1.2 Problemformulering

Ved at lave en gennemarbejdet problemformulering mindskes risikoen for, at der kommer tidskrævende overraskelser undervejs i modelopstillingen.

FormĂĄlet med at lave en problemformulering er:

  • At definere formĂĄl med den geologiske modellering, herunder hvilke nøjagtighedskrav der stilles
  • At klarlægge, om der er særlige krav til modellen og mĂĄden denne opgave skal løses pĂĄ.
  • At klarlægge modelomrĂĄdets omtrentlige størrelse
  • At vurdere om datagrundlaget er tilstrækkeligt, eller som en del af projektet kan blive det
  • At kunne udarbejde en veldefineret projektbeskrivelse

Et godt overblik over opgavens omfang og en efterfølgende indarbejdelse af dette i projektbeskrivelsen er med til at sikre, at opgaven indeholder realistiske tidsplaner og budgetter.

Tidsplaner og budgetter vil afhænge af modelområdets størrelse, men også den ønskede detaljeringsgrad. Der er f.eks. stor forskel på at opstille en regional ressourcemodel frem for en detaljeret oplandsmodel for en enkelt kildeplads.

1.2.1 FormĂĄl og anvendelse af den geologiske model

I problemformuleringen skal der tages stilling til, hvad modellen skal bruges til i det konkrete tilfælde og de specifikke spørgsmål, der ønskes besvaret skal konkretiseres. Alt efter opgavens formål vil der være forskellige krav til den færdige models detaljeringsgrad, og dermed også til det tilgængelige datamateriale. Ved vurderingen af det eksisterende datagrundlag, er det derfor vigtigt, at kravene til den færdige model allerede er defineret.

Det er bl.a. vigtigt at beslutte, om der alene skal laves en rumlig geologisk model til brug ved vurdering af geologiske forhold, eller om der også skal laves en hydrostratigrafisk model til brug i en efterfølgende grundvandsmodel.

Formålet med geologisk modellering og en evt. efterfølgende grundvandsmodellering kan være forskellig. Herunder er listet nogle eksempler:

  • Bibringelse af en forstĂĄelse af de geologiske forhold
  • Vurdering af sĂĄrbarhedsforhold
  • Vurdering af ressourceforhold
  • Identifikation af nye grundvandsmagasiner
  • Justering af OSD og andre arealudpegninger
  • Bidrage med hydrogeologiske rammer for arbejdet med vandplaner (f.eks. interaktion mellem overfladevand og grundvand).
  • Beregning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til kildepladser
  • Vurdering af kildepladsers bæredygtighed og magasinernes udnyttelsesgrad
  • Vurdering af konsekvenser for grundvandsressourcen ved forskellig indvindingsstrategi for nuværende eller nye kildepladser

Hvis der efterfølgende skal laves en grundvandsmodel anbefales det, at der er løbende kontakt til grundvandsmodelløren, startende allerede under problemformuleringen.

1.2.2 Indledende vurdering af data

Datagrundlaget har afgørende betydning for løsningen af opgaven. Det er derfor vigtigt på dette tidspunkt at vurdere om datagrundlaget er tilstrækkeligt til løsning af den specificerede opgave.

FormĂĄlet med en indledende vurdering af data er:

  1. At sikre, at data er af en type, der er tilgængelig og kan anvendes i modelopstillingen
  2. At sikre, at der er indhentet et tilstrækkeligt datagrundlag til en modelopstilling
  3. At skabe et indledende overblik over datakvaliteten og kvalitetssikringen af data

Figur 3

Figur 3: Alle indsamlede data skal sammenstilles med eksisterende viden i de geologiske modeller. Dette kræver stor indsigt i forskellige datatyper.

Ad. 1: Det er vigtigt, at der indledningsvist skabes et overblik over hvilke datatyper, der er til rådighed (boringer, geofysik, kemi, pejlinger m.v.) (se Figur 3). Der bør laves indledende vurderinger af de datatyper, som skal anvendes ved modelopstillingen. Gamle data og analoge data/informationer kan måske forefindes på en form, der ikke direkte kan indgå i en digital model, og der må så tages stilling til om og hvordan, de kan bringes på en form, så de kan indgå i modelopstillingen.

Ad. 2: Der bør laves en indledende vurdering af datatilstrækkelighed. Hvis der findes store datasvage områder, må det overvejes, om der skal indhentes flere data før den geologiske modellering iværksættes. Her tænkes der både på fladedækning og dækning i dybden.

Ad. 3: Ved gennemgang af data bør det vurderes, om der er foretaget en kvalitetssikring i forbindelse med indhentning og lagring af data. Det undersøges desuden, om der er foretaget usikkerhedsvurderinger af data. Boringer kan f.eks. være lavet til forskellige formål, hvor formålet ikke nødvendigvis har været at beskrive hele lagserien. Derfor kan beskrivelserne være mangelfulde eller fejlagtige. Denne kvalitetssikring kan kun på dette tidspunkt udføres på en oversigtlig måde. En nærmere og detaljeret vurdering af data foretages under modelopstillingen.

Der laves en oversigt over tilgængelige data (type, kilde, alder, format mv.). Vurderingen af de eksisterende data skrives ind i problemformuleringen, da det er vigtigt når projektgrundlaget skal vurderes.

1.2.3 Samlet vurdering af projektgrundlaget

Problemformuleringen bør afsluttes med en samlet vurdering af projektgrundlaget. Det er her, det eksisterende datagrundlag holdes op imod formålet og den ønskede anvendelse af modellen, samt de krav der stilles til modelopstillingen. Hvis formål og anvendelse er i overensstemmelse med datagrundlaget, vurderes projektgrundlaget at være i orden - dvs. at det indledningsvist vurderes muligt at opstille en geologisk model, der matcher formålet. Hvis projektgrundlaget er dækkende, kan projektbeskrivelsen udarbejdes. Hvis den indledende vurdering af data antyder, at f.eks. datadækningen er mangelfuld, skal formålet redefineres, eller der skal indsamles supplerende data inden modelopgaven sættes i gang. Alternativt iværksættes et projekt hvor data gradvist indsamles i en iterativ proces som beskrevet ovenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *