Appendiks 2: Lithologisk beskrivelse af palæogene aflejringer

Forfatter: Ole Bjørslev Nielsen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet

Afsnittet om Lellinge Grønsand Formation er skrevet af Joachim Raben-Levetzau, Miljøcenter Roskilde og Dorthe Pedersen, GEUS

Nedenstående bjergartsbeskrivelser omfatter de mest karakteristiske parametre, der kan iagttages på enkeltprøver, samt et forsøg på at kommentere laterale og vertikale variationer i sedimentlegemets udseende og sammensætning i Danmark, kombineret med enkelte bemærkninger om forholdene i Nordsøen. Sedimenterne henføres dels til de formelle lithostratigrafiske enheder (formationer og led) dels stedvis til mere uformelle sedimentenheder.

Danien Kalk Fm.

Beskrivelse

Danienkalk udgøres af kalksilt til kalksand (Calcisiltit til calcarenit). Det består af allochtone kalkpartikler i silt- til sandstørrelse, der er forholdsvis velsorteret. Kalken indeholder flint konkretioner og få makrofossiler (irregulære echinoider, bryozoer og serpulider med gravegange). Farven er normalt gråhvid, men kan være forvitret til gullighvid i øvre og eksponerede positioner. Calcitindholdet er normalt 85-95 % med lermineraler, flint eller finfordelt amorft SiO2 som de vigtigste bikomponenter.

Hærdning: H2.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Danienkalk er ækvivalent til Ekofisk Formationen i Nordsøen. Tykkelsen varierer mellem 0 og 350 m. Den kan også være udviklet som bryozokalk, koralkalk og en mere finkornet næsten hvid slamkalk, der ligner skrivekridt.

Danienkalk er aflejret på shelfdybder, slamkalken på de største havdybder, koralkalk og kalksand på mindste dybder. Aflejringen er normalt sket under iltholdige betingelser.

Alder

Nedre Paleocæn, Danien

Lellinge Grønsand Fm .

Lellinge Grønsand Formationen, der træffes på Sjælland, udgøres af et grønsandsbundkonglomerat, grønsandskalk, grønsandsler og grønsand. Sedimenterne er overordnet kendetegnet ved ofte at indeholde glaukonit.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Grønsandsbundkonglomeratet og grønsandskalken består hovedsageligt af sammenkittede skalrester og kalksandspartikler med glaukonit, og de fremstår som hårde grønlig-grå kalksten. Grønsandsleren kan karakteriseres som en silt- og finsandsholdig leraflejring med glaukonit, der er stærkt kalkholdig. Grønsandet består af løst kalksand eller kalkfattigt kvartssand, der er glaukonitholdig og fremstår grønlig-grå. Der forekommer ofte flintlignende forkislinger i grønsandet. Grønsandet træffes primært i Københavnsområdet, hvor der desuden hyppigt forekommer et Grønsandsbundkonglomerat umiddelbart over Danienkalken.

Lellinge Grønsand Formationen kan antage betydelige tykkelser, og ses med en mægtighed op til 160 meter på Vestsjælland. Formationen er relativt sammenhængende og kan i borehulslogs ofte korreleres over store dele af Midtsjælland. Internt i formationen optræder dog tit en kraftig vekslen imellem de forskellige sedimenttyper, der kan gøre det vanskeligt at vurdere den rumlige udbredelse af de forskellige sedimenttyper.

Alder

Ø. Paleocæn, Ældste Selandien

Kerteminde Mergel Fm.

Beskrivelse

Kerteminde Mergel er en stærkt kalkholdigt ler (mergel bestående af ler og finkornede kalkpartikler). Nederst ses et basalkonglomerat med glaukonitkorn af sandstørrelse og klaster af grusstørrelse. Klasterne består af oparbejdede, fosfatiserede, cementerede fossiler og fragmenter af Danienkalk. Mange klaster er stenkerner af irregulære søpindsvin. Matrix fremtræder sandet, fordi der er et stort indhold af glaukonit.

Over konglomeratet er mergelen mindre sandet og rig på Chondrites gravegange, længere oppe ses også talrige små Thalassinoides gravegange. Skaller af muslinger og snegle forekommer sjældent, ligesom svagt forkislede tynde lag. Kalken er overvejende tilført allochtont (fra inversionszonen i Kattegat) fra skrivekridt af Maastrichtien alder. Op mod 95 % af coccolitherne er af denne alder. Farven er typisk mørkegrå i den nedre del af lagserien og lysegrå i den øvre del. Kalkindholdet varierer mellem 30-60 %.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Kerteminde Mergel er ækvivalent til Nordsømergelen. Tykkelsen varierer mellem 12 og 136 m oftest 15-30 m. Der er normalt en skarp grænse til Danienkalk, og en hiatus mellem de 2 enheder. På Sjælland er den nederste glaukonitiske del af Kerteminde Mergel udviklet som et egentligt grønsandslag, Lellinge Grønsand, se ovenstående.

Sedimentet er afsat i et lavenergi-marint, iltholdigt aflejringsmiljø

Alder

Ø. Paleocæn, Ældste Selandien.

Æbelø Formationen

Beskrivelse

Æbelø Formationen udgøres af finkornet og svagt siltet ler. Dele af formationen indeholder talrige kalk- og/eller kiselcementerede lag. Den rytmiske vekslen mellem disse lag og det uhærdnede mørkegrå/sorte ler giver denne del af lagserien et karakteristisk udseende. Farven er mørkegrå, stedvist næsten sort. De cementerede lag er ofte lysere grå, især efter udtørring. Udover lermineraler findes calcit i kalkcementerede lag og cristobalit i kiselcementerede lag. Herudover er der ingen eller meget lidt kalk i leret. Det indeholder kun mikrofossiler (dinoflagellater, foraminiferer og svampespikler).

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Æbelø Formationen er en uformel betegnelse. Leret er tidligere omtalt som grå kalkfrit ler.

Formationen er ækvivalent til den nedre del af Lista Formationen i Nordsøen. Tykkelsen varierer mellem 16 og 57 m. Det er afsat i et lavenergi-marint miljø med vekslende iltindhold. Overgangen fra Kerteminde Mergel er gradvis. Æbelø Formationen har imidlertid en større udbredelse end Kerteminde Mergel, og i Syd- og Sønderjylland ses en skarp grænse til den underliggende Danienkalk. Tilsvarende gælder for grænsen mellem Æbelø Formationen og skrivekridtet på Sydlolland.

Alder

Ø. Paleocæn, Mellemste Selandien).

Holmehus Formationen

Beskrivelse

Holmehus Formationen er en meget finkornet til ekstremt finkornet ler. Det er plastisk og kan indeholde mere end 90 % partikler mindre end 0,002 mm. I de øvre ca. 20 cm ses glaukonitiske aggregater, mens der i den øvre del ses et meget tyndt og forstyrret askelag, der sandsynligvis er bioturberet. Der ses mange spredte, hvidlige partikler af sandstørrelse i formationen. Partiklerne er enten af diagenetisk oprindelse (heulandit) eller er biogene legemer (spongie-spikler og agglutinerede foraminiferer). Disse partikler får leret til at fremtræde lettere hvidnistret. Gravegange, f. ex. Zoophycos, er normalt forekommende, og leret indeholder ikke meget org.C. Farven er enten tyrkisgrøn eller tomatrød.

Formationen er ekstremt domineret af smectit og har som sådan en intermediær bentonit-kvalitet ligesom mange europæiske bentoniter. Har et sporadisk indhold af zeoliter og er kalkfrit.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Holmehus Formationen er ækvivalent til den øvre rødlige og grønne del af Lista Formationen i Nordsøen. Den er 6-12 m tyk, og har en meget gradvis overgang til Æbelø Formationen. Den er meget homogen i hele udbredelsesområdet, med en svagt udviklet tendens til at blive mere siltet og illitholdig i SØ-Danmark. Formationen er afsat i et lavenergi-marint, nogenlunde iltholdigt aflejringsmiljø.

Alder

Ø. Paleocæn, Yngste Selandien/Ældste Thanetien.

Ølst Formationen

Beskrivelse

Ølst Formationen består af ler med lag af vulkansk aske. Den er mere end 29 m tyk, og udgøres af en sekvens af mørkegrå til grå lerlag, der mellemlejres af næsten sorte vulkanske askelag, ofte med normal gradering. I hele formationen er smectit det dominerende mineral, og der kan findes zeoliter i alle lag. Lagserien er normalt kalkfri, bortset fra de kalkcementerede horisonter.

Ølst Formationen opdeles i 3 enheder:

- Den nederste enhed, der er 15 m tyk, består af kalkfrit, tydeligt lamineret, mørkegråt til gråsort ler, der er rig på sulfider (især pyrit) og organisk stof. Denne del af formationen bærer det uformelle navn ”Stolle Klint Ler”. Ved eksponering for atmosfæren og udtørring dannes store mængder af jarosit, der som et næsten dækkende stærkt gult lag giver enheden et specielt og meget karakteristisk udseende.

- Den mellemste enhed består af en 5 m tyk strukturløs og siltet ler, der er silicificeret i mange niveauer. Der findes mindst 16 vulkanske askelag og frekvensen og tykkelsen af disse forøges opadtil. Der er otte lag mellem 1 og 8 cm’s tykkelse i den øvre del af den “negative serie”. Grænsen til den underliggende enhed er skarp.

- Den øverste enhed består af en 9.2 m tyk ler, den “positive serie”, der indeholder ca. 130 askelag, der er op til 16 cm tykke, se figur I. Frekvensen af askelag er stor, og den samlede tykkelse heraf (3.7 m) er sammenlignelig med den samlede tykkelse af de mellemlejrede lerlag (5.5 m). Mængden af bioturberede horisonter i Ølst Formationen forøges opadtil, og der er adskillige karbonatcementerede horisonter relateret til disse bioturberede zoner.

.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

De tre enheder af Ølst Formationen er ækvivalente, både lithologisk og kronostratigrafisk, til Sele- og Balder Formationerne i den centrale del af Nordsøen. Grænsen mellem Sele- og Balder Formationen ligger tæt på toppen af den “negative serie”. I den vestlige del af Limfjorden findes Fur Formationen, der delvis er tidsmæssig ækvivalent til Ølst Formationen, men som er domineret af diatomeer (moler) i stedet for klastisk aflejret ler. Grænsen til Holmehus Ler er normalt skarp, og der er glaukonit og meget tynde askelag og gravegange i den nederste kvarte meter af Ølst Formationen.

Formationen er afsat i et lavenergi-marint, anoxisk aflejringsmiljø. De anoxiske forhold har været specielt fremherskende i den nedre del, mens der i den øvre del ses intervaller med oxiske forhold (bioturberede, karbonatcementerede).

Alder

Øverste Paleocæn/Nederste Eocæn. Et globalt forekommende oceanisk lag af såkaldt “dissolution clay” med et kraftigt negativt d 13C signal, der er sammenfaldende med masseuddøen af mange dybvands benthoniske foraminiferer, bliver ofte brugt som Paleocæn/Eocæn grænsen. Den anoxiske Stolle Klint Ler er sandsynligvis synkron med denne “dissolution clay”.

Figur I-app2

Figur I: Øvre del af Ølst Formation med askelag (nr +129 +130) samt enhederne R1, R2, R3 og R4 af Røsnæs Ler. Foto Ole Bjørslev Nielsen.

Røsnæs Ler Fm.

Beskrivelse

Røsnæs Ler Formationen er en finkornet og delvist kalkholdig ler. Det er plastisk og nogle af kalkpartiklerne er biogene (coccolither, planktiske og bentiske foraminiferer eller faecale pellets) med kornstørrelser i silt- og sandfraktionen. Hele laget er gennembioturberet bl.a. af Zoophycos (tydelige ”spreiten”). Nogle lag er kalkholdige andre ikke, mens nogle lag er rød/brunlige, andre grønlige andre igen lyse- eller mørkegrå. Nogle laggrænser og sprækkeflader er overtrukket med sekundært afsat dendritisk pyrolusit (MnO2). Det dominerende lermineral er smectit, men kaolinitindholdet viser en stigende tendens op gennem Røsnæsleret og er desuden generelt højere ved Albækhoved og på Nordfyn, hvor laget også er tykkest.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Formationen er ca. 3,25 m tyk (ved Albækhoved dog ca. 20 m), og er karakteriseret af lag med forskellig farve og karbonat-indhold. Den opdeles i 6 lag (R1-R6). Grænserne mellem de enkelte lag er oftest ret skarpe uden dog at være knivskarpe. På Fur og Mors findes en særlig enhed, Knudshoved Led, der ligger umiddelbart under R1, og som består af ca. 2 m mørkegråt siltet og kalkfrit ler, der overlejres af ca. 3 m grågrønt, fedt og kalkfrit ler.

Den nederste regionalt udbredte enhed, R1, er ca. 35 cm tyk, grønlig, glaukonitisk, kalkfri og med Zoophycos og Chondrites gravegange, se figur I. Nogle af gravegangene trænger ned i den underl­iggende Ølst Formation.

R2 er ca. 50 cm tyk, mørkebrun med mindre end 10 % kar­bonat og med få spredte glaukonitkorn af sandstørrelse, se figur I.

Den overlejres af ca. 30 cm ler, R3, som er gulbrun og gennembioturberet med et ”sandet” udseende. Sandet består af foraminiferer og diagenetiske korn. Denne karakteristiske enhed findes kun i de centrale dele af det Dansk-Norske Bassin, formentlig på grund af laterale faciesforskelle. Kar­bonat-indholdet er på ca. 30 %, se figur I.

R4 er ca. 105 cm tyk, mørkebrun og har et kalkindhold på mindre end 10 %. Der er ikke grønne glaukonitkorn heri, se figur I.

R5 består af ca. 65 cm lysebrunt, delvist bioturberet ler med ca. 30 % karbonat-indhold.

Herover følger ca. 40 cm tykt lerlag, R6, der har et meget karakteristisk hvidt/sort udseende. Den har et karbonat-indhold på ca. 20 % og er også bioturberet. Den nederste del af R6 er ca. 15 cm tyk, og har en lysegrøn farve, der skifter til næsten hvid ved udtørring. De efterfølgende ca. 10 cm er båndet sort til lysegrå, med dominans af sorte bånd, og indeholder langt mere org. C end andre enheder i denne formation. Over det båndede sorte lag findes et ca. 15 cm tykt lerlag med samme udseende som det underliggende.

Ti grønne/stålgrå omdannede (smectitiserede) vulkanske askelag med skarpe undergrænser og mere diffuse overgrænser findes spredt i formationen. Lagene udviser ofte en såkaldt ”spøgelsesgradering”, se figur II. Grænsen til Ølst Formationen er skarp, og der er en større eller mindre hiatus mellem dem.

Figur II - app2

Figur II: Røsnæsler med et omdannet askelag, der stadig udviser en synlig men ikke målbar gradering i kornstørrelse, en såkaldt spøgelsesgradering. Foto Ole Bjørslev Nielsen.

Sedimenterne er afsat i et lavenergi, marint miljø, der har været præget af et varmt klima. Der har generelt været iltholdige bundforhold.

Alder

Nedre Eocæn.

Lillebælt ler Fm.

Beskrivelse

Lillebælt Ler Formationen er overordnet en finkornet og kalkfri ler. Det er plastisk og fossilfattigt, men med enkelte kalkkonkretionslag, der ofte er tydeligt bioturberede. I Lillebælt området er der dog fundet rester af en varieret bundfauna bestående af mange søliljer, nogle muslinger, snegle, krabber, søstjerner og bundlevende hajer og benfisk. I leret ses rødbrune, tyrkisgrønne, grå til gråsorte og gråbrune lag. I den øvre del forekommer lagbundne barytkonkretioner­. Det næsten totale fravær af mikrofossiler (foraminiferer og coccolither) er bemærkelsesværdig.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Formationen er 38 m tyk ved Ølst. Den er opdelt i 6 enheder, L1-L6. Grænserne mellem de enkelte enheder er oftest skarpe.

L1 er ca. 90 cm tyk, rødbrun, kalkfri og indeholder mere kaolinit end den underliggende Røsnæs Ler. Kun ved Albækhoved er der fundet substantielle mængder af lagbundne kalkkonkretioner.

L2 er en ca. 270 cm tyk grågrøn ler, se figur III. Et sort lag, rigt på organisk materiale, findes i den centrale del af enheden, og kan korreleres til andre lokaliteter. Dette lag er rig på fiskerester, herunder bl.a. hajtænder, og indeholder et af de tynde askelag (<1 cm), et lag, der ofte er pyritificeret. Der findes 7 tynde omdannede vulkanske askelag i L1 og L2. Disse er de yngste askelag i de danske Eocæne aflejringer.

L3 er et ca. 120 cm tyk brunrødt, kalkfrit lerlag med et eller flere gullige, ofte bioturberede, intervaller på få cm´s tykkelse, se figur III. Disse intervaller er ofte kalkholdige, og indeholder især manganholdige karbonatmineraler, der findes i begyndende konkretioner omkring gravegange. Dette gælder især et interval nær midten af enheden.

L4 består af et ca. 8 m tykt, kalkfrit, grø­nligt lerlag, se figur III, der i den øvre del veksler med rødlige lag. Der findes et antal ca. 5-10 cm tykke bioturberede ”konkretionære” bånd i enheden.

L3 og L4 er de mest finkornede enheder af den Paleocæne og Eocæne ”plastiske ler”. De indeholder ofte mere end 90 % partikler mindre end 0,002 mm og med en stor andel i den meget fine ende af kornstørrelsesspektret.

Figur III - app2

Figur III. Sedimentenhederne L2, L3 og L4 fra Lillebælt Ler. Foto Ole Bjørslev Nielsen.

L5 er et ca. 16 m tykt, svagt siltet lerlag. Enheden indeholder markant mere smectit end de underliggende lag. Der optræder glaukonitholdige lag fortrinsvis i midten af enheden, og der kan findes spredte fosfatkonkretioner.

I de øvre 8.8 m af Lillebælt Ler Formationen optræder vekslende lag med et begrænset kalkindhold. De henregnes til overgangen mellem Lillebælt Ler og Søvind Mergel, og kaldes L6. Der kan findes både karbonat- og barytkonkretioner.

Lillebælt Ler er afsat i et lavenergi-marint, varmt og generelt iltholdigt, men varierende aflejringsmiljø med enkelte anoxiske intervaller.

Alder

Mellem Eocæn

Søvind Mergel Fm.

Beskrivelse

Søvind Mergel er en finkornet ler med finkornede kalkpartikler (mergel). Leret kan fremtræde plastisk i de intervaller, hvor calcitindholdet er lavest. Det indeholder gravegange, pyrit- og karbonatkonkretioner af varierende sammensætning. Lagbundne barytkonkretioner forekommer sporadisk. Kalkindholdet er generelt størst i de yngste lag, hvor også stærkt glaukonitiske lag forekommer med størst hyppighed. Farven er lysegrå til næsten hvid. Leret kan dog forvitre til brunlige nuancer ved udtørring. De stærkt glaukonitiske lag fremtræder grønlige.

Søvind Mergel indeholder lermineraler, biogent calcit, pyrit og glaukonit. Calcitindholdet varierer overvejende mellem 20-50 % calcit. I de yngste lag, der er næsten hvide, når calcitindholdet dog helt op til 85 %.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Tykkelsen varierer meget, fra 4 m til over 100 m. I Nordsøen er kalkindholdet meget mindre end på land og mange steder fraværende. I Østjylland optræder et flere meter tykt mørkegråt kalkfrit/kalkfattigt, glimmerholdigt lerlag i øvre del af Søvind Mergel. Dette lag kan let forveksles med Viborg Leret. Ved Kysing fremtræder store dele af Søvind Mergel som en cyclisk vekslen mellem næsten hvide mergellag og mørkegrå, næsten sorte og kalkfattige lag, der normalt er tyndere end de hvide lag. Få af de mørke lag har udpræget lamination og er ikke bioturberede. Mange steder er overgrænsen erosiv, og en stor andel mikrofossiler i det overliggende Viborg Ler er omlejrede fra Søvind Mergel.

Søvind mergel er afsat i et varmt, marint lav-energi aflejringsmiljø, der har været iltholdigt. De mørke laminerede lag repræsenterer kortvarige anoxiske perioder.

Alder

Øvre Eocæn og øverste del af Mellem Eocæn.

Viborg Formationen

Beskrivelse

Viborg Formationen udgøres af en siltet, kalk- og glimmerholdig ler. Den indeholder mollusker, koraller, fosfat- og lagbundne barytkonkretioner, glaukonit (ofte i relation til gravegange), pyrit, muskovit og kvarts af grovsilt/finsandsstørrelse.

Viborg Formationen er opdelt i 2 led, Grundfør Ler på ca. 0,5 -1 m tykkelse og Viborg Ler på ca. 25 m tykkelse. Grundfør Ler er en grå ler, der indeholder små mængder af kalk, lys glimmer og har et variabelt men karakteristisk indhold af glaukonit sand og glaukonit-rige gravegange. Konkretioner af næsten sort fosfat bliver ofte fundet her. Viborg Ler er en finkornet grå ler med et variabelt indhold af karbonat, sædvanligvis omkring 10 % og et lille men karakteristisk indhold af lys glimmer. Der er et lidt større siltindhold end i de underliggende Eocæne sedimenter. Milimeter-tynde lag af finsand kan forekomme med større hyppighed i den øverste del. De tolkes aflejret ved stormepisoder.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Tykkelsen varierer en del fra 85 m ved Viborg aftagende til 1 m ved Horsens og 0 m på og syd for Ringkøbing-Fyn Højderyggen. Grænsen til Søvind Mergel er skarp, og der er en større eller mindre hiatus imellem de 2 enheder.

Viborg Ler er afsat i et iltholdigt shelfmiljø.

Alder

Nedre Oligocæn.

Branden Ler Fm.

Beskrivelse

Branden Ler er en finkornet (næsten plastisk), siltet og kalkholdig ler. Det indeholder glaukonit i finsandsstørrelse. Indeholder desuden lys glimmer (muskovit), kalkkonkretioner (nogle af siderit) med sprækkeudfyldninger (septarier). Farven varierer fra grå til grøngrå. Kalkindholdet er varierende, men ligger generelt på mellem 5 og 15 %. Enkelte enheder indeholder ikke kalk og andre enheder indeholder 30 %.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Tykkelsen varierer mellem 45 og 88 m. Udbredelsen af Branden Leret er meget begrænset. Sedimenterne blev formentlig eroderede forud for aflejringen af Vejle Fjord Formationen i Sen-Chatt. Ved Hesselbjerg ses en afvigende litholigi. Her er leret stærkt bioturberet, farven mere grågrøn og glaukonitten er mere grovkornet og begrænset til de basale dele. Det indeholder dårligt bevarede muslinger og snegle samt enkelte pyritkonkretioner. Lagbundne sideritkonkretioner optræder nogle steder med store sporfossiler. Den uformelle term Hesselbjerg facies er derfor introduceret for samtidige aflejringer med samme lithologi som ved Hesselbjerg.

Aflejringsmiljøet synes at kunne tolkes som et iltholdigt ydre shelf miljø med nogen oceanisk indflydelse.

Alder

Tidlig Sen-Oligocæn. Foraminifearten Asterigerina gürichi gürichi dominerer og muliggør en korrelation til den såkaldte A. gürichi horisont i Nord Tyskland og det kan sandsynligvis datere sedimentet til tidligst Sen-Oligocæn (Chatt A, tidlig Eochattien). Denne datering er bekræftet af nanofossiler, som indikerer, at leret tilhører biozone NP 24.

Vejle Fjord Formationen (nedre, lerede del)

Beskrivelse

Den nedre og lerede del af Vejle Fjord Formationen udgøres overvejende af leret og sandet silt og er opdelt i 2 enheder; Brejning Ler og Vejle Fjord Ler.

Brejning Leret er normalt nogle meter tykt (5 – 9 m). Det er glaukonitisk til stærkt glaukonitisk, bioturberet og med et tydeligt indhold af lys glimmer.

Vejle Fjord Leret kan være mellem 25 - 50 m tykt. Det bliver successivt grovere opefter, hvor der begynder at optræde specifikke lag og/eller linser af sand. I toppen ses en gradvis overgang til glimmersand, der henføres til Vejle Fjord Sandet, hvilket ikke beskrives nærmere her. I begge de lerede enheder findes skaller fra snegle og muslinger. Lagene er bioturberede og indeholder ikke glaukonit. Farven kan være næsten sort eller mørkebrun. Kvartsindholdet er markant større end i underliggende tertiære lag. Kalkindholdet er meget lille eller helt fraværende.

Ved Hostrup Strand på Salling består Vejle Fjord Formationen af en tyk serie kompakt glimmerler, efterfulgt af vekslende sandede og lerede sedimenter, der gennemgående er kraftigt bioturberede.

Trivialbetegnelse/lithostratigrafi

Aflejringsmiljøet er tolket som lagunalt.

Alder

Oligocæn/Miocæn. De nederste lag er stedvist henført til øverste del af Chattien, men en lagunær facies kan meget vel være tidstransgressiv/regressiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *