6.3 Aflejringer fra Palæogen og Neogen (tertiærtiden)

Ved bestemmelse af palæogene og neogene sedimenter kan man med fordel indledende orientere sig på et kort over fordelingen af de prækvartære aflejringer, da en del af disse aflejringer ved normal boredybde kun træffes indenfor relativt begrænsede geografiske områder, se figur 6.2. Nær grænsen mellem to typer af aflejringer, mødes dog ofte lokale variationer, som ikke fremgår af kortet. Til en indledende vurdering af, i hvilken dybde prækvartæret træffes, kan man med fordel endvidere konsultere kort over prækvartærets højdeforhold (DGU, 1993), som bl.a. findes gengivet i Houmark-Nielsen et al. (2006), figur 13-18.

Figur 6-2

Figur 6.2. Geologisk kort over den danske undergrund. Fra Rasmussen (2006), efter Håkansson og Pedersen (1992).

6.3.1 Aflejringer fra Paleocæn og Eocæn

Danien Kalk Fm.

Kalkaflejringer fra Danien udgøres af bryozokalk, kalksandskalk, slamkalk eller sjældnere af koralkalk. Hærdningsgraden veksler fra uhærdnet til stærkt hærdnet, hvor bryozokalken og koralkalken oftest er hærdnet. Det indeholder hyppigt fossiler og grå flint. Kalkens farve er hvid til lysegrå. For nærmere beskrivelse af Danien Kalk henvises til appendiks 2 samt til Thomsen (1995) og Heilmann-Clausen (2006).

Udklip 6-3-1 s83_kalk

Lellinge Grønsand Formation

Lellinge Grønsand Formation, der træffes på Sjælland, udgør én samlet geologisk formation, der består af Grønsandsbundkonglomerat, Grønsandskalk, Grønsandsler og Grønsand. Sedimenterne er overordnet kendetegnet ved ofte at indeholde glaukonit.

Grønsandsbundkonglomeratet og grønsandskalken består hovedsageligt af sammenkittede skalrester og kalksandspartikler med glaukonit, og de fremstår som en hård, grønlig-grå kalksten. Grønsandsleren kan karakteriseres som en silt- og finsandsholdig leraflejring med glaukonit, der er stærkt kalkholdig. Grønsandet består af løst kalksand eller kalkfattigt kvartssand, der er glaukonitholdigt og fremstår grønlig-grå. Der forekommer ofte flintlignende forkislinger i grønsandet. Grønsandet træffes primært i Københavnsområdet, hvor der desuden hyppigt forekommer et Grønsandsbundkonglomerat ved overgangen til Danienkalken.

Lellinge Grønsand Formationen kan antage betydelige tykkelser, og ses med en mægtighed på op til 160 meter på Vestsjælland. Formationen er relativt sammenhængende og kan i borehulslogs ofte korreleres over store dele af Midtsjælland. Internt i formationen optræder dog tit en kraftig vekslen, der kan gøre det vanskeligt at vurdere den rumlige udbredelse af de forskellige sedimenttyper. Formationen har stor betydning for grundvandsindvindingen mange steder på Sjælland, og udgør et komplekst lagdelt grundvandsmagasin bestående af ”højtydende” ferskvandsholdige partier, der adskilles af tætte kalklag (”mergellag”) samt afsnørede partier med saltvand. De adskilte dele af magasinet kan have stærkt varierende grundvandspotentiale.

Udklip 6-3-1 s83 2

Stærkt kalkholdigt ler (”mergel”)

Ler med et kalkindhold på over 45 % blev tidligere betegnet som mergel. Det stærkt kalkholdige ler er meget finkornet og kan antage grålige til hvidlige samt svagt brunlige farver.

Kerteminde Mergel Fm. fra Paleocæn fremstår oftest som lysegrå og siltet og indeholder mange hårde, forkislede horisonter. Søvind Mergel Fm. fra Eocæn kan have et blåligt eller et grønligt skær.

Stærkt kalkholdigt ler bruser oftest meget kraftigt med saltsyre, men er prøven udtaget på grænsen til kalkfrit ler, kan der være en glidende overgang, hvor kalkindholdet er begrænset. For nærmere beskrivelse af det stærkt kalkholdige ler fra Paleocæn og Eocæn henvises til appendiks 1 og 2.

Udklip 6-3-1 s84

Ler

Ler fra Paleocæn og Eocæn stammer hovedsageligt fra en af følgende formationer: Æbelø Formationen, Holmehus Formationen, Ølst Formationen, Røsnæs Ler Formationen og Lillebælt Ler Formationen, se appendiks 2. Det er som hovedregel meget fedt ler, der ikke knaser ved bid. Leret antager grå, grønne, røde og blålige eller sorte farver. Det kan indeholde forskellige konkretioner, og kan være både kalkholdigt og kalkfrit. Flere af formationerne indeholder karakteristiske askelag. Der ses stedvis glideflader i leret, specielt i den øverste del, der ofte har været udsat for glacialtektonisk deformation. Glideflader er blanke, let stribede flader, langs hvilke der er sket en forskydning. Er der mange af disse flader i en prøve samt eventuelt grovere korn af f.eks. sand og grus, skal man være opmærksom på, at prøven kan stamme fra en flage, og altså ikke udgør faststående aflejringer. For nærmere beskrivelse af aflejringerne i de enkelte paleocæne og eocæne formationer henvises til appendiks 1 og 2.

Udklip 6-3-1 s84-85_1Udklip 6-3-1 s84-85_2

Moler (Diatomit)

Moler er en diatomit, det vil sige en aflejring opbygget af kiselalger. Den er oftest lamineret og fremstår grå i fugtig tilstand. I tør tilstand bliver det let og normalt helt lyst og kan kortvarigt flyde på vand. Farven kan dog også være mørkere. Moler klæber til fingrene i våd tilstand og får en pudderagtig konsistens i tør tilstand. Moler serien indeholder vulkanske karakteristiske askelag, der oftest er sorte eller mørkegrå og med en gradering af kornstørrelsessammensætningen. Moler kan indeholde forkislede lag og kalkcementerede niveauer (cementsten). Aflejringerne findes primært i Limfjordsområdet omkring Fur og Mors, hvor de udgør Fur Formationen. For nærmere beskrivelse af moler-serien henvises til Pedersen & Surlyk (1983) og appendiks 1.

Udklip 6-3-1 s85

6.3.2 Aflejringer fra Oligocæn

Ler og silt

Aflejringer fra Oligocæn findes umiddelbart under kvartære sedimenter i et relativt smalt bælte over Jylland fra Sydthy til Århus og videre syd på langs Jyllands Østkyst, se figur 6.2. Aflejringerne domineres af marint, siltet, glimmerholdigt ler med grønlige og grå farver, der har varierende kalkindhold. De grønne farver skyldes ofte et indhold af glaukonit. For nærmere beskrivelse af lerede og siltede aflejringer fra Oligocæn henvises til appendiks 1 og 2, samt Heilmann-Clausen (2006).

Udklip 6-3-2 s86

6.3.3 Aflejringer fra Miocæn

Miocæne aflejringer træffes i det centrale og sydvestlige Jylland, se figur 6.2. Sedimenterne domineres af lerede, siltede og sandede aflejringer med varierende indhold af organisk materiale. Sedimenterne er afsat marint, i brakvand samt i deltaer og floder. Nedenstående snit, figur 6.3 viser fordelingen af de miocæne aflejringer i det sydlige Jylland.

Figur 6-3

Figur 6.3. Et snit gennem det sydlige Jylland, der viser fordelingen af sandede og lerede aflejringer fra Miocæn, (Rasmussen, 2006).

Ler og silt

De finkornede miocæne aflejringer indeholder glimmer i varierende mængder og er ofte brune eller sorte pga. organisk indhold. Ligeledes indeholder de ofte pyrit. De varierer i kornstørrelse fra ret fedt, svagt siltet ler, til stærkt sandet silt og ofte veksler de med lag af finsand. For nærmere beskrivelse henvises til Rasmussen (2006).

Udklip 6-3-3 s87

Sand og grus

Sand fra Miocæn er normalt velsorteret eller sorteret og oftest domineret af én kornstørrelsesfraktion. Kvartssandet består næsten udelukkende af kvartskorn, er ofte ret grovkornet og kan have et stort indhold af fingrus. Det er som regel sorteret til velsorteret og kan indeholde stykker af brunkul. Glimmersandet er altid fint til mellemkornet. Det består næsten udelukkende af kvarts og glimmerkorn samt mindre andele af sorte korn og indeholder ofte - særligt i de finere fraktioner - lidt organisk stof, der giver det mørke farver. Der optræder ikke flint og krystalline bjergartsfragmenter i disse sandaflejringer.

For nærmere beskrivelse af sandede og grusede aflejringer fra Oligocæn og Miocæn henvises til appendiks 1 og 2 samt Rasmussen (2006).

Udklip 6-3-3 s88

Brunkul

Brunkul består af gamle, hårdt sammenpressede plantedele og finkornet organisk stof. Det er brunt til brunsort, afsmittende og let i tør tilstand.

Udklip 6-3-3 s88 brunkul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *