6. Typiske kendetegn for danske bjergarter og aflejringer

God prøvebeskrivelse kræver i høj grad systematik og erfaring. I det foregående kapitel blev systematikken introduceret. Rigtig tolkning af prøvernes aflejringsmiljø og alder kræver desuden, at man sætter sine observationer ind i den rette geologiske sammenhæng.

I dette kapitel gives en oversigt over de bjergarter / aflejringer, der almindeligvis træffes ved borearbejde efter grundvand i Danmark. Der gives samtidig nogle tommelfingerregler for, hvordan en given jordart kan skelnes fra lignende jordarter i lagserien. Desuden redegøres der for, hvordan prøver fra de enkelte aflejringer typisk ser ud ved de boremetoder, der normalt benyttes til grundvandsboringer.

Med de store variationer der forekommer i de danske jordarter, er det klart, at en oversigt som denne er udtryk for en forenkling, og at der er en række undtagelser. Reglerne bør derfor altid anvendes sammen med en vurdering af de lokale geologiske forhold, d.v.s. landskabsformerne og øvrige geologiske oplysninger om lokaliteten. Der kan aldrig gives 100 % entydige regler for bestemmelsen af jordlagenes alder. Fejlfortolkninger vil altid kunne forekomme.

Oversigten omfatter dels de særlige prækvartære bjergarter, der træffes på Bornholm, dels de almindeligst forekommende aflejringer i det øvrige Danmark fra Øvre Kridt og frem.

Detaljeringsgraden er størst for de unge (kvartære) aflejringer, hvor man møder den største variation. De palæogene aflejringer over Danienkalken udviser derimod meget ensartede karakteristika i store dele af landet, hvilket gør, at man ved identifikation af bestemte sedimentenheder kan opnå en god stratigrafisk niveaubestemmelse i den enkelte boring. Med henblik på at kunne foretage en så præcis aldersbestemmelse af de palæogene sedimenter som muligt, er der derfor vedlagt en bestemmelsesnøgle for udvalgte palæogene sedimenter i appendiks 1 og en uddybende beskrivelse af de palæogene sedimentenheder og tolkning af deres aflejringsmiljøer og stratigrafi i appendiks 2.

Når der i kapitlet henvises til etablerede geologiske formationer, hvis navn også indeholder en bjergartsbetegnelse (f.eks. Røsnæs Ler) er ekstra-betegnelsen ”Formation” som hovedregel udeladt af sproglige grunde, i lighed med Larsen (2006). Første gang en formation nævnes er dens status dog angivet med forkortelsen Fm. (f.eks. Røsnæs Ler Fm.).

Kapitlet bygger delvist på undervisningsnoter, der oprindelig er udarbejdet af geologerne Mikael Jørgensen og Rud Friborg til brug ved efteruddannelse på Horsens Teknikum, (Jørgensen og Friborg, 1989). Brug af dette materiale er sket med forfatternes tilladelse. Desuden har statsgeolog Peter Gravesen (GEUS) og geolog Joachim Raben-Levetzau (Miljøcenter Roskilde) bidraget ved beskrivelsen af henholdsvis de prækvartære bjergarter på Bornholm og sedimenterne i Lellinge Grønsand Formationen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *