repræsenteret. Dette samarbejde, der primært dækker de elektriske og elektromagnetiske metoder, er fortløbende og inkluderer metodeudvikling, kvalitetssikring af data samt faglig efteruddannelse.
I forbindelse med GFS er det kompetencenetværkets opgave at:

  • Optimere koordinering, erfaringsudveksling og samarbejde mellem de involverede parter.
  • Levere og diskutere input til GFS' årsprogram i samarbejde med GFS.

Årsprogram
Netværket udarbejder et årsprogram, som beskriver de opgaver, som netværket forventer at beskæftige sig med det kommende år.
Årsprogrammet godkendes af styregruppen for grundvandskortlægningen og indarbejes i forslag til arbejdsprogram for Naturstyrelsen.

Kompetencenetværkets aktiviteter omfatter:

  • To ordinære møder for aktiv-medlemmerne i kompetencenetværket.
  • Arrangementer/temamøder om emner af interesse for en bredere kreds af medarbejdere, der arbejder med de respektive fagdiscipliner, 1-2 gange om året.
  • Møder i netværket, evt. for en mindre kreds af medlemmer, hvor man blandt andet kan kvalitetssikre rådgiverleverancer på tværs af centrene og diskutere spørgsmål, der stilles til netværket/tovholderen.
  • Sidemandsoplæring/følordning.
  • Deling af materiale af fælles interesse (kortlægningsrapporter, udbud, vejledninger mv.) deles via e-mail eller på Naturstyrelsens hjemmeside og fælles netværksdrev.
  • Virtuelle møder.
Organisering
Philip Grinder Pedersen ( ), Naturstyrelsen Storstrøm er tovholder og har det overordnede ansvar for netværkets opgaver. Den aktive del af kompetencenetværket består som udgangspunkt af én repræsentant fra regional enhed i Naturstyrelsen og GEUS. Det aktive medlem har til ansvar at viderebringe information fra kompetencenetværket til eget bagland i Naturstyrelsen/GEUS og fra baglandet til kompetencenetværket. Medlemskredsen omfatter pt.:
 

Naturstyrelsen Aarhus: 

Stine Rasmussen   
Naturstyrelsen Vestjylland:   Søren Tygesen   
Naturstyrelsen Roskilde:  Mette Iwanouw Jørgensen   
Naturstyrelsen Odense:  Lisbeth Ulsøe Lauritsen   
Naturstyrelsen Ribe:  Steen Thomsen   
Naturstyrelsen Storstrøm:  Gheorghe Goncear   
Naturstyrelsen Aalborg:  Anna Maria Nielsen   
GEUS:

Verner H. Søndergaard
Anders V. Christiansen 


 

I forbindelse med driften af kompetencenetværkene kan GEUS yde bistand på følgende områder:

  • Bidrage til opstilling af dagsorden mv. for møder inden for kompetencenetværket, hverunder forslag til dagsordensemner.
  • Medvirke til opstilling af årsprogram.
  • Bidrage til afrapportering af årsprogram, herunder vurdering af den landsdækkende dataindsamling og -kvalitet i forhold til de opstillede normer.
  • Bidrage til vurdering af databasesystemer inden for fagområdet.
  • Bidrage til løsning af efteruddannelse ved planlægning og evt. afholdelse af kurser.
  • Videregivelse af faglig viden fra GEUS.

 

Grafik
© GEUS grundvandskortlægning Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38142000 E-mail:
Sidst ændret : 2. juli 2010
*
Valid HTML 4.01!Valid CSS!