3.6 Andre geofysiske data

3.6.1 Generel beskrivelse

Foruden de nævnte geofysiske datatyper findes en række andre datatyper som bliver benyttet mere sporadisk i grundvandskortlægningen. Disse omtales kort i dette afsnit.

Georadar

Georadarmetoden er en elektromagnetisk metode som bygger på bølgeudbredelse og refleksion og er derfor mere beslægtet med refleksionsseismik end elektromagnetiske induktionsmetoder. En georadar udsender elektromagnetiske bølger i jorden og registrerer signaler, som reflekteres fra laggrænser, hvor der er ændringer i dielektrisitetskonstanten. Under danske forhold er dielektrisitetskonstanten primært relateret til vandindhold og i mindre grad porøsitet. Derfor giver såkaldte radargrammer eller georadarprofiler kontinuerte profilsnit af f.eks. sedimentogiske strukturer langs de opmålte linier. Metoden giver et meget detaljeret billede af jordens strukturelle opbygning og heraf kan aflejringsmiljøer ofte tolkes (se Figur 22). Ulempen ved metoden er, at den ikke kan gennemtrænge lerede lag, og at indtrængningsdybden er begrænset. Metoden er nærmere beskrevet i /1/.

Figur 22

Figur 22 : Eksempel pĂĄ georadarprofiler. Her er 4 georadarlinier placeret med en afstand pĂĄ 5 m. To markante refleksioner er tegnet op pĂĄ profilerne. Fra /6/.

HEM

Ligesom TEM-metoden er HEM-metoden (Helicopter borne ElectroMagnetic) også en elektromagnetisk metode, men HEM-metoden måler i et frekvensdomænesystem i modsætning til TEM som måler i et tidsdomænesystem. Der måles således med forskellige frekvenser. Måleudstyret er placeret i en bird som svæver 35 - 60 m over terræn. Typisk bliver koblede sonderinger ikke frasorterede ved dataprocesseringen, og derfor er det den geologiske tolkers arbejde at fjerne/se bort fra koblede sonderinger. HEM data i nærheden af veje, linieføringer og andre elektriske installationer (100 - 150 meter) skal derfor betragtes som usikre, idet risikoen for kobling til disse kan være til stede. Indtrængningsdybden ses under danske forhold normalt at være mellem 50 og 100 m /2/. Denne dybde er afhængig af lagseriens modstande, således at meget ler vil skærme af for indtrængningen, mens sand giver stor indtrængning.

Anvendelsen af HEM-metoden til grundvandskortlægning under danske forhold er blevet undersøgt i et samarbejde mellem en række amter, GEUS og Aarhus Universitet /2/. Heri findes en teoretisk gennemgang samt en sammenligning med PACES, MEP og TEM.

Ellog-boring

Ellog-boring er en metode der kan måle direkte på de gennemborede lag under borearbejdet. Tool’et til måling af den elektriske formationsmodstand er monteret på en hul boresnegl, og gammatool’et er monteret inden i denne. Metoden giver også mulighed for at udtage vandprøver i forskellige dybder ved hjælp af en indbygget mekanisme i boreudstyret. Således kan en eventuel vandkemisk lagdeling i grundvandsmagasinet kortlægges. Elloggen registrerer de gennemborede lags elektriske modstand med intervaller på få cm. Mens boringen foregår, transporteres i øvrigt en vis mængde prøvemateriale op til overfladen. Herved kan den overordnede lithologiske lagfølge også registreres. Ellog-metoden er udviklet ved Geofysisk Afdeling, Århus Universitet /3/, /4/.

Gravimetri

Med den gravimetriske metode måles anomalier i jordens tyngdefelt. Metoden har vist sig frugtbar ved især kortlægning af storskala-strukturer som begravede dale og saltstrukturer. En nærmere beskrivelse af metoden og dens resultater kan findes i /5/.

3.6.2 Referenceliste

/1/ Møller, I., 2006: Ground penetrating radar. In: Kirsch et al. (Ed), Groundwater in buried valleys – a challenge for geosciences, Leibnitz Institute for Applied Geosciences, Hannover, pp. 99-105.

/2/ Christensen, N.B., Møller, I., Rasmussen, T.M., Sørensen, K.I. og Tølbøll, R.J. 2002: En vurdering af luftbårne elektromagnetiske frekvensdomænemetoders anvendelse til hydrogeofysisk kortlægning i Danmark. DGU-Rapport 2002/77, GEUS, 240 p.

/3/ Skov- og Naturstyrelsen 1989: Ellog boring. Kortlægningsserien nr. 8.

/4/ Sørensen, K., 1989: A method for measurement of the electrical formation resistivity while auger drilling. First break 7, pp. 403-407.

/5/ Thomsen, S. & Gabriel, G. 2006: Gravimetry. In: Kirsch et al. (Ed), Groundwater in buried valleys – a challenge for geosciences, Leibnitz Institute for Applied Geosciences, Hannover, pp. 51-64.

/6/ Møller I. 2006: Ground pentrating radar survey in the northern part of the Tyrsting pilot area, the Burval project. Data report. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2006/56. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøglse, Miljøministeriet, 77 pp.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *