7. Sammenfatning og anbefalinger

Ved kortlægning af grundvandsressourcer udføres boringer ofte med flere formål:

  • Beskrivelse og tolkning af den geologiske lagfølge
  • Kortlægning af sedimentkemi
  • Undersøgelse af vandkemi og potentialeforhold
  • Undersøgelse af magasinets hydrauliske egenskaber

Valg af boremetode

Det rigtige valg af boremetode afhænger dels af formålene med boringen dels af den forventede boredybde. Desuden afhænger prøvekvaliteten meget af boremetoden, og det er derfor vigtigt at have kendskab til de forskellige metoder og deres indvirkning på prøven.

Boringer, der udføres med det formål, at beskrive og tolke den geologiske lagfølge, udføres ideelt set bedst ved udtagning af kerneprøver i hele boredybden, men dette er dog en forholdsvis dyr boremetode. Inden for normale økonomiske rammer udføres korte boringer bedst som forede boringer med sneglebor over grundvandsspejlet, mens dybere boringer bedst udføres med lufthævemetoden. I hårde bjergarter kan endvidere benyttes trykluftboring. Forventes det, at der træffes lag, som er relevante at undersøge nærmere med niveaubestemte laboratorieanalyser, anbefales det, at vælge et boreudstyr, der også har mulighed for at blive omstillet til kerneboring. I det tilfælde bør de indhentede tilbud på borearbejdet indeholde tillægspriser på evt. udtagning af kerneprøver.

Boringer, der skal benyttes til kortlægning af sedimentkemi udføres bedst som forede boringer med sneglebor eller sandspand, idet der her ikke benyttes boremudder men alene vand. Ved boredybder over 40-50 m kan det af praktiske og økonomiske grunde være nødvendigt at anvende lufthæveboring, men man skal her være opmærksom på boremudderets eventuelle påvirkning af prøven.

Boringer, der udføres med det formål, at undersøge vandkemi og potentialeforhold samt hydrauliske magasinegenskaber, kan udføres ved luftehæve- og skylleboring samt med sandspand. I hårde bjergarter kan endvidere anvendes trykluftboring.

Ofte vil en boring have flere formål, og det er da vigtigt at vægte de enkelte formål i forhold til hinanden. En oversigt over forskellige boremetoders prøvekvalitet og egnethed til forskellige formål fremgår af tabel 1.1.

Krav til borearbejde

Følgende krav til udførsel af borearbejdet anbefales indarbejdet i udbudsmaterialet:

Med henblik på af opnå den bedst mulige prøvekvalitet, skal benyttes en passende lav nedboringshastighed, der endvidere tilpasses de forskellige sedimenttyper, der bores i. I forbindelse med skift af borestænger i skylleboringer bør der altid udføres en ”oprensning” af borehullet. Det vil sige, at der cirkuleres boremudder uden at der nedbores, indtil der ikke aflejres mere prøvemateriale i sedimentfanget. Derved kendes den præcise boredybde og dermed den efterfølgende prøvetagningsdybde hver gang, der monteres en ny borestang.

Når ét af målene med boringen er at opnå en så høj prøvekvalitet som muligt, anbefales det, at skylleboringer så vidt muligt udføres med vingemejsel. Hvis der af boretekniske grunde må skiftes til rullemejsel anbefales det, at der skiftes tilbage til vingemejsel, hvis der igen træffes lerede sedimenter, hvor den kan benyttes. Et sådan skift vil betyde ekstra arbejde for boreentreprenøren, og det anbefales, at der i udbud af borearbejdet bedes om tillægspriser for ekstra skift af mejsler. Ud fra forventningerne til hvilke sedimenter, der vil blive truffet, kan det i den konkrete situation vurderes om skift af mejsel er indsatsen værd.

Den ønskede boremetode og fremgangsmåde præciseres i udbudsmaterialet, og det skal præciseres, at afvigelser i forhold til dette, skal angives som motiverede, alternative tilbud. Boreentreprenøren skal i tilbudet endvidere beskrive principperne bag det sedimentfang, han ønsker at benytte, samt hvordan der ved prøvetagningen sikres repræsentative prøver. Man skal her være opmærksom på, at opsamlingen af især finsand og svagt kompakteret silt kræver, at der er tilstrækkelig tid til bundfældning i sedimentfanget.

Udtagning og oplægning af prøver

Til geologisk prøvebeskrivelse anbefales det, at der udtages en prøve pr meter. Ved boringer med snegl og sandspand kan der dog med fordel udtages en prøve for hver ½ m. Hvis der fra en boring ønskes foretaget sedimentkemiske analyser, og der ikke er udarbejdet en prøvetagningsstrategi, anbefales det, at der udtages prøver til analyse fra hver meter i boringen.

Prøvetagningen fra sedimentfanget foretages af en erfaren medarbejder fra boreentreprenøren, så prøverne bedst mulig repræsenterer kornstørrelsesfordelingen i sedimentet. I lerede sedimenter skal så vidt mulig udtages store intakte prøvestykker (cuttings).

Prøverne fra sedimentfanget bør lægges til dræning for vand på fiberdug. De placeres i rækker med en passende indbyrdes afstand og prøvedybden markeres med en tydelig angivelse for minimum hver 10. m. Der skal endvidere være plads til at gå rundt langs rækkerne og beskrive de enkelte prøver samt udtage delprøver. Efterhånden som prøverne lægges op på fiberdugen, bør der tages billeder af de enkelte prøver samt af hele prøveserien, idet billederne kan være en stor hjælp i det videre arbejde og tjener som et godt supplement til prøvebeskrivelserne. Billederne mærkes tydeligt med DGU nr., boredybde og dato.

Prøver, der skal undersøges i laboratoriet, bør altid udtages i robuste, egnede poser eller beholdere afhængig af formålet med laboratorieanalyserne. Prøverne mærkes tydeligt med Lokalitetsnavn, dato, DGU nummer og prøveinterval. Der benyttes vandfast tusch.

Normalt står boreentreprenøren for udtagning, oplægning og pakning af prøver. Boreentreprenøren foretager endvidere den lovpligtige indberetning af jordprøver til GEUS, efter at borearbejdet er afsluttet. Tilsynet står normalt for prøvebeskrivelse og fotografering. Rollefordelingen og antallet samt arten af delprøver, der skal pakkes, bør under alle omstændigheder præciseres i udbudsmaterialet.

Boretilsyn

Det anbefales at borearbejdet udføres under fuldt tilsyn af en geolog, der foruden selve prøvebeskrivelsen fører en log over borearbejdets fremdrift. Herved kan prøverne dels beskrives i helt frisk tilstand, dels ses i sammenhæng med de øvrige prøver fra boringen. Variationer i prøvernes mængde og beskaffenhed kan endvidere relateres til observationer gjort under borearbejdet, hvilket giver den bedste mulighed for en rigtig beskrivelse og tolkning af prøver med varierende kvalitet.

Boreentreprenøren registrerer laggrænser samt skift af borehoved og andet betydende materiale og videregiver øvrige relevante oplysninger til tilsynet.

Prøvebeskrivelse

Da der i forbindelse med prøvetagning som nævnt kan forekomme sortering internt i den enkelte prøvebunke, er det vigtigt, at man beskriver materiale fra hele bunken og ikke kun fra overfladen. Det kan være nødvendigt at homogenisere eller dele den samlede prøve, hvilket gøres henholdsvis ved omrøring og ved vertikal deling af prøvebunken, (som når man deler en lagkage).

Prøvebeskrivelsen fortages så vidt muligt på intakte klumper af prøvemateriale (cuttings), og det er vigtigt, at disse brækkes over, og at man beskriver friske brudflader, der ikke er påvirket af boremudder.

Endvidere skal den der beskriver prøverne være opmærksom på indretningen og typen af sedimentfang, idet der kan være stor forskel på, hvor meget prøvemateriale, og hvilke kornstørrelsesfraktioner, de enkelte sedimentfang tilbageholder. Desuden skal man være opmærksom på hastighed og turbulens af boremudderet i sedimentfanget, idet der fra sedimentfanget tabes mere materiale til skyllebassinet jo højere hastighed og turbulens, der er.

Der er i forbindelse med nærværende arbejde udviklet et skema til prøvebeskrivelse i felten. Foruden en række basisoplysninger om boringen samt selve prøvebeskrivelsen, rummer skemaet en række ekstra felter, til relevante oplysninger om prøvekvalitet, boregrej, boremudder, beliggenhed af tolket redoxgrænse med mere. Skemaet er tænkt anvendt sammen med en dagsrapport/borelog. Det anbefales benyttet både i felten og ved den efterfølgende digitale renskrivning og vil kunne hentes på GEUS hjemmeside.

Beskrivelse og tolkning af jordprøverne foretages efter dispositionen i tabel 5.1, der som hovedregel ikke må fraviges. Endvidere anvendes retningslinierne, der er angivet i Larsen et al (1995), og som findes nærmere beskrevet i kapitel 5.

Nogle observationer kan dog ikke gøres på prøver af dårlig kvalitet og må i visse tilfælde udelades. Det er imidlertid vigtigt, at alle prøver fra en boring beskrives så detaljeret, som prøvekvaliteten tillader, og at detaljeringsgraden fastholdes under hele prøvebeskrivelsen.

Oversigtsskemaer til hjælp ved beskrivelse og tolkning af henholdsvis klastiske sedimenter, organiske sedimenter og karbonatbjergarter findes i bilag 3 og hjælpemidler, der kan anvendes ved prøvebeskrivelsen, er angivet i tabel 5.17.

I forhold til de enkelte punkter i prøvebeskrivelsen skal det endvidere bemærkes:

  • Prøvens hovedbetegnelse angives altid med STORE BOGSTAVER.
  • Angivelse af moræneaflejringer (f.eks. MORÆNELER) indeholder foruden at være hovedbetegnelser implicit en tolkning af, at sedimentet er aflejret glacialt. Denne tolkning kan være vanskelig at foretage på dårlige, blandede prøver. Hvis man er i tvivl, skriver man blot LER og angiver usikkerheden ved at sætte ”?” ved det tolkede aflejringsmiljø og alder (f.eks. Gl?/Gc?).
  • Hærdningsgrad angives som hovedregel ikke for uhærdnede sedimenter. Ved prøver fra grundvandsboringer betyder det, at hærdningsgrad normalt kun angives for kalkaflejringer og hærdnede klastiske sedimenter fra Bornholm.
  • Underordnede kornstørrelser angives under bikomponenter i rækkefølge efter den mængde, hvormed de optræder.
  • Det anbefales at prøvens farve angives v.h.a. farvekoder fra et standard farvekort, f.eks. Munsell, (2000) og at der desuden foretages en kortfattet, subjektiv farvebeskrivelse. Benyttes her sammensatte farveangivelser skal den dominerende farve angives sidst.
  • Tolkning af aflejringsmiljø og alder angives sidst i prøvebeskrivelsen v.h.a. forkortelserne, der ses i tabellerne 5.15 og 5.16. Er man i tvivl om enten dannelsesmiljø eller alder, kan man angive dette med et ”?”.
  • Retningslinier for tolkning af alder og aflejringsmiljø samt forvekslingsmuligheder herved beskrives nærmere i kapitel 6.

Med henblik på kvalitetssikring og efterfølgende indberetning af prøvebeskrivelserne anbefales det, at de renskrives i en digital udgave af prøvebeskrivelsesskemaet. Ved længerevarende borearbejder gøres dette løbende, for at sikre at væsentlige oplysninger ikke er udeladt. Efterfølgende kvalitetssikres prøvebeskrivelsen af en erfaren geolog, som ikke selv har udført beskrivelsen. Ved kvalitetssikringen skal man bl.a. lægge vægt på, at der ikke er modstrid mellem beskrivelser og tolkninger, og at alle oplysninger er til stede. Dato og den kvalitetssikrende geologs initialer angives i skemaet. Tilsvarende renskrives og kvalitetssikres dagsrapporter om borearbejdets fremdrift.

Det anbefales, at tilsynet efter aftale med rekvirenten fremsender de kvalitetssikrede beskrivelser digitalt til GEUS. Herved kan de observationer og tolkninger, der er gjort i felten, indgå i den endelige bedømmelse af prøverne på GEUS og gøres tilgængelige via Jupiter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *