1. Boremetodernes betydning for prøvekvaliteten

Forudsætningen for en god prøvebeskrivelse og tolkning af dannelsesmiljø og alder af boreprøver er, at prøvekvaliteten er så høj som mulig. Boringer udføres dog med mange forskellige formål og dermed også med mange forskellige boremetoder, og det er derfor nødvendigt, at prøvebeskriveren har kendskab til, hvordan de enkelte boremetoder indvirker på prøven. Denne vejledning indledes derfor i dette kapitel med en kort gennemgang af de enkelte boremetoder og den tilhørende prøvekvalitet.

Boremetoder

Boremetoderne opdeles overordnet i tre typer efter, hvordan det løsborede materiale transporteres fra boringens bund til terræn (Miljøministeriet, 2007).

Tørboringer: Det løsborede materiale bringes op til terræn med boreværk- tøjet. Ofte tilsættes vand, dels for at stabilisere borehullet, dels fordi visse typer boreværktøjer kun kan fungere under vand.

Skylleboringer: Det løsborede materiale bringes som cuttings (løsborede og sammenhængende klumper af sediment) op til terræn ved en væskestrøm.

Trykluftboringer: Det løsborede materiale bringes som cuttings (løsborede og sammenhængende klumper af sediment) op til terræn ved en luftstrøm.

Hvilken boremetode, der anvendes, afhænger af; boringens formål, krav til prøvernes kvalitet, boringens diameter og dybde samt, om der skal bores over eller under grundvandsspejlet, se tabel 1.1.

For at forstå hvordan boremetoderne indvirker på prøvernes kvalitet, gennemgås principperne bag de enkelte boremetoder kort i afsnit 1.1 – 1.3. Der henvises til Miljøstyrelsens undervisningsserie for uddybende informationer om boremetode og borearbejde (Sørensen og Schmidt, 2001) samt til Glensvigs originale beskrivelse af boremetoder, (Glensvig, 1974). Forhold vedrørende korrekt udbygning og afpropning af boringer ligger uden for rammerne af denne vejledning. Der henvises her til Miljøministeriet (2007) og Baumann (1996).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *