Vejledningen

Indledning

Boringer til kortlægning af grundvandsressourcerne, der i det følgende blot kaldes grundvandsboringer, udføres som regel med flere faglige formål. Ofte ønskes en tæt serie af gode jordprøver fra den gennemborede lagfølge til geologisk prøvebeskrivelse og tolkning samt i nogle tilfælde også til sedimentkemiske analyser. Samtidig ønskes ofte filtersætning i de vandførende lag med det formål at udtage vandprøver. Normalt er der også en økonomisk ramme, inden for hvilken den bedst mulige kortlægning skal foretages. Valg af boremetode må foregå under afvejning af disse forhold.

De bedste jordprøver vil uden tvivl opnås ved udførelse af kerneboringer, men på grund af de økonomiske hensyn vil der ofte blive benyttet boremetoder, der giver en mere begrænset prøvekvalitet. Under disse forhold er det vigtigt, at jordprøverne opbores så skånsomt og udtages så præcist og repræsentativt som muligt. Det er endvidere vigtigt at inddrage observationer om boreudstyret og borehastighed m.m. i beskrivelsen, for bedre at forstå prøvernes beskaffenhed og derved bedre kunne tolke deres alder og oprindelse. Da prøvekvaliteten fra grundvandsboringer endvidere kan variere gennem det enkelte borehul, er det bedst at beskrive og tolke prøverne på borestedet i tæt dialog med borefolkene, der kender til styrker og svagheder ved boregrej og sedimentfang. Derfor skal nærværende Geo-Vejledning ses som et supplement til den prøvebeskrivelse, der foretages ved Boreprøvelaboratoriet på GEUS.

I Geo-Vejledningen beskrives boremetoder, der er relevante ved grundvandskortlægning med særlig vægt på den prøvekvalitet, der kan opnås med de enkelte boremetoder. Væsentlige forhold ved udtagning af prøver fra sedimentfang, oplægning af prøveserier og udtagning af repræsentative delprøver til forskellige formål behandles. Særlige aspekter omkring prøvetagningsstrategi ved sedimentkemiske analyser ligger uden for denne vejlednings rammer og behandles derfor ikke detaljeret.

Inden for stort set alle aspekter af den anvendte geologi er det væsentligt at bjergartsprøver beskrives ensartet og systematisk. Dette gælder ikke mindst ved grundvandskortlægning. I Danmark er beskrivelse af jordprøver og tolkning af deres alder og dannelsesmiljø løbende udviklet i et samspil mellem geologi og geoteknik. I dag er det en veletableret fagdisciplin med faste regelsæt, der sikrer, at prøver beskrives og tolkes ensartet og derved bliver sammenlignelige. Dette regelsæt gennemgås, og der præsenteres forslag til prøvebeskrivelsesskemaer samt oversigtsfigurer, der kan benyttes som hjælp til at holde prøvebeskrivelsens disposition. Jordarter, der normalt træffes i grundvandsboringer, beskrives nærmere. Typiske kendetegn og forvekslingsmuligheder anføres. Endvidere beskrives hvordan de enkelte jordarter fremstår ved de mest anvendte boreteknikker.

Endelig præsenteres vejledningens konklusioner og anbefalinger i en sammenfatning.

Rapporten henvender sig primært til geologer og andre geologikyndige, der fører tilsyn og beskriver jordprøver ved grundvandsboringer. Der forudsættes derfor et grundlæggende kendskab til Danmarks geologi og geologisk prøvebeskrivelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *