2.1 Prøver udtaget fra tørboringer

Ved tørboringer, hvor prøvematerialet bringes op til terræn med selve boreværktøjet, sker prøveudtagningen ved at frigøre prøvematerialet herfra. Ved opstillinger hvor der anvendes snegle og sandspandsboringer, er borepladsen derfor forholdsvis simpelt indrettet. Ved snegleboringer tages prøverne direkte fra sneglen og lægges på fiberdug. Ved sandspandsboringer hældes prøvematerialet ud af sandspanden og lægges op på fiberdug.

2.1.1 Slagboring (boring med sandspand)

Sandspanden bringes op til terræn og tømmes ofte blot ud på jorden (se figur 2.1). Da sandspanden kan indeholde en betydelig prøvemængde, og materialet sorteres kraftigt ved tømning af spanden, kan det være svært at få udtaget en repræsentativ delprøve. Dette kan dog afhjælpes ved at bore med kortere prøvetagningsintervaller.

Figur 2-1a

Figur 2.1a Tømning af sandspand. Foto: Jens Baumann, GEO.

Figur 2-1b

Figur 2.1b Inspektion af prøve fra sandspand Foto: Per Misser, Miljøcenter Århus.

Århus Amt igangsatte i 2005 forsøg med repræsentativ sedimentprøvetagning efter den statistiske metode TOS (Theory of Sampling) i en opstilling, hvor sandspanden tømmes ned i en stor beholder og her omrøres og homogeniseres. Ved hjælp af en sedimentdeler kan der herefter udtages en mindre delprøve, som er repræsentativ for det gennemborede interval. Metoden er nærmere beskrevet af Wium og Hansen (2006) og Århus Amt (2006).

2.1.2 Rotationsboring (snegleboring)

Snegleboringer giver i princippet én lang, næsten uforstyrret jordprøve, hvor prøvetageren frit kan vælge niveau og interval for den jordprøve, der ønskes udtaget (se figur 2.2). Er der behov for at udtage store prøvemængder, vil der selvfølgelig være en naturlig grænse for, hvor korte intervaller prøverne kan tages inden for. Her er boringens dimension af stor betydning. Således giver en Ø100 mm boring i teorien op til 15 kg prøvemateriale pr. boremeter, mens en Ø350 mm boring giver mellem 165 og 220 kg prøvemateriale pr. boremeter. Tab af prøvemateriale i forbindelse med boreprocessen og prøveopsamling er generelt små for disse boremetoder.

Sammenhængende prøver vrides eller skæres af boret, mens løse sedimenter kan udtages med hånden eller en murerske. Sammenhængende sedimenter som f.eks. ler, renses på alle kontaktflader. Der opnås her en god prøvekvalitet, hvor selv små strukturer og tynde lag kan identificeres. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at aflejringerne kan blive vredet i forbindelse med borets rotation, hvorved kunstige ”småskalastrukturer” kan være dannet.

Fig. 2.2

Figur 2.2.Prøvemateriale på sneglebor. Bemærk at man nederst på sneglen kan se et redoxbetinget farveskift. Foto: Inga Sørensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *