1.3 Trykluftboring

Trykluftboringen er en speciel form for rotationsskylleboring, hvor skylningen sker med luft i stedet for boremudder. Metoden virker ved at borekronen ved hjælp af et stempel påføres en op- og nedadgående bevægelse frembragt ved trykluft. Herved løsslås og opknuses materialet i bunden af boringen. Når trykluften har passeret stemplet føres luften ud af borekronen og blæser de løsborede cuttings væk fra boringens bund og op langs borestammen til terræn, (Miljøministeriet, 2007). Trykluftboring benyttes i hårde bjergarter bl.a. på Bornholm og Sjælland.

Den mest anvendte trykluftboring i Danmark er DTH boringen, og denne metode skal derfor omtales nærmere.

1.3.1 DTH boring

DTH boringen (”Down-the-hole” drilling) anvendes i Danmark til boringer i kalk- og flintaflejringer samt i de hårde grundfjeldsbjergarter på Bornholm.

Metoden anvendes til undersøgelsesformål, hvor der ikke er krav om intakte prøver, samt til vandforsyningsboringer og boringer til grundvandssænkning.

Figur 1-8

Figur 1.8. Principskitse af en DTH boring.

Metoden benyttes desuden på forureningsprojekter, idet der ikke anvendes boremudder, og fordi DTH boringen er billigere end de traditionelle tørboringsmetoder, (Miljøministeriet, 2007).

Ved en DTH boring er der over selve borekronen monteret en DTH hammer, der ved hjælp at et trykluftstempel bringes til at slå på borekronens skaft (se figur 1.8). Borekronens rotation bevirker, at de hårdmetalstifter, der er monteret på borekronen, slår imod formationen, og opknuser den i kontaktpunkterne. En DTH borekrone ses på figur 1.9.

På selve borekronen er der monteret luftkanaler, hvor den luft, der er brugt til at bevæge hammeren, blæses ud og renblæser borehullets bund samt løfter cuttings op til terræn, (Miljøministeriet, 2007). For at blæse materialet væk fra bunden af boringen, løftes borekronen en smule, hvorved luften passerer ud og medtager de løsborede cuttings.

Figur 1-9

Figur 1.9. DTH borekrone med hårdmetalstifter. GEO-Aarsleff JV. Foto: Jette Sørensen

Figur 1-10

Figur 1.10. Prøve fra DTH boring i kalk og flint. GEO-Aarsleff JV. Foto: Jette Sørensen

Prøvekvalitet

Ved en DTH boring vil skylleluften forholdsvis hurtigt bringe det opborede materiale op til terræn, og der fås dermed en rimelig præcis dybdeangivelse af laggrænser. Den hurtige transport til terræn bevirker også, at der kun sker minimal opblanding af materiale fra flere niveauer, og prøverne vil derfor være forholdsvis repræsentative for det interval, der bores i, (Miljøministeriet, 2007). Metoden er imidlertid ikke velegnet til at bore i tykke lerlag.

Borekronens slag og rotation vil bevirke, at prøverne er meget opknuste (se figur 1.9). Da metoden overvejende benyttes i hårde bjergarter fås dog flere rimeligt pæne cuttings, selvom de ofte er små.

Normalt vil der ved boring gennem løse aflejringer over kalken eller grundfjeldet nedrammes et forerør samtidig med borearbejdets udførelse. Det er derfor muligt også at få udtaget prøver fra denne del af lagserien. Større partikler vil dog nedknuses og prøverne fra denne del af lagserien er derfor dårlige.

Borekronen tilsættes p.t. løbende en biologisk nedbrydelig olie, og metoden er derfor mindre egnet til boringer, hvorfra der skal udtages prøver til vand- eller sedimentkemiske analyser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *