3.11 Eksisterende tolkninger

3.11.1 Generel beskrivelse

En geologisk model opbygges sjældent helt fra bunden. Typisk foreligger der en række ældre tolkninger, som kan anvendes som udgangspunkt for tolkningerne i den geologiske model. Der kan være store variationer i alder og i kvalitet af de eksisterende tolkninger, men som regel vil der være mulighed at bygge videre på noget af det allerede udførte arbejde. Det er vigtigt, at man indsamler og sorterer det eksisterende materiale og vurderer, hvad der kan anvendes i det videre arbejde. Det er vigtigt, at tidligere fremsatte teorier og arbejdshypoteser af- eller bekræftes, før de anvendes i den geologiske model.

3.11.2 Data

De eksisterende tolkninger findes i forskellige former og med varierende relevans for det aktuelle modelområde. Nogle arbejder dækker hele landet i stor skala, mens andre kun omhandler ganske små områder, men måske i stor detalje. Nogle eksisterende tolkninger findes på kort – andre på skrift – og generelt er der gode muligheder for køb via institutioner, boghandlere eller for lån på landets biblioteker.

Geologiske afhandlinger og artikler

Danmarks geologi er beskrevet i en lang række afhandlinger og artikler, som har en meget varierende alder og meget varierende emner og geografisk dækning. Publikationerne fra DGU/GEUS og Dansk Geologisk Forening (DGF) har en stor faglig værdi og rækker helt tilbage til 1890. Herudover findes der geologiske afhandlinger og lærebøger, hvoraf /1/ specielt kan fremhæves. Specialer, som ikke er offentliggjorte, kan oftest skaffes til låns fra de respektive læreanstalter. Bogserien ”Geologisk Set” fra Geografforlaget beskriver områder af national geologisk interesse, og disse bøger giver kortfattede, men værdifulde beskrivelser af geologi og landskab ved de mange lokaliteter. Herudover indeholder bøgerne gode litteraturlister. Desuden kan der findes videnskabelige artikler i forskellige internationale tidsskrifter.

Ældre geologiske modeller

Geologiske modeller er gennem årene opstillet flere steder i Danmark. Der kan være tale om modeller opstillet i forbindelse med grundvands-, råstof-, forurenings-, olieefterforskningsundersøgelser samt i geotekniske sammenhænge. Da der er store forskelle i formål, alder, modeltype, detaljeringsgrad, geografisk dækning, datatyper og datamængde, vil der typisk kun kunne bygges direkte videre på den eksisterende geologiske model, hvis denne er relativt ny og har haft samme sigte. Men i de fleste tilfælde vil de ældre geologiske modeller kunne danne en vigtig forståelsesmæssig ramme for det nye arbejde, og dele af modeltolkningerne vil kunne anvendes. Under alle omstændigheder er det vigtigt at beskrive, hvad der tidligere er foretaget af tolkninger og på hvilken baggrund de er sket. De geologiske modeller er i grundvandssammenhæng oftest opstillet af de tidligere amter, de statslige miljøcentre, DGU/GEUS og landets rådgivere.

De tidligere amter samt GEUS har i løbet af seneste år udviklet modeldatabasen, hvor det er meningen at færdige geologiske modeller skal ligge i fremtiden (se kap. 3.41 "Eksport af model til modeldatabasen"). Dette vil blive en vigtig kilde til download af eksisterende geologiske modeller.

Ældre hydrogeologiske undersøgelser

I grundvandssammenhænge kan der være udført hydrogeologiske undersøgelser, hvor der ikke nødvendigvis er opstillet en geologisk model, men hvor der er blevet fokuseret på grundvand og geologi. Her kan f.eks. være tale om tolkninger af prøvepumpninger, pejlerunder (potentialekort), kemiske analyser m.v. Disse oplysninger kan udgøre værdifuldt input til den geologiske model, og selv bedagede data kan være vigtige. Disse undersøgelser er typisk begrænsede rent geografisk og relaterer sig til et specifikt område. Undersøgelserne er typisk udført af kommuner, de tidligere amter, de statslige miljøcentre, DGU/GEUS og rådgivere. Se i øvrigt kap. 3.17 "Sammenstilling med andre geologiske modeller". Rapporterne vil ofte kunne hentes fra GEUS' rapportdatabase.

Landskabstolkninger

Tolkninger af landskabsformerne er et af de centrale elementer i den geologiske model. I det indledende arbejde med modellen, eller ved opstilling af mindre detaljerede modeller, kan eksisterende tolkninger af landskabsformerne være værdifulde. Per Smeds landskabskort /2/ giver en overordnet tolkning af landskabsformerne, hvor der fokuseres på den geologiske tolkning af landskabet med udpegning af tunneldale, israndsbakker og smeltevandssletter m.v. Til nogle af disse landskabskort hører detaljeret litteratur. Af anden litteratur kan nævnes DGU's kortbladsanalyser, to gamle udgivelser af S. A. Andersen og V. Milthers (/3/ og /4/), og en ny af J. Krüger /5/, hvor det danske landskabs udseende og dannelse beskrives og diskuteres. Disse kort og overordnede beskrivelser kan med fordel bruges som udgangspunkt for mere detaljerede landskabsanalyser.

Regionale og landsdækkende geologiske tolkninger

Gennem årene er der udarbejdet en række kort med geologiske tolkninger, som kan anvendes som grundlag for tolkningerne i den geologiske model:

  • Geologiske basisdatakort: I forbindelse med DGU/GEUS’ og amternes udarbejdelse af de geologiske basisdatakort, er der foretaget regionale geologiske tolkninger, som ikke altid fremgĂĄr af beskrivelserne i Jupiterdatabasen. Til basisdatakortene hører ogsĂĄ i mange tilfælde overordnede beskrivelser (DGU Kortserie).
  • Kort over prækvartærets beskaffenhed, f.eks. /7/.
  • Prækvartæroverfladens højdeforhold: Publicerede kort over den prækvartære overflade enten for Danmark som helhed /6/ eller for afgrænsede omrĂĄder, f.eks. /8/.
  • Kalkoverfladen: Kalkoverfladens morfologi er publiceret for Danmark i /9/, og herudover findes kort fra GEUS /10/, som ogsĂĄ omfatter NordsøomrĂĄdet.
  • Jordartskort: Jordartskort, som viser jordarterne i den øverste meter, er publiceret af GEUS, f.eks. /11/. Se kap. 3.13 "Jordarts- og jordbundsdata" for en videre beskrivelse.

Strukturer

Begravede dale pĂĄ landjorden er kortlagt af de jysk-fynske amters grundvandssamarbejde, og resultaterne kan ses og downloades pĂĄ /12/. For hver kortlagt lokalitet findes en geologisk beskrivelse af de begravede dale og de jordarter, som dalene er eroderet ned i.

Dybe forkastninger i den danske undergrund er f.eks. vist i /13/ og /14/.

3.11.3 Anvendelsen i den geologiske model

De eksisterende tolkninger af geologien vil normalt være baseret på tidligere indsamlet datamateriale. Selvom der ofte vil være nyindsamlede data til rådighed ved en konkret modelleringsopgave, er der hovedtræk, som ikke ændres nævneværdigt, og det er netop hovedtrækkene, som er værdifulde at få overblikket over i de indledende faser af modelopstillingen. De eksisterende tolkninger har typisk en større geografisk udbredelse end det aktuelle modelområde, og tolkningerne giver derfor ofte et nyttigt overblik over geologien i de tilstødende områder. Men det er vigtigt, at man altid forholder sig kritisk til de gamle tolkninger før man anvender dem som et led i modelopstillingen.

3.11.4 Referenceliste

/1/ Sand-Jensen, K. & Larsen G. (ed.) 2006: Naturen i Danmark – Geologien; Bind 2. 552 sider, Gyldendal

/2/ Smed, P. 1981: Landskabskort over Danmark. Geografforlaget.

/3/ Andersen, S. A. 1933: Det danske landskabs historie. Levin & Munksgaard, København.

/4/ Milthers, V. 1948: Det danske Istidslandskabs Terrænformer og deres Opstaaen. DGU III. rk. Nr. 28.

/5/ Krüger, J. 2006: Nutidens landskab. pp. 361-394. I: Sand-Jensen, K. & Larsen G. (ed.) 2006: Naturen i Danmark – Geologien; Bind 2. 552 sider, Gyldendal

/6/ Binzer, K. & Stockmarr, J. 1994: Prækvartæroverfladens højdeforhold. Geologisk kort over Danmark, Kortserie nr. 44. København 1994.

/7/ HĂĄkansson, E. & Pedersen, S. S. 1992: Geologisk kort over den danske undergrund, Varv 1992.

/8/ DGU. 1986: Prækvartæroverfladens højdeforhold. Kortblade 1216, 1316, del af 1215 Himmerland.

/9/ Ter-Borch, N. 1987: Kalkoverfladens struktur. Skov- og Naturstyrelsen og DONG.

/10/ Vejbæk, O. V., Bidstrup, T., Britze, P., Erlström, M., Rasmussen, E. S. & Sivhed, U. 2007: Chalk depth structure maps, Central to Eastern North Sea, Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 13, 2007.

/11/ Hermansen B. og Jakobsen P.R. 2000: Danmarks Digitale jordartskort 1:25.000 version 2.0, Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelse, rap. nr 81.

/12/ www.begravede-dale.dk

/13/ Vejbæk & Britze. 1994: Top pre-Zechstein. DGU kortserie, nr. 45.

/14/ Vejbæk. 1997: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner. Geologisk Tidsskrift, hft. 4, pp. 1-31.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *