6.1 Prækvartære bjergarter og aflejringer fra Bornholm

Bornholms prækvartære bjergarter repræsenterer ældre tidsafsnit, som i grundvandsboringer kun nås i denne del af Danmark. Aflejringer fra Øvre Kridt træffes dog ikke kun på Bornholm, men de bornholmske lag fra denne periode er ældre end de aflejringer, der træffes i det øvrige Danmark.

Da de enkelte bjergarter findes inden for velafgrænsede områder, der til dels er styret af forkastninger i undergrunden, er prækvartærkortet over Bornholm en vigtig indledende hjælp til identifikation af bjergarterne. Desuden vil fossil- og sedimentanalyser ofte være nødvendige. Bornholms geologi findes bl.a. nærmere beskrevet i Gravesen (1996).

Figur 6-1

Figur 6.1. Bornholms undergrund. Fra Bruun-Petersen et al. (1977).

6.1.1 Prækambrium

På den nordlige og centrale del af Bornholm udgøres prækvartæret af hårde, krystalline grundfjeldsbjergarter fra prækambrium. Den bornholmske GNEJS er ældst og mest udbredt. Det er en lys grå eller rødgrå bjergart, der typisk udviser stribning (foliation). Stedvis fremstår gnejsen dog mere båndet, det vil sige opdelt i bredere bånd med forskellig mineralogi og farve.

Paradisbakke Migmatit fra det østlige Bornholm er en blandingsbjergart, hvor der i en mørkegrå gnejs findes udbredte årer af lys granit. Migmatiten er blandt de ældste bjergarter på Bornholm.

De øvrige grundfjeldsbjergarter udgøres overvejende af granitter med forskellige udseende og lokale navne. Hammer Granit, Svaneke Granit, og Vang Granit, er som oftest lyse rødgrå. De findes bl.a. nærmere beskrevet i Gravesen (2006). Rønne Granit er homogen, mørkegrå til sort, stedvis med et rødligt skær. Stærkt forvitret granit findes langs den østlige rand af Rønne Granittens udbredelsesområde, se figur 6.1. Fuldt omdannet fremstår forvitringsproduktet som blødt, hvidt ler (kaolin). Stedvist findes langs randen også mindre omdannede partier.

I grundfjeldet ses endvidere ofte gangbjergarter. Dels findes rødlige gange af PEGMATIT og APLIT, der henholdsvis er grovkornede og finkornede og begge har en granitisk sammensætning. Dels findes mørke, finkornede gangbjergarter af DIABAS, der er domineret af feldspat og mørke mineraler.

Udklip 6-1-1s77

6.1.2 Kambrium

De kambriske sedimenter består dels af sandsten fra Tidlig Kambrium dels af sort skifer med indslag af kalksten fra Mellem og Sen Kambrium. Bjergarterne findes under kvartære aflejringer på den sydøstlige del af øen og under yngre prækvartære aflejringer mod sydvest.

Nexø Sandsten Fm. er ældst. Det er en rødlig, mellem til grovkornet og stærkt hærdnet sandsten med indslag af endnu grovere korn. Ved basis ses ofte et konglomerat. Farven skyldes dels korn af rød kalifeldspat dels belægning med det røde jernmineral hæmatit. Sandstenen tolkes aflejret af henholdsvis vandløb og vind tæt ved et kildeområde med blotlagt grundfjeld. Direkte over Nexø Sandsten findes Balka Sandsten, (der nu formelt tilhører Hardeberga Sandsten Fm.). Det er en mellemkornet, kvartsrig, hvid til lysegrå sandsten, som i enkelte lag indeholder det grønlige lermineral glaukonit. Balka Sandsten er som regel meget stærkt hærdnet (H5). Den er aflejret marint på lavt vand og indeholder bl.a. bølgeribber samt lodrette gravegange efter ormelignende bunddyr. Opadtil går Balka Sandsten over i en grågrøn, lagdelt, finkornet sandsten med mange siltlag, Denne sandsten indeholder glaukonit og stedvist knolde af fosforit og bærer præg af kraftig bioturbation. Sandstenen tolkes aflejret marint på en vis vanddybde. Opadtil går den finkornede sandsten over i en mere grovkornet, kvartsrig sandsten, med velafrundede korn og et stort indhold af fosforit i den øvre del, kaldet Rispebjerg Sandsten. Rispebjerg Sandstenen tolkes aflejret marint og kystnært. Tilsammen udgør de to sandsten Læså Formationen.

Over Rispebjerg Sandsten træffes mange steder en sort skifer (Alun Skifer) fra Mellem og Sen Kambrium. I bunden af skiferen ses to tynde lag af grå, lerholdig kalksten, med et karakteristisk indhold af fossiler, se Buchardt (2006). Samlet udgør denne lagserie Alun Skifer Formation. Skiferen er mørkebrun til sort, fint lamineret og har et stort indhold af organisk materiale. I uforvitrede prøver hænger skiferen sammen og indeholder friske korn af pyrit. Ved forvitring sprækker den op i papirtynde skiferblade og får en belægning af gule, oxiderede jernforbindelser. I skifrene optræder sorte kalkstenskonkretioner (”Antrakonit Boller”).

Udklip 6-1-2 s78

6.1.3 Ordovicium

Aflejringen af Alun Skifer fortsatte ind i Tidlig Ordovicium. Over Alun Skifer Formationen træffes den såkaldte Komstad Kalk Fm. fra den yngste del af Tidlig Ordovicium. Det er en bænket lysegrå til mørkegrå, finkornet kalksten, som er rig på fossiler. Karakteristisk er bl.a. de cylinderformede, kammerdelte kalkskaller af orthoceratitter, der var en primitiv art af blæksprutter. De enkelte bænke er hårde og uden intern lagdeling, og er adskilt af smågrubede, vandrette opløsningsflader. Den nederste bænk, der tidligere blev benævnt Skelbrokalk, indeholder forforitiserede stykker af Alun Skifer

Over Komstad Kalken findes de såkaldte graptolit skifre fra Sen Ordovicium og Silur. Umiddelbart over kalken er der i boringer truffet et konglomerat af fosforit, som efterfølges af adskillelige lag af bentonit, der er forvitrede rester af vulkanske askelag. Herover kommer Dicellograptus Skifer, der er lysere og har et mindre indhold af organisk materiale og pyrit end Alun Skifer. Skifrene derover er lysebrune og mere siltede og sandede. De betegnes hhv. Tretaspis Skifer og Dalmanitina Skifer efter fossil-indholdet og tilhører Lindegård Formationen.

Udklip 6-1-3 s79

6.1.4 Silur

De silure aflejringer består primært af mørkegrå, brun og sort skifer (graptolitskifre) med talrige meget tynde siltlag. Der ses endvidere få tynde bentonitlag og indslag af tuf-sandsten. Kalklag, der er udfældet kemisk, er almindelige i dele af de silure skifre.

Udklip 6-1-4 s79

6.1.5 Trias

På Bornholms sydkyst findes aflejringer fra Øvre Trias tilhørende Risebæk Leddet. De består af fedt grønt og rødt ler med kalknoduler. Leret indeholder også indslag af løse, gråhvide sandsten og siltsten samt tynde konglomerater med kalknoduler og lerrullesten. Sedimenterne tolkes aflejret i lavvandede søer og flodsletter under tørre og varme forhold.

Udklip 6-1-5 s79

6.1.6 Jura

Aflejringer fra Tidlig og Midt Jura findes i et bælte langs sydvest- og vestkysten af Bornholm, se figur 6.1. Aflejringerne tilhører Rønne, Hasle og Bagå Formationerne. De består af en række forskellige, ofte vekslende sedimenter indeholdende sand, sandsten, silt, siltsten, ler, kul, grus, konglomerater og stedvis kaoliniserede granitblokke.

Generelt er aflejringerne dels afsat i søer, moser og floder nær kysten, dels kystnært marint under påvirkning af tidevand. De limniske sedimenter indeholder ofte plantefossiler og rodhorisonter.

Som tidligere nævnt findes langs Rønne Granittens østlige rand hvid kaolin, der formodentlig er dannet i Jura ved forvitring af granitten. Aflejringerne fra Jura er nærmere beskrevet af Gravesen (1996) og Surlyk (2006).

Udklip 6-1-6 s80

6.1.7 Nedre Kridt

Sedimenter fra Nedre Kridt findes primært på det sydvestlige Bornholm samt enkelte steder langs sydkysten, se figur 6.1. Aflejringerne består nederst af en vekslende, limnisk serie af kaolinholdigt sand og sandsten, der opad går over i grønne og grå lerlag (Rabekke Formationen). Der over følger op til 40 m velsorteret kvartsrigt sand og grus med gravegange og marine fossiler. Disse tolkes aflejret på en barriereø ud for kysten, og tilhører Robbedale Formationen. Over Robbedale Formationen findes stedvist en serie, der nord for Rønne består af gråt ler med enkelte sandlag. Ved sydkysten er de tilsvarende aflejringer mere sandede. Aflejringerne, der repræsenterer Jydegård Formationen, tolkes aflejret i en lagune mellem kyst og barriereø.

Udklip 6-1-7 s80

6.1.8 Øvre Kridt

Fra Øvre Kridt findes aflejringer fra tre tidsafsnit, men ikke fra det alleryngste Kridt. Sedimenterne findes primært på det sydvestlige Bornholm samt enkelte steder langs sydkysten, se figur 6.1.

Over et bundkonglomerat med glaukonit og fosforit findes op til 85 m grågrønt glaukonitholdigt, bioturberet kvartssand, som udgør Arnager Grønsand Fm.

Over endnu et bundkonglomerat følger Arnager Kalk Fm., der er en ca. 20 m mægtig gråhvid kalkaflejring med en bølget lagdeling, som bedst ses i våd tilstand. Kalken indeholder små kugler af kisel mens flintknolde er sjældne. Arnager Kalk overlejres af Bavnodde Grønsand, der består af glaukonitholdigt, bioturberet, leret sand, der er rigt på marine fossiler, og indeholder partier af hærdnet sandsten.

Udklip 6-1-8 s81

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *