3.7 Boredata

3.7.1 Generel beskrivelse

Boredata udgør ofte nøgledata ved geologisk modellering, fordi de giver direkte oplysninger om den lithologiske lagfølge. Det er ved brug af boredata dog vigtigt at have for øje, at boredata har meget vekslende kvalitet og ofte ogsü er fejlbehÌftede. Vurdering og kontrol af boredata inden anvendelse til modelopstilling er derfor vigtig.

Ud over standardboredata har nogle boringer også supplerende stratigrafiske data tilknyttet (se kap. 3.8 ”Stratigrafiske data”) og/eller geofysiske borehulslogs (se kap. 3.5 ”Geofysiske borehulslogs”).

Kvaliteten af boredata afhÌnger blandt andet af boremetoden, /2/. De mest benyttede boremetoder i Danmark er tørboring, direkte skylleboring og omvendt skylleboring (se Figur 23). Tørboringer udføres med snegl og med forskellige sandspande og slagvÌrktøjer. Forede snegleboringer giver mulighed for en ret prÌcis bestemmelse af laggrÌnser og giver typisk gode prøver til lithologisk beskrivelse. Prøver udtaget med sandspand er sammenblandede inden for et større prøvetagningsinterval (typisk 1 m) og af varierende kvalitet.

Fig.23

Figur 23: Indretning af boreplads ved skylleboring med lufthĂŚve-metoden. Foto: Tom Martlev Pallesen.

Direkte skylleboringer, hvor det løsborede materiale transporteres op til overfladen af boremudder mellem borestang og boringens vÌg, giver en uprÌcis bestemmelse af laggrÌnser og ofte dürlige prøver til lithologisk bestemmelse. I modsÌtning hertil giver omvendte skylleboringer, der blandt andet inkluderer lufthÌveboringer, en bedre bestemmelse af laggrÌnser samt bedre prøver til lithologisk beskrivelse, fordi prøven løftes op til overfladen inde i borerøret. En mere indgüende beskrivelse af boreteknikker og deres indflydelse pü prøvekvaliteten findes i /3/.

Ud over boremetoden har typen af sedimentfang og den omhyggelighed, hvormed borearbejdet, prøvetagningen og prøvebeskrivelsen er udført, stor betydning for kvaliteten af data, /3/. Dette kan bl.a. vÌre grundigheden hvormed brøndboreren har beskevet laggrÌnser og lag under arbejdet, antallet af prøver der er udtaget til beskrivelse og prøvebeskrivelsernes kvalitet. Desuden afhÌnger prøvekvaliteten af sedimentets beskaffenhed (typen af de gennemborede lag). Geotekniske boringer er som regel af god kvalitet og velbeskrevne, mens kvaliteten af prøver og prøvebeskrivelse fra vandindvindingsboringer varierer. Nogle boreentreprenører har gennem tiden traditionelt vÌret omhyggelige med borearbejde og beskrivelser, mens andre har vÌret mindre omhyggelige. Der findes ofte lokale erfaringer med kvaliteten af det, der bliver, og er blevet leveret fra de enkelte boreentreprenører.

fig24

Figur 24: overskuelig oplÌgning af jordprøver pü borepladsen. Foto: Tom Martlev Pallesen.

I henhold til vandforsyningsloven og rüstofloven af 2007 samt bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde pü land af 2007, skal alle informationer, data og boreprøver fra grundvandsboringer og rüstofboringer indberettes til GEUS. Det er almindeligvis brøndboreren, som indberetter boringerne, men det kan ogsü vÌre konsulentfirmaer og offentlige institutioner. Borejournaler og data tilgür Borearkivet ved GEUS, mens prøver sendes til Boreprøvelaboratoriet pü GEUS, /4/.

I Boreprøvelaboratoriet modtages og behandles ürligt mellem 16.000 og 18.000 boreprøver. Prøverne, der beskrives geologisk, stammer fra alle typer vandforsyningsboringer, fra overvügnings- og moniteringsboringer, fra rüstofboringer samt fra et mindre antal videnskabelige boringer. Beskrivelsesmetoden, der følger /5/ og /6/, er blevet udviklet pü GEUS gennem de sidste 30 ür. Efter behandling lagres alle informationer i GEUS centrale boringsdatabase Jupiter.

Prøvebeskrivelserne i Jupiter kan overordnet opdeles i to grupper: (1) Prøvebeskrivelser med tolket dannelsesmiljø og alder, beskrevet af geologer og (2) prøvebeskrivelser, der ikke er tolket geologisk, og som typisk er foretaget af brøndboreren i felten. Lag med geologbedømte prøver har i Jupiter forkortelser bestüende af to bogstaver, f.eks. ML (morÌneler) og DS (diluvial smeltevandssand). Det første bogstav beskriver en tolket oprindelse af laget (dannelsesmiljø), mens det andet beskriver lithologien. Det er vigtigt at vÌre opmÌrksom pü, at den samlede geologiske prøvebeskrivelse med angivelse af hoved- og bikomponenter, farve og kalkholdighed m.m. ud over de nÌvnte jordartssymbler findes i Jupiter. Lag, hvorfra prøverne ikke er bedømt af geologer, angives med forkortelser bestüende af Êt bogstav, som kun beskriver lithologien, f.eks. L (ler) og S (sand).

For boringer med geologbedømte prøver har brøndboreren i de fleste tilfÌlde indsendt prøver til GEUS, jf ovenstüende. Boringer udført i forbindelse med den amtslige og den nationale grundvandskortlÌgning, vil dog ofte vÌre beskrevet af geologer i felten. Antallet af indsendte prøver varierer mellem ganske fü prøver pr. boring til Ên prøve pr. boremeter, plus yderligere prøver ved hyppige lagskift. Hvis der er langt mellem prøverne, kan der vÌre stor usikkerhed pü de anslüede laggrÌnser. Hvis brøndboreren imidlertid har angivet laggrÌnser, vil disse oplysninger blive anvendt. Der kan dog vÌre tilfÌlde, hvor oplysningerne ikke har vÌret tilgÌngelige, da prøverne blev beskrevet. I de tilfÌlde vil der blive registreret en tolket laggrÌnse. Man kan for nogle boringer kontrollere laggrÌnserne ved at sammenligne med de originale brøndborerjournaler. Disse kan i de fleste tilfÌlde downloades ved at opsøge den pügÌldende boring pü Jupiter databasens hjemmeside /1/.

Sammenligning med feltjournalerne kan ogsü i nogle tilfÌlde vise andre fejl eller uoverensstemmelser i data, sü som übenlyst forkerte lithologiske beskrivelser, som f.eks. kan skyldes ombytning af prøver eller en ikke reprÌsentativ prøveudtagelse. Det er vigtigt at tage i betragtning, at brøndboreren eller feltgeologen har haft god mulighed for at bedømme hele det opborede materiale i felten, mens geologen i laboratoriet kun har haft en lille, og müske tilfÌldigt udtaget prøve, at forholde sig til. Brøndborerens borejournal og øvrige feltjournaler udgør derfor ofte et vÌrdifuld supplement til prøveneskrivelser og geologiske tolkninger, der er registreret i Jupiter.

3.7.2 Data

Datatyper

Den typiske kilde til boredata er GEUS’ Jupiter-database /1/. Boredata i Jupiter ligger på digital form (Jupiter-format) og kan indlæses direkte i de gængse geologiske tolkningsprogrammer. Jupiter indeholder ud over de digitale data også en række scannede analoge dokumenter, i mange områder blandt andet originale brøndborerjournaler samt informationer om prøvepumpninger og lignende. Supplerende kilder til originale brøndborerjournaler er offentlige myndigheder samt brøndborerfirmaer.

Foruden vandforsyningsboringer findes i Jupiter ogsü mange geotekniske boringer, rüstofboringer og miljøtekniske boringer. Der er imidlertid mange af denne slags boringer, der ikke findes i Jupiter. Disse data findes enten i forskellige digitale formater eller pü analog form, og datakilderne er typisk geotekniske firmaer, rüdgivere, boreentreprenører, Banestyrelsen, rüstofmyndigheder og andre myndigheder.

De mest almindelige datatyper er opsummeret i nedenstĂĽende Tabel 2:

Tabel 2: Datatyper

Tabel 2

Datakvalitet

Kvaliteten af boredata afhÌnger, som oven for beskrevet, af boremetode, sedimentfang, boreentreprenørens omhyggelighed med borearbejdet, samt tÌtheden og kvaliteten af de prøver, der er indsendt til GEUS.

Det er oplagt at lave en opdeling af boringer efter kvalitet for at sikre, at de bedste boredata für størst vÌgt i forbindelse med modelopstillingen. Selvom geologbedømte boringer ikke altid behøver at vÌre af bedre kvalitet end boringer uden geologisk bedømmelse, kunne en minimumsløsning for opdeling af boringer vÌre en opdeling i boringer med og uden geologbedømmelse. En mere detaljeret inddeling kunne vÌre:

  1. Detaljeret beskrevne geologbedømte boringer med stratigrafiske data
  2. Øvrige detaljeret beskrevne geologbedømte boringer
  3. Øvrige geologbedømte boringer
  4. Boringer uden geologbedømmelse
  5. Boringer uden lithologiske oplysninger

Med tanke pü de usikkerheder, der knytter sig til boremetoden, udtagelsen af prøverne, samt til beskrivelse og fortolkning af mindre prøve af varierende kvalitet i laboratoriet, er ovennÌvnte inddeling ikke ideel. Der kan i stedet inddeles i subjektive klasser, f.eks.

  1. sikker
  2. middel
  3. usikker

Heri kan bl.a. boremetode og kvalitet af original brøndborerjournal ogsü indgü i vurderingen. Den sidstnÌvnte inddeling er mere tidskrÌvende, men giver til gengÌld et mere retvisende billede af datakvaliteten. Under alle omstÌndigheder bør kriterierne for klasseinddelingen fremgü klart af dokumentationen.

Ud over inddelingen efter datakvalitet, kan det vÌre relevant at udpege boringer, der er nøgleboringer for den geologiske model. Nøgleboringer kan f.eks. vÌre boringer med den bedste kvalitet, centrale indvindingsboringer eller de dybeste boringer.

Kvalitetskontrol

Der kan forekomme andre fejl i boringsoplysningerne i Jupiter. Dette kan vĂŚre fejl i stamoplysninger (X, Y og Z koordinater), i registring af filterintervaller, i lagbeskrivelser og som nĂŚvnt i registrering af laggrĂŚnser:

  • Fejl i X og Y koordinater er vanskelige at afsløre. Forkerte stednavne kan indikere fejl.
  • Fejl i terrĂŚnkoten (Z) kan kontrolleres ved hjĂŚlp af en digital højdemodel. En opgørelse fra Storstrøms Amt har vist at terrĂŚnkoten pĂĽ 5-10 % af de undersøgte boringer afveg mere end 2,5 m fra den digitale højdemodel /7/. Fejl i Z kan bl.a. skyldes fejl eller usikkerhed i X, Y koordianterne.
  • Fejl i registrering af filterintervallerne kan i nogle tilfĂŚlde afsløres ved hjĂŚlp af brøndborerens endelige borejournal, skønt der ogsĂĽ er eksempler pĂĽ, at denne kan indeholde ĂĽbenlyse fejl.
  • Evt. fejl i lagbeskrivelser i Jupiter kan kontrolleres ved hjĂŚlp af originale brøndborerjournaler, hydrauliske data og geofysiske logs. En registreret filtersĂŚtning i et lerlag, samtidig med at der er registeret en god ydelse fra boringen, er en klar indikation af fejl i prøvebeskrivelse, i laggrĂŚnse eller i det registerede filterinterval.
  • Fejl i laggrĂŚnser kan som nĂŚvnt kontrolleres ved hjĂŚlp af brøndborerjournaler og geofysiske logs.

Graden af kontrol afhænger af skala, ambitioner og budget for den geologiske model. Procedurer, kriterier og resultater af kvalitetskontrollen skal dokumenteres (se kap. 3.35 ”Dokumentation”).

3.7.3 Anvendelsen i den geologiske model

Visualiseringen af boringer i tolkningsprogrammet sker typisk ved profiloptegning. Det anbefales at benytte GEUS’ DGU-standardfarveskala til visualisering af lithologier. I følge DGU-standardfarveska-laen gives der kun farvesignatur til lag med tobogstavssymboler – dvs. lag der er geologisk tolkede både mht. dannelsesmiljø og lithologi. Hvis man ønsker at tildele farvesignatur til lag med etbogstavssymboler, skal man altid anvende farver, der afviger fra DGU-standardfarveskalaen, således at det er let at se forskel på hhv. tolkede og ikke tolkede lag.

Den geologiske tolkning af boringer udgør kernen i mange geologiske modelprojekter. Ved tolkningsarbejdet kan der med fordel tages udgangspunkt i de bedst beskrevne boringer og i eventuelle øvrige udpegede nøgleboringer. Hvis der findes boringer med stratigrafiske data (se kap 3.8 "Stratigrafiske data") eller boringer med geofysisk logstratigrafi (se kap. 3.5 "Geofysiske borehulslogs"), giver disse et naturligt udgangspunkt for tolkningen. Herefter kan der fortsættes med tolkning af boringer af mindre god kvalitet. På dette stadie i tolkningsprocessen inddrages øvrige datatyper i tolkningsarbejdet – ikke mindst geofysiske linie- og fladedata, der kan støtte tolkningsarbejdet mellem boringer. I andre situationer, hvor boredata spiller en mindre betydningsfuld rolle, evt. pga. af manglende sikre boredata, kan arbejdsgangen være anderledes. Her vil geofysiske data blive taget i betragtning på et tidligere tidspunkt i tolkningsprocessen. I det hele taget vil det i praksis næsten altid være en fordel at få skabt et samlet overblik over alle tilgængelige data på et tidligt tidspunkt, da tolkninger kun sjældent kan baseres på enkelte datasæt.

Under tolkningsarbejdet bør der føres en nøje dokumentation af tolkninger og observationer omkring boringer (og andre data). Eksempler kan vÌre:

  1. ”Boring A af dårlig kvalitet i konflikt med nærliggende boringer af god kvalitet – kasseres.”
  2. ”Boring A, B og C beliggende inden for 70 m meget forskellige. Alle vurderes pålidelige – istektonik?”
  3. "Sandlag 1 mangler i boring A, findes i boring B, C og D. Tolkes som mangelfuld borejournal."

Disse noter kan alternativt laves pĂĽ profilerne ved papirtolkning (se kap. 3.23 "Papirtolkning"), men en form for nedskrevet log sikrer en enkel dokumentation af valg og tolkninger (se kap. 3.35 "Dokumentation").

3.7.4 Referenceliste

/1/ GEUS: Jupiter databasen (http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm).

/2/ Sørensen, E. & Schmidt, H., 2001: Boringer. Miljøstyrelsen.

/3/ Ditlefsen, C., Sørensen, J., Pallesen, T. M., Pedersen, D., Nielsen, O. B., Christiansen, C., Hansen, B. Og Gravesen, P. 2008: Jordprøver fra grundvandsboringer. Vejledning i udtagelse, beskrivelse og geologisk fortolkning i felten. Geo-Vejledning 1. GEUS sÌrtryk, p. 108.

/4/ Gravesen, P, 1993: DGU´s Boreprøvelaboratorium. Årsberetning 1992, side 83-85.

/5/ Larsen, G., Frederiksen, J., Villumsen, A., Fredericia, J., Gravesen, P., Foged, N., Knudsen, B. & Baumannn, J. 1995: Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dgf-Bulletin 1. Dansk Geoteknisk Forening. Revision

/6/ Gravesen, P. Larsen, C.L., Brüch, W., Nygaard, E., Klitten, K., Kelstrup, N. & Krüger, N., 2004: Geologi og grundvand. Håndbog og undervisningsmateriale til brøndboreruddannelsen. Miljøstyrelsens serie om boringer på land. Kan ”downloades” fra www.blst.dk

/7/ Storstrøms Amt, 2006: Møn – Fase 1 kortlægning – Hovedrapport. Rambøll.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. KrĂŚvede felter er markeret med *