GIS
Overordnet målsætning
GIS arbejdsgruppen sikrer adgang til kortlægningens resultater, herunder sammenstilling af data til brug for kortlægningen, kommuner og regioner. Endvidere arbejder gruppen for en fortsat optimering i brugen af geografiske data i grundvandskortlægningen. Resultater af gruppens arbejde søges implementeret via Miljøportalen, så data sikres også efter afslutning af den landsdækkende grundvandskortlægning.
Arbejdsgruppens overordnede mål er at skabe:
- Ensartethed i løsning af opgaverne
- Effektivitet og fremdrift i kortlægningen.
- Inddragelse af interessenter i det omfang arbejdet tillader det.
- Sikring af videndeling i og mellem landsdelene.
Ansvar
Arbejdsgruppen skal medvirke til at:
- Sikre at kvalitet og ensartethed udbredes igennem videndeling.
- Fremme brug af fælles GIS-værktøjer.
- Sikre samarbejde med de andre etablerede arbejdsgrupper.
- Vurdere relevansen af projektoplæg og -beskrivelser på udviklingsprojekter i overensstemmelse med gruppens formål og sikre en relevant sammensætning af projektgrupper.
- Udarbejde årsprogram og en årlig status for arbejdsgruppens arbejde.
Opgaver
Arbejdsgruppen skal løse opgaver for styregruppen for grundvandskortlægning, som vedrører GIS og analyseopgaver og skal foretages i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning. Arbejdsgruppen har som opgave at:
- Sikre, at der etableres systemer og arbejdsgange til at forevige GIS-kortlægningsresultater centralt samt at stille disse til rådighed for eksterne parter.
- Sikre etablering af arbejdsgange til at understøtte en nem adgang til eksterne GIS-data (f.eks. KMS og GEUS' GIS-data) for både grundvandskortlægningens medarbejdere som for rådgivere, der foretager grundvandskortlægning på vegne af Naturstyrelsen.
- Facilitere erfaringsudveksling.
- Vurdere forslag til udviklingssamarbejder og -projekter i relation til gruppens formål.
- Bidrage til tværgående opgaver.
- Vurdere fremtidigt kompetencebehov i relation til gruppens formål.
- Bidrage med forslag og iværksætte tiltag, der kan styrke ensartethed, kvalitet og effektivitet i kortlægningen.
Årsprogram
Arbejdsgruppen udarbejder et årsprogram, som beskriver de opgaver arbejdsgruppen forventer at beskæftige sig med det kommende år. Årsprogrammet godkendes af styregruppen for grundvandskortlægning. Af årsprogrammet fremgår også et skønnet tidsforbrug. I tidsforbruget indgår tidsforbrug for hele arbejdsgruppen.
Organisering
Philip Grinder Pedersen (
), Naturstyrelsen Øst er tovholder og har det overordnede ansvar for arbejdsgruppens opgaver. Arbejdsgruppen består som udgangspunkt af én repræsentant fra hver regional enhed i Naturstyrelsen og GEUS. Medlemmet har til ansvar at viderebringe information fra arbejdsgruppen til eget bagland i Naturstyrelsen/GEUS, og fra baglandet til arbejdsgruppen. Medlemskredsen omfatter pt.:
| Naturstyrelsen Nord | Torben Wandall |
| | Naturstyrelsen Syd | Tine Ørbæk Nielsen |
| | Naturstyrelsen Øst | Joachim Krøyer Mahrt |
| | GEUS | Susie Mielby |
|
|