5. Prøvebeskrivelse

Fremgangsmåden ved beskrivelse af jordprøver og tolkning af deres alder og dannelsesmiljø er i løbet af forrige århundrede udviklet i et samspil mellem geologer og geoteknikere. I dag er prøvebeskrivelse en veletableret fagdisciplin, med faste regelsæt, der sikrer, at prøver beskrives og tolkes ensartet, og beskrivelserne derved bliver sammenlignelige. Prøvebeskrivelsens opbygning og de grundlæggende regler er beskrevet i Larsen et al. (1995). Denne vejledning har nu i en årrække være fundamentet for prøvebeskrivelse, ikke alene indenfor geoteknik, men inden for den anvendte geologi som helhed. Da kvaliteten af prøver fra grundvandsboringer normalt er dårligere end prøver fra geotekniske boringer, er der en række forhold, man skal være særlig opmærksom på ved beskrivelsen og tolkningen af disse prøver.

Boremetodernes og prøvetagningens indflydelse på prøvens kvalitet er beskrevet i de foregående kapitler. Ligeledes er beskrevet, hvordan observationer gjort under selve borearbejdet kan benyttes til vurdering af prøvens beskaffenhed. I dette kapitel gennemgås prøvebeskrivelsens opbygning og grundlæggende regler. Gennemgangen bygger i høj grad på den eksisterende vejledning, Larsen et al. (1995), hvorfra udvalgte tabeller og tekstpassager er gengivet. Endvidere beskrives de særlige forhold, der må tilgodeses ved beskrivelse af prøver fra grundvandsboringer.

De særlige forhold vedrørende prøvetagning og prøvekvalitet gør, at prøver fra grundvandsboringer bedst beskrives i felten, hvor prøverne oplægges rækkevis, så variationer i lagfølgen fremstår mere iøjnefaldende. Da der i forbindelse med prøvetagning som nævnt kan forekomme sortering internt i den enkelte prøvebunke, er det vigtigt, at man beskriver materiale fra hele bunken og ikke kun fra overfladen. Når man beskriver cuttings, er det desuden vigtigt, at disse brækkes over, og at man beskriver friske brudflader, der ikke er påvirket af boremudder, jf. figur 1.3b.

Hvis prøverne alternativt beskrives i laboratoriet, er det væsentligt, at den der beskriver prøverne, har et godt kendskab til boremetoden, samt at relevante observationer gjort under borearbejdet er noteret i en feltjournal, således at oplysningerne fra felten så vidt muligt inddrages, så prøverne beskrives og tolkes optimalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *