1.3 Projektbeskrivelsen

Projektbeskrivelsen er en udbygning af problemformuleringen, og kan anvendes som en del af et udbudsmateriale eller som et internt notat, hvis modellen skal opstilles internt. Det er vigtigt, at projektbeskrivelsen bliver specificeret så nøjagtigt som muligt på dette tidspunkt i forløbet.

Hvis projektbeskrivelsen skal anvendes i et udbud, kan en gennemarbejdet projektbeskrivelse sikre, at tilbudsgiverne kan afgive så egnede og sammenlignelige tilbud som muligt. Da specifikationerne bliver en del af kontraktgrundlaget og genstand for en bedømmelse af, om leverandøren opfylder sine forpligtelser i henhold til kontrakten, skal specifikationer udformes så detaljeret som muligt.

I projektbeskrivelsen kan der stilles krav til opgaveløsningen, arbejdsprocessen og slutproduktet. Man skal dog være opmærksom på, at de enkelte krav ikke er modstridende og ikke kommer til at virke som en hindring for projektgennemførelsen.

1.3.1 Kravspecifikation

Kravspecifikationen for modellen skal som nævnt hænge sammen med formålet og den ønskede anvendelse af modellerne. I kravspecifikationen vil der ofte blive stillet krav til:

  • Hvordan forskellige data anvendes
  • Hvordan data bliver forberedt
  • Hvordan modellerne skal konstrueres
  • Hvordan tolkningen skal foregĂĄ
  • Hvordan arbejdet skal dokumenteres og kvalitetssikres
  • Hvordan modellen afrapporteres

Kravspecifikationerne kan samles i et bilag, hvis kravene er mange og detaljerede.

Minimumskrav til modelopstilling vil variere meget i forhold til flere forskellige faktorer, bl.a. formålet med modellen, og derfor vil der ikke være opstillet minimumskrav til modelopstillingen i denne vejledning. I stedet beskrives en række emner, som den pågældende person, der skriver projektbeskrivelsen, bør forholde sig til.

1.3.2 Arbejdsgangen

Der skal tages stilling til, om modellen ønskes opstillet i henhold til den i denne vejledning anbefalede arbejdsgang, samt hvilke dele der skal resultere i en digital model. Den anbefalede arbejdsgang ses i Kap. 2. Hvis modellen ikke ønskes opstillet i henhold til den anbefalede arbejdsgang, bør dette valg begrundes i projektbeskrivelsen.

1.3.3 Datatyperne - herunder forberedelse og hĂĄndtering

Ved geologisk modellering anvendes mange forskellige typer af data, som hver især indeholder usikkerheder og fejlkilder. Hvis data ikke allerede er kvalitetssikrede og lever op til de tekniske krav, som normalt stilles til data anvendt i hydrogeologiske undersøgelser, bør kvalitetssikring af relevante data indgå som en del af modelopstillingen. Det ønskede omfang af denne kvalitetssikring bør fremgå af projektbeskrivelsen.

Projektbeskrivelsen bør indeholde:

  • Overordnede vurderinger af datas anvendelighed ved modelopstillingen
  • Overordnede vurderinger af datatilstrækkelighed
  • Overordnede kvalitetsvurderinger af de enkelte datatyper, der skal anvendes ved modelopstillingen

Se Kap. 3 for en beskrivelse af datatyper.

1.3.4 Modeltyper og konstruktion af modelskelet

I projektbeskrivelsen beskrives ønsker vedr. valg af modeltype og evt. måden modellen skal konstrueres på. Dette kan dreje sig om:

  • Modeltypen, der ønskes opstillet (lagmodel eller pixelmodel)
  • Evt. sammenstilling med tidligere/andre modeller
  • Prioritering af datasæt
  • Interpolation af data (bl.a. interpolationsrutine, cellestørrelse, søgeradius, konturering)
  • Profilnetværk (udlægning, afstand, orientering m.m.)
  • Projektionsafstand til profiler for forskellige typer af data og fladetolkningspunkter (bufferzone)
  • Profiloptegning (bl.a. overhøjning, layout, datavisualisering)
  • Modelvisualisering (skal modellen visualiseres eller konstrueres i 3D?)

Det kan dog være vanskeligt i detaljer at redegøre for nogle af disse punkter forud for en grundig datagennemgang og områdeafgrænsning. Der kan læses mere om modeltyper og konstruktion af modelskelet i Kap. 3.

1.3.5 Tolkningen

I projektbeskrivelsen beskrives også ønsker vedr. den geologiske og hydrostratigrafiske tolkning. Dette kan bl.a. dreje sig om:

  • Evt. supplerende papirtolkning til den digitale tolkning
  • Afgrænsning af lag/lagflader
  • Tolkningsmetoden (profil-, flade-, grid-, 3D-tolkning eller en kombination)
  • Anvendelse af forskellige typer af tolkningspunkter
  • Interpolation af tolkninger (bl.a. interpolationsrutine, cellestørrelse, søgeradius, konturering)
  • HĂĄndtering af begravede dale, forkastninger og andre strukturer
  • HĂĄndtering af glacialtektonik/inhomogeniteter
  • Samarbejde med grundvandskemiker
  • Samarbejde med grundvandsmodellør

Der kan læses mere om tolkning i Kap. 3.

1.3.6 Usikkerhedsvurderinger

I projektbeskrivelsen beskrives også ønsker vedr. usikkerhedsvurderinger. Der kan læses mere om usikkerhedsvurderinger i Kap. 3.

1.3.7 Dokumentationsniveau

Dokumentation er en beskrivelse af fremdriften og forløbet samt af beslutninger og antagelser, der er foretaget under projektet. Dokumentationen kan blive meget omfattende, hvis der skal meget detaljerede oplysninger med fra selve tolkningsarbejdet. Der skal tages stilling til, på hvilket niveau dokumentationen skal foregå. En udførlig dokumentation vil sikre, at modellen kan videregives, anvendes og forstås af efterfølgende brugere. Dokumentationen fortages primært i tekst, som gemmes i eksterne dokumenter eller indarbejdes i den digitale model.

Dokumentation er bl.a.:

  • Beskrivelser af tolkninger og tolkningsgrundlag
  • Beskrivelser af beslutninger taget i forbindelse med tolkninger
  • Beskrivelse af det udførte arbejde – arbejdsgangen
  • Usikkerhedsvurderinger
  • Elektronisk logbog
  • Statusnotater
  • Rapport

Der skal desuden laves en udførlig dokumentation for projektforløbet, dette kan bl.a. ske i form af mødereferater, telefonnotater eller e-mailudveksling. For at sikre, at alle parter har den samme opfattelse af omfang og krav til opgaveløsningen, skal beslutninger dokumenteres. En dokumentation af, hvornår de enkelte delopgaver er afsluttet, sikrer også en tæt og kontinuerlig information om projektets fremdrift.

1.3.8 Kvalitetssikringsplan

Der skal tages stilling til, om kvalitetssikring af både data og tolkninger skal foregå efter en bestemt kvalitetssikringsplan, som så kan beskrives i projektbeskrivelsen. Kvalitetssikring kan foregå på mange niveauer og på forskellige tidspunkter i forløbet med modelopstillingen, og derfor er det vigtigt at beskrive hvor, hvornår, og hvordan kvalitetssikringen skal foregå.

Der bør især laves en plan for kvalitetssikring af:

  • De enkelte datasæt og data
  • Konstruktionen af modelskelettet
  • Tolkningerne
  • Visualiseringen og afrapporteringen
  • Dokumentationen

En kvalitetssikringsplan skal være tidsmæssigt og økonomisk realistisk, da den involverer andre end modelopstilleren. Der kan læses mere om kvalitetssikring i Kap. 3.

1.3.9 Afrapportering

Projektbeskrivelsen bør også indeholde de forventninger, der stilles til afrapporteringen. Der kan læses mere om afrapportering i Kap. 3.

1.3.10 Statusnotat og -møder

Det kan anbefales, at der foretages status flere gange under projektforløbet for at sikre, at der er fælles forståelse og enighed om fremdrift og delresultater.

I projektbeskrivelsen bør det beskrives:

  • Hvordan og pĂĄ hvilket niveau status skal foregĂĄ
  • HvornĂĄr i modelleringsprocessen der skal afholdes statusmøder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *