3.5 Geofysiske borehulslogs

3.5.1 Generel beskrivelse

Geofysiske borehulslogs omfatter et meget vidt spænd af geofysiske målinger udført i borehuller. Metoden anvendes til at give information om lithologiske, fysiske og/eller hydrogeologiske egenskaber i den enkelte borings umiddelbare nærhed eller information om boringens tekniske tilstand. Flere logs i et område kan anvendes til at opstille en log-stratigrafi.

Borehulslogging kan enten udføres i forbindelse med boringens etablering eller i færdigudbyggede boringer. I forbindelse med boringens etablering logges i uforet borehul. Dette giver mulighed for anvendelse af en række loggingtools, der ellers vil blive påvirket af forskellige typer casing. Ved logging i uforede borehuller vil borehullet være fyldt med boremudder, hvilket påvirker nogle logtyper i større eller mindre grad. Formålet med at logge i uforede boringer kan være at indhente supplerende data om lithologi og laggrænser, at indhente oplysninger til brug ved filtersætningen af boringen, eller at skaffe oplysninger om de gennemborede formationers seismiske hastigheder og modstandsforhold til brug i forbindelse med overfladegeofysik.

Ved logging i færdigudbyggede boringer sætter boringsudbygningen en række begrænsninger for hvilke loggingtools, der kan anvendes, idet nogle tools ikke kan gennemtrænge plastik- og/eller stålrør. Til gengæld er borehullet fyldt med formationsvæske, hvorfor der også kan måles på væskens fysiske og kemiske egenskaber, lige som der kan udføres flowlogs med henblik på at fremskaffe hydrauliske informationer om de vandførende og filtersatte lag. Formålet med at logge i færdigetablerede boringer kan være de samme som for boringer under etablering. Derudover kan der indsamles basal geologisk viden om boringer med ukendt geologi, og der kan som nævnt indsamles viden om formationsvæske og om magasiners hydrauliske egenskaber.

I Tabel 1 ses en kort gennemgang af egenskaber og anvendelse for en række af de mest almindelige logtyper.

Tabel 1: Forskellige logtypers egenskaber og anvendelse.

Tabel 1_1_Side_1Tabel 1_1_Side_2

Ud over de ovennævnte logtyper udføres der en række andre typer geofysiske borehulslogs, f.eks. optisk og akustisk televiewer. Danske beskrivelser af en række loggingtyper findes f.eks. i /1/. Mere indgående beskrivelser findes f.eks. i /2/.

3.5.2 Data

Gerda databasen /3/ kan indholde logdata i formatet LAS. Der kan i nogle områder eksistere ikke-indberettede borehulslogs hos firmaer, myndigheder eller universiteter. Disse data kan enten være digitale (typisk LAS-format) eller analoge.

I forbindelse med udførelse af geofysisk borehulslogging er der en række kvalitetssikringsprocedurer, der bør følges. Hvis de geofysiske borehulslogs er fulgt af en datarapport, vil disse procedurer ofte være beskrevet. Til en del geofysiske borehulslogs findes der imidlertid ingen tilgængelig rapport, og vurderingen af loggingens kvalitet kan derfor være vanskelig. Det er imidlertid vigtigt, at have information omkring, hvordan loggingen er udført. Dette gælder specielt, hvis man skal bruge eksakte målte værdier, eller hvis man skal korrelere mellem logs af forskellig alder. Der bør derfor være oplysninger om tools (specifikationer), log-hastighed, datafiltrering, referencepunkt m.m.

En oplagt fejlkilde i logs er placeringen af referencepunktet. Et forkert angivet referencepunkt kan forskyde logs systematisk. Denne fejl kan i mange tilfælde afsløres ved sammenligning med borejournaler.

Geofysiske borehulslogs optegnes normalt i et logoptegningsprogram. Sammen med de geofysiske logs optegnes normalt borejournal m.v. (se Figur 20).

Figur 20

Figur 20: Eksempel pĂĄ geofysiske borehulslogs (fra /4/).

3.5.3 Anvendelsen i den geologiske model

I forbindelse med opstilling af en rumlig geologisk model, kan geofysiske borehulslogs bidrage med oplysninger om geologi, ikke alene i et punkt (boringen), men også i større områder (korrelation mellem flere boringer).

I den enkelte boring giver logging et værdifuldt supplement til informationen fra jordprøverne, og denne information kan i mange tilfælde være afgørende for forståelsen af lagseriens opbygning. Der er mange oplysninger, der kan trækkes ud af logs – ikke kun oplysninger om lagseriens inddeling - men også oplysninger om saltindhold, variationer i lerindhold og -type, tilstedeværelsen af tungsand, opad grovende eller finende sekvenser, laggrænsernes typer osv. Ofte er man nødt til at kombinere forskellige logs for at få den fulde historie om lagserien frem, og ofte er det i kombinationen med prøvebeskrivelserne, at der opnås det bedste billede af lagserien.

Har man flere boringer med logs i et område, er der åbnet op for muligheden for at korrelere mellem boringerne. Logmønstrene i de enkelte boringer kan sammenlignes fra boring til boring, og ved kombination med prøvebeskrivelser kan korrelationen gøres mere sikker. Dette øger sikkerheden af tolkningerne i den geologiske model, da der kan ses andre sammenhænge, end man umiddelbart har mulighed for i prøvebeskrivelserne. Logkorrelationen kan give mulighed for at se kornstørrelsesvariationer i et givent lag – såvel vertikalt som horisontalt. Eksempelvis kan lag med samme logmønster være korrelerbare, men laget kan være sandet mod vest og leret mod øst. Sådanne faciesvariationer vil sandsynligvis give en anden korrelation af lagene end foretaget på baggrund af prøvebeskrivelser alene. I Figur 21 ses et eksempel på en logstratigrafisk tolkning for nogle prækvartære bjergarter, der kun vanskeligt kan modelleres ud fra andre datatyper /5/.

Figur 21

Figur 21: Eksempel på logstratigrafisk tolkning af en prækvartær lagserie (fra /5/).

Ved opstilling af hydrostratigrafiske modeller kan geofysiske borehulslogs desuden bidrage med oplysninger om f.eks. indstrømningshorisonter i heterogene magasiner.

Data kan anvendes i geologiske tolkningsprogrammer pĂĄ to forskellige mĂĄder:

  1. Data kan tolkes udenfor det geologiske tolkningsprogram og der kan opstilles en resulterende ”pseudoboring” med tolkningsresultatet. Tolkningsresultatet vil normalt være et udtræk af de forskellige geofysiske logs, borejournalen og andre oplysninger. Den resulterende pseudoboring indlæses i det geologiske tolkningsprogram og benyttes i det videre arbejde med den geologiske model.
  2. De geofysiske borehulslogs importeres direkte i det geologiske tolkningsprogram.

Der er fordele og ulemper ved begge de ovennævnte fremgangsmåder for tolkning. Det er ikke alle geologiske tolkningsprogrammer, der kan importere og vise de geofysiske borehulslogs direkte. Hvis der er udført et omfattende loggingprogram, kan det være vanskeligt at overskue de mange borehulslogs i tolkningsprogrammet. Til gengæld sikres det, at grunddata er repræsenteret i det geologiske tolkningsprojekt, således at det er lettere at geninddrage logresultaterne i forbindelse med en senere opdatering af den geologiske model.

Uanset om loggingdata kan vises i det konkrete geologiske tolkningsprogram, er det vigtigt at sikre, at informationerne fra logdata rent faktisk anvendes i de geologiske tolkninger – og dette kræver typisk tolkningsarbejde udenfor ”det digitale rum”.

3.5.4 Referenceliste

/1/ Skov- og Naturstyrelsen, 1987: Geofysik og råstofkortlægning. Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet.

/2/ Rider, M. 1996: The geological interpretation of well logs, 2nd edition. Whittles Publishing.

/3/ http://gerda.geus.dk/

/4/ http://www.geus.dk/departments/hydrology/borehulslogging/logging-dk.htm.

/5/ Klitten, K. 2003: Log-stratigrafi for Selandien Lellinge Grønsand formationen og Kerteminde Mergel formationen. Geologisk Tidsskrift 2003, hæfte 2, pp. 20-22, København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *