2.2 Geologisk forståelsesmodel

Den geologiske forståelsesmodel er en overordnet model, der giver det indledende og overordnede geologiske/stratigrafiske overblik. Dermed får modelopstilleren allerede inden opstillingen af den rumlige geologiske model en forståelse af de geologiske forhold samt et indblik i den geologiske dannelseshistorie for området.

Den geologiske forståelsesmodel udarbejdes på baggrund af eksisterende viden, tolkninger og beskrivelser. Der bør i udgangspunktet ikke inddrages eller udarbejdes egne tolkninger i modellen, men alene inddrages tolkninger og beskrivelser fra eksisterende publikationer og kortmateriale. Det er dog i praksis vanskeligt ikke i et vist omfang at inddrage egne vurderinger og tolkninger, og under særlige forhold kan der også være et egentligt behov for dette. I så fald er det vigtigt at egne vurderinger og tolkninger adskilles tydeligt fra de allerede eksisterende tolkninger.

Modellen er ikke en digitaliseret rumlig model med tolkningspunkter, flader og lag, men derimod en redegørelse for de overordnede geologiske forhold, som de tidligere er blevet tolket. Redegørelsen vil normalt bestå af både tekst, figurer og principskitser.

Formålet med at opstille den geologiske forståelsesmodel er følgende:

  • At skabe et overblik over de geologiske forhold, således at den rumlige geologiske model efterfølgende kan opbygges på den mest hensigtsmæssige måde
  • At modellør og opgavestiller kan opnå en fælles forståelse for de geologiske forhold og den efterfølgende modellering
  • At påpege problemstillinger som f.eks. begrænset baggrundsviden og særlige geologiske forhold, der kan have betydning for arbejdsgangen og slutproduktet
  • At opstille arbejdshypoteser for den geologiske opbygning og historiske udvikling af området
  • At få udarbejdet en litteraturliste over den eksisterende geologiske forståelse af modelområdet

Den geologiske forståelsesmodel kan eventuelt allerede være udarbejdet i forbindelse med en "kortlægning af eksisterende data - trin 1 ", men det er ikke sikkert, at modellen præcist dækker det område, der er specificeret i projektbeskrivelsen. Der kan derfor blive tale om at beskære en eksisterende Trin 1-model eller at kombinere flere Trin 1-modeller. Desuden kan der være udført nye tolkninger i området baseret på nyindsamlede data. Af disse årsager skal eventuelle eksisterende geologiske forståelsesmodeller muligvis revideres.

2.2.1 Eksisterende geologisk viden og fortolkninger

Som nævnt er en geologisk forståelsesmodel en opsamling og beskrivelse af den eksisterende geologiske viden og forståelse af modelområdet. Dette materiale er beskrevet i kap. 3.11 "Eksisterende tolkninger" og kan bestå af:

  • Litteratur (artikler, lærebøger, generelle tekster med relevans for områdets geologi/hydrogeologi mv. (se Figur 6)
  • Rapporter (undersøgelser af lokale/regionale forhold, ældre modeller mv.)
  • Kortmateriale (tolkede geomorfologiske kort, landskabsanalyser, jordartskort, basisdatakort, potentialekort, prækvartærkort, paleogeografiske kort, kort over begravede dale, kort over dybe forkastninger, kort over israndslinier mv.)

Figur 6

Figur 6: Eksisterende litteratur

2.2.2 Modelarbejdet

Modelarbejdet består i først at indsamle alt eksisterende og relevant materiale. Dette kan gøres fra en række forskellige kilder (se kap. 3.11 "Eksisterende tolkninger"). Herefter skal materialet gennemgås og vurderes. Materialet kan være fragmenteret, og det er ikke sikkert, at der findes brugbare sammenfatninger, så ofte skal de forskellige geologiske tolkninger og opfattelser sammenholdes. Der skal redegøres for de forskellige tidligere opfattelser, men det er også vigtigt så vidt muligt at vurdere kvaliteten af tolkningerne. Der kan være uoverensstemmelser mellem forskellige tolkninger. Nyere data kan f.eks. frembringe nye tolkninger som strider mod ældre. Kvaliteten af tolkningerne kan bl.a. vurderes ved en overordnet sammenligning med basisdatakort, som bl.a. viser GEUS’ tolkning af indsendte boreprøver.

Der kan foreligge særskilte tolkninger for forskelligartede datasæt (f.eks. fra topografiske data og gamle geofysiske data), og her kan tolkningerne være rettet mod forskellige dele af geologien. Ved at sammenholde disse tolkninger, kan man øge forståelsen af de geologiske forhold – og dermed allerede påbegynde ens egne geologiske tolkninger for området. I princippet hører egne tolkninger dog først til i den rumlige geologiske model.

Under arbejdet med den geologiske forståelsesmodel skal der fokuseres på den overordnede geologi. Man må overveje hvilken detaljeringsgrad, der er påkrævet, og hvilke typer af geologiske tolkninger, der er relevante for problemstillingen i forbindelse med den efterfølgende modellering.

På baggrund af gennemgangen udarbejdes et notat eller et resumé, som beskriver de overordnede geologiske forhold i tekst og viser den overordnede geologi på kort- og profilskitser (se Figur 7). Resumeet kan også indeholde sammenfattende kort, som viser flere forskellige af de eksisterende tolkninger sammen (f.eks. begravede dale og israndslinier). Endvidere kan der opstilles en overordnet stratigrafisk lagfølge med en tilhørende, generel beskrivelse af de forventede lag i området.

Der bør således foretages følgende i forbindelse med modelarbejdet:

  • Gennemgang af eksisterende tolkninger og opfattelser
  • Sammenfatning af geologisk dannelseshistorie
  • Udarbejdelse af principskitser over den geologiske opbygning
  • En beskrivelse af den overordnede stratigrafi
  • Udarbejdelse et sammenfattende notat/resumé

Figur 7

Figur 7: Principskitse, der viser den overordnede geologiske opbygning i et modelområde (fra Jørgensen et al. 2006)

2.2.3 Usikkerhedsvurdering

Usikkerhedsvurderinger bør løbende foretages under arbejdet med den geologiske forståelsesmodel. Det er vigtigt, at de tidligere tolkninger vurderes grundigt, da disse normalt vil være af meget varierende kvalitet. De vurderede usikkerheder både anvendes og beskrives i modelarbejdet. Usikkerhedselementer, der kan være relevante at vurdere og beskrive, kan formuleres i følgende spørgsmål:

  • Er de tidligere tolkninger troværdige, og bygger de på sikre datasæt?
  • Er der dele af området, der er bedre belyst end andre dele?
  • Er der konflikter mellem de tidligere tolkninger?
  • Er der overensstemmelse mellem geologiske tolkninger af boredata og øvrige eksisterende tolkninger?
  • Er der særlige geologiske problemstillinger i området – f.eks. specielt forstyrrede områder eller begravede dale? Og er disse tilstrækkeligt beskrevne?

2.2.4 Kvalitetssikring

Det færdige produkt bør kvalitetssikres. Det bør vurderes om alle relevante tidligere tolkninger er blevet indsamlet og anvendt i arbejdet. Endvidere kan det være givtigt at lade andre vurdere det udførte arbejde (se kap. 3.37 "Kvalitetssikring af tolkninger"). Dette kan ske internt, hvor en kollega gennemgår og kommenterer arbejdet, eller ved peer review fra eksterne personer. Den egnede metode varierer afhængigt af opgavens type.

2.2.5 Slutprodukt: dokumentation og afrapportering

Afrapporteringen af den geologiske forståelsesmodel bør omfatte en tekst med figurer/kort, stratigrafi og geologiske principskitser. Der vil ikke være digitale modeldata at afrapportere, men selve rapporten afrapporteres på såvel papir som på digitalt format (pdf). Afrapporteringen bør desuden indeholde en udførlig referenceliste over det baggrundsmateriale, der er blevet brugt. Særligt vigtigt materiale kan evt. scannes og vedlægges eller på anden måde indarbejdes i rapporten.

2.2.6 Status

Som afslutning på arbejdet med den geologiske forståelsesmodel kan der foretages en status. Rapportteksten kan anvendes som et statusnotat, som evalueres inden det videre arbejde med den rumlige geologiske model iværksættes. Gennem en forventningsafstemning mellem de involverede parter vurderes det, om der skal foretages justeringer af et eventuelt planlagt videre forløb. Der er på dette tidspunkt opnået et forbedret indblik i de geologiske forhold, og det vil derfor være relevant at vurdere, om der stadig kan opstilles brugbare rumlige geologiske og hydrostratigrafiske modeller, eller om de til rådighed-værende data er utilstrækkelige. En konsekvens af denne vurdering kan være, at der skal indsamles flere data end oprindeligt planlagt, og at en igangsættelse af den rumlige geologiske model derfor skal udsættes. Et andet alternativ kan også være, at forventningerne til modellen skal revideres.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *