Appendiks 1: Bestemmelsesnøgle for palæogene bjergarter over Danienkalken

Forfatter: Claus Heilmann-Clausen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Indledning

De palæogene aflejringer over Danienkalken udviser meget ensartede karakteristika i store dele af landet, hvilket gør, at man ved identifikation af bestemte sediment-enheder kan opnå en god stratigrafisk niveaubestemmelse i den enkelte boring. Nærværende bestemmelsesnøgle er en hjælp til at aldersbestemme danske aflejringer fra palæogen på baggrund af sedimenternes karakteristika. Den giver kun korrekte bestemmelser, når prøverne stammer fra Palæogen. Kvartssand kan f.eks. stamme fra utallige lag fra alle mulige geologiske perioder, men i Palæogen findes de eneste kendte kvartssandsforekomster i Vejle Fjord Formationen. Nøglen kan kun bruges på typiske prøver af de palæogene lag. Man skal derfor sikre sig, at prøven er repræsentativ for det lag, som søges bestemt.

Lup og farvekort bør benyttes ved bestemmelsen. Små glimtende gipskrystaller dannes ofte ved forvitring i lerbjergarter og kan forveksles med glimmer. Farvebestemmelsen er stærkt afhængig af fugtighedstilstand, men også af belysningen. Farven af friske lerprøver ændres ofte ved iltning. Farvekoder henviser til GSA’s Rock Color Chart (Munsell system).

Når man mener at være nået til en korrekt bestemmelse, bør man sammenligne med den mere fyldige beskrivelse af det formodede lag, som er angivet i appendiks 2. Ligeledes bør man se efter, om lithologier over og under det aktuelle niveau svarer til det, man kunne forvente.

Bestemmelsesnøglen er udarbejdet som et forsøg, og bestemmelsen bør altid tages med et forbehold. Hvor der ønskes sikkerhed, og hvor nøglen er for upræcis, må en biostratigrafisk undersøgelse inddrages.

1. Bjergarten er uhærdnet (kan opblødes i vand) → 2.

Bjergarten er hærdnet. Bruser tydeligt med fortyndet saltsyre: kalksandsten fra Lellinge Grønsand, hærdnede lag i Kerteminde Mergel og Æbelø Formationen, cementsten fra askeserien, visse karbonatkonkretioner fra forskellige formationer. Bruser kun med konc. saltsyre: siderit- og fosfatkonkretioner; sådanne forekommer især i Holmehus Formationen og i formationer over Røsnæs Leret. Bruser ikke med saltsyre: forkislede lag i Æbelø Formationen og i askeserien.

2. Bjergarten er ler eller mergel → 3.

Bjergarten er silt: Vejle Fjord Formationen eller øvre del af Viborg Formationen.

Bjergarten er kvartssand: Vejle Fjord Formationen.

Bjergarten er sort/gråt sand: askelag fra askeserien, har ofte graderet kornstørrelse.

Bjergarten er en diatomit: Fur Formationen.

Bjergarten er anderledes →10.

3. Ler/mergel ikke rig på glaukonitkorn → 4.

Ler/mergel rig på glaukonitkorn: regionale glaukonitrige lag. Kan desuden være Lellinge Grønsand, typisk Branden Ler, eller en lokal glaukonitførende forekomst. Farve, kalkindhold og kornstørrelse af lermatriks kan ofte præcisere bestemmelsen.

4. Farven er rød/brun eller prøven har i det mindste et brunligt skær → 5.

Tør prøve er hvid eller hvidlig/grundfugtig prøve er lysegrå - mellemgrå → 6.

Tør prøve er neutral lysegrå- mørkegrå/grundfugtig prøve er neutral mørkegråt-sort → 7 (med neutral menes uden, eller med et kun svagt, brunligt, grønligt, eller blåligt skær). Prøven skal altså være meget tæt på farvekortets neutrale gråskala).

Farven er grøn eller grå med et grønligt, blåligt eller oliven skær → 8 (prøven skal være forskellig fra den neutrale gråskala).

Farven er anderledes → 10.

5. Glimmerholdig: Vejle Fjord Formationen.

Ikke glimmerholdig, kalkholdig: Lag R5 og evt. R4 i Røsnæs Leret, visse prøver af Søvind Mergel, Lag L6 og evt. L5 i Lillebælt Leret. Kalkfri: Holmehus Formationen, Lag R2, R3 og R4 i Røsnæs Leret, Lag L1, L3; øvre del af L4 og evt. L5 i Lillebælt Leret.

6. Kalkholdig, siltholdig: Kerteminde Mergel. Fed: Søvind Mergel, Lag L6 i Lillebælt Leret, evt. Lag R6 i Røsnæs Leret.

Kalkfri → 10.

7. Lamineret: Stolle Klint Ler (basal Ølst Form.).

Ikke lamineret, uden glimmer: Æbelø Formationen, Østerrende Ler, Ølst Formationen over Stolle Klint Ler, Knudshoved Led (basal Røsnæs Ler). Med glimmer: Vejle Fjord Formationen, mellemste og øvre del af Viborg Formationen., visse lag i nedre del af askeserien fra Mors.

8. Lamineret: Stolle Klint Ler (basal Ølst Form.).

Ikke lamineret, med glimmer: nedre-mellemste del af Viborg formationen, Hesselbjerg Facies af Branden Ler. Uden glimmer → 9.

9. Tydeligt grøn (tør prøve ca. 5GY 6/1): Holmehus Formationen og Lag L4 i Lillebælt Leret. Disse er meget fede og kalkfri.

Dæmpet grønlig eller olivengrå farve (tør prøve f.eks. 5Y 6/1). Kalkholdig: Søvind Mergel, Kerteminde Mergel, Lag L6 i Lillebælt Leret. Kalkfri: overgangslag over og under Holmehus Formationen, Knudshoved Led (basal Røsnæs Ler), Lagene L2, L5 og L6 i Lillebælt Leret.

10. Lithologien er ikke karakteristisk for kendte palæogene lag i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *