3.14 Informationer fra blotninger

3.14.1 Generel beskrivelse

Informationer fra blotninger omfatter data indsamlet direkte i felten ved opm√•ling og inspektion af blottede profiler p√• typisk kystklinter, i r√•stofgrave eller udgravninger foretaget i forbindelse med anl√¶gsopgaver og forureningsunders√łgelser. I kap 3.11 "Eksisterende tolkninger" findes en beskrivelse af tidligere tolkninger udf√łrt i eller i n√¶rheden af et modelomr√•de, mens det f√łlgende mere fokuserer p√• de konkrete informationer, der kan eller er blevet indsamlet fra blotninger i eller i n√¶rheden af modelomr√•det. Informationerne kan v√¶re b√•de m√•linger og data, og fungerer som datagrundlag ved modelleringen.

Fra observationer af blottede aflejringer kan man, i modsætning til boredata, få meget værdifulde oplysninger om bl.a. strukturer, laggrænser og deformationer.

3.14.2 Data

Detaljerede beskrivelser af blotninger vil typisk v√¶re tilg√¶ngelige fra bibliotekerne p√• de geologiske institutter p√• K√łbenhavns og √Örhus Universitet i form af videnskabelige afhandlinger (specialer og PhD-afhandlinger). R√•stofrapporter l√• tidligere hos amterne, men kan nu rekvireres fra regionerne og til dels GEUS. Rapporter fra strategiske forskningsprojekter ligger typisk hos de tidligere sektorforskningsinstitutioner (nu universiteter eller GEUS), og derudover findes der vigtige data fra forureningsunders√łgelser og st√łrre anl√¶gsopgaver hos regionerne. Endelig findes meget detaljerede beskrivelser af blotninger i videnskabelige artikler.

Data indsamlet fra blotninger omfatter bl.a. lithologiske, palæontologiske, kemiske og strukturelle data. Disse data benyttes typisk til at tolke og klassificere jordlagenes dannelseshistorie og stratigrafiske placering.

3.14.3 Unders√łgelsesmetoder

Unders√łgelser af blotninger omfatter traditionel bjergartsbeskrivelse og tolkning af aflejringsmilj√ł /1/, og i glaciale aflejringer yderligere unders√łgelser af bl.a. isbev√¶gelsesindikatorer /2/, som f.eks. folder, forkastninger, spr√¶kker /3/, skurestriber /4/ samt klast-fabric /5/. Disse data kan benyttes ved klassifikation og karakterisering af morfogenetiske enheder som bundmor√¶ner, flydemor√¶ner m.m. Endelig kan fingrusanalyse af mor√¶neler med stor fordel benyttes til at adskille enheder og identificere vigtige laggr√¶nser samt opstille stratigrafiske enheder med regional udbredelse /6/. Se ogs√• kap. 3.8 "Stratigrafiske data".

Data fra udtagning af pr√łver til absolut datering kan v√¶re af stor betydning for opstilling af stratigrafier. For kvart√¶re sedimenter kan 14C og OSL (Optisk Stimuleret Luminicens) anvendes p√• henholdsvis organisk materiale og fluviale/√¶oliske aflejringer /8/. Marine sedimenter analyseres ud fra deres indhold af mikrofossiler, hvorimod pollenanalyse kan benyttes p√• s√łaflejringer.

3.14.4 Dataformat

De indsamlede data pr√¶senteres dels systematisk i lithologiske logs (se Figur 34) og dels p√• profilskitser af blotningerne. Den lithologiske log /6/ tillader sammenligning af alle indsamlede data og danner baggrund for tolkning af aflejringsmilj√ł, for klassifikation af lithologiske enheder og for opstilling af en stratigrafi. Indsamlede data fra blotninger i flere forbundne profiler kan pr√¶senteres som 3D blokdiagrammer, der giver den optimale visualisering af omr√•dets geologi.

Figur 34

Figur 34: Eksempel på lithologisk log opmålt i udgravning på forurenet grund. Lithofacies kode efter /7/.

3.14.5 Anvendelsen i den geologiske model

Geologiske enheder, der er klassificeret og opstillet p√• baggrund af data fra blotninger kan evt. indg√• som n√łglelokaliteter i den geologiske model. Glaciale aflejringer vil ofte kunne korreleres til regionale stratigrafiske enheder p√• baggrund af aldersdateringer, lithologiske, strukturelle og dannelsesm√¶ssige forhold. Pr√¶kvart√¶re og interglaciale aflejringer kan korreleres p√• baggrund af aldersdateringer samt bio- og lithostratigrafiske egenskaber. Stratigrafiske korrelationer kan i den geologiske model give grundl√¶ggende oplysninger, som kan bidrage v√¶sentligt til samtolkningen af de √łvrige data i modellen.

3.14.6 Referenceliste

/1/ Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B., Baumann, J. 1995: Vejledning i ingeni√łrgeologisk pr√łvebeskrivelse, Dansk Geoteknisk Forening Bulletin, revision 1, 130 pp.

/2/ Berthelsen, A., 1978: The methodology of kineto-stratigraphy as applied to glacial geology. Bulletin of the Geological Society of Denmark, 27, Special Issue, pp. 25-38.

/3/ Klint, KES., Abildtrup, CA., Gravesen, P., Jakobsen, PR., Vosgerau, H. 2001: Sprækkers oprindelse og udbredelse i moræneler i Danmark. Vand og Jord 8, 3, pp.111-119.

/4/ J√łrgensen, F. and Piotrowski, J. A. 2003: Signature of the Baltic Ice Stream on Funen Island, Denmark during the Weichselian glaciation. Boreas, Vol. 32, pp. 242-255.

/5/ Hicock, S.R., Goff, J.R., Lian, O.B. & Little, E.C. 1996: On the interpretation of subglacial till fabric. Journal of Sedimentary Research, Vol. 66, no. 5, 928-934.

/6/ Kronborg, C., Bender, H., Bjerre, R., Friborg, R., Jacobsen, H.O., Kristiansen, L., Rasmussen, P., S√łrensen, P.R. and Larsen, G., 1990: Glacial stratigraphy of East and Central Jutland. Boreas, 19, pp. 273-287.

/7/ Kr√ľger, J., Kj√¶r K.H., 1999: A data chart for field description and genetic interpretation of glacial diamict and associated sediments - with examples from Greenland, Iceland and Denmark. Boreas, 28, pp. 386-402.

/8/ Houmark-Nielsen, M. & Kj√¶r, K.H. 2003: Southwest Scandinavia, 40‚Äď15 kyr BP: palaeogeography and environmental changes. Journal of Quaternary Science 18, pp. 765‚Äď786.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *