3.8 Stratigrafiske data

3.8.1 Generel beskrivelse

Stratigrafiske data sp√¶nder over en r√¶kke forskelligartede data omfattende bl.a. geofysiske logdata, aldersdateringer, lithologi og mikrofossilopt√¶llinger. F√¶lles for disse data er, at de kan benyttes til at opstille forskellige typer af stratigrafier med. Disse stratigrafier omfatter bl.a. glacialstratigrafi, sekvensstratigrafi, biostratigrafi, kronostratigrafi, lithostratigrafi og logstratigrafi. Ved opstilling af en stratigrafi inddeles jorden i et antal lagdelte enheder, som kan erkendes i hovedsageligt boringer eller blotninger. Ved stratigrafisk korrelation knyttes de genkendelige lag i f.eks. en boring sammen med samme lag i en anden boring eller lokalitet. Denne sammenknytning er typisk ikke rumlig, hvilket betyder at stratigrafien ikke n√łdvendigvis beskriver forholdene/variationerne mellem de korrelerede boringer/lokaliteter.

Ved en lithostratigrafisk opstilling defineres lagf√łlgen ud fra lithologiske karakteristika og korrelationen mellem lokaliteter foreg√•r ud fra disse. Det vil sige at f.eks. et lerlag med samme kornst√łrrelse, sorteringsgrad, mineralogi, farve m.m. i to forskellige boringer kan korreleres.

Fingrusanalyser og andre sedimentologiske analyser kan i nogle omr√•der af Danmark benyttes som en slags fingeraftryk for en glacial aflejring /1/, /2/. Metoden er baseret p√•, at isfremst√łd under sin bev√¶gelse over forskellige typer underlag optager og aflejrer forskelligt materiale. Ud fra sedimentpr√łver og korrelationer af disse er det i mange tilf√¶lde muligt at beskrive hvilke isfremst√łd, der har v√¶ret til stede i et omr√•de. Lermineralindholdet samt tilstedev√¶relsen af spormineraler kan ogs√• i visse tilf√¶lde benyttes ved glacialstratigrafiske korrelationer. P√• denne baggrund kan der opstilles en glacialstratigrafi, som beskriver det glaciale h√¶ndelsesforl√łb.

P√• baggrund af mikropal√¶ontologiske unders√łgelser (mikrofossiler) og palynologiske unders√łgelser (sporer og pollen) kan lagf√łlger inddeles i biozoner. Biozoner med ensartede indhold af fossiler kan identificeres p√• flere geografiske adskilte lokaliteter, som p√• denne baggrund korreleres og opstilles i en biostratigrafi. Ledefossiler er karakteristiske for bestemte tidsafsnit og benyttes typisk ved korrelationer. Ud fra kendskabet til mikrofossilers √łkologiske krav kan indikatorer om klima og milj√ł p√• aflejringstidspunktet udledes /3/. Kvart√¶rperioden er dog for kort til, at der kan anvendes ledefossiler til stratigrafiske inddelinger, og i stedet anvendes der her faunasammens√¶tninger og √¶ndringer af disse gennem tiden. I biostratigrafiske unders√łgelser anvendes ofte foraminiferer og andre kalkskallede fossiler. Men de kalkskallede fossiler er f.eks. i de mioc√¶ne formationer i Danmark ofte opl√łste, og kan s√•ledes ikke her benyttes til biostratigrafi. Til geng√¶ld forekommer der generelt et stort indhold af organisk materiale og dermed ogs√• dinoflagellater /4/.

Ved sekvensstratigrafi inddeles lagf√łlgen i aflejringssekvenser. En sekvens afgr√¶nses af en nedre og en √łvre sekvensgr√¶nse og best√•r af de aflejringer, der er aflejret inden for en havniveau-cyklus. En sekvensgr√¶nse er en lagflade, der fremkommer p√• det tidspunkt, hvor det relative havniveau var lavest i en havniveau-cyklus. Datagrundlaget for sekvensstratigrafi udg√łres af en kombination af seismik, geofysiske logs, lithologi og biostratigrafi.

Ved en kronostratigrafisk inddeling inddeles jorden i tidsenheder som æraer, systemer, serier, etager, m.m. Til dette anvendes dateringer af varierende art, bl.a. OSL og 14C.

3.8.2 Data

En stor del af de stratigrafiske data stammer fra borepr√łver. De mest almindelige af disse er opsummeret i Tabel 3.

Tabel 3: Almindelige stratigrafiske datatyper stammende fra borepr√łver.

Tabel 3

Boredata, der er indsamlet med henblik p√• stratigrafisk tolkning vil ofte have en relativt h√łj kvalitet, da der normalt stilles sk√¶rpede krav til borearbejdet for at borepr√łverne kan anvendes. N√•r en borepr√łve bringes op til terr√¶n, skal det ved pr√łveudtagningen sikres, at der opn√•s den bedst mulige pr√łvekvalitet. Pr√łvekvaliteten afh√¶nger af flere forskellige ting, bl.a. boremetoden, borearbejdet, br√łndborerens pr√łveh√•ndtering og omhyggelighed, (se kap. 3.7 "Boredata"). For at kunne udf√łre en optimal pr√łvebeskrivelse, er det vigtigt at pr√łvebeskriveren forholder sig til de forhold, der har haft indvirkning p√• kvaliteten af de pr√łver, der skal beskrives.

3.8.3 Anvendelsen i den geologiske model

I Figur 25 ses et eksempel p√• en petrografisk opdeling og korrelation af to boringer fra en fiktiv lokalitet. P√• baggrund af bl.a. fingrusanalyser inddeles de lithologiske enheder i grupper med samme petrografiske egenskaber. Herefter korreleres til andre boringer og eventuelt daglokaliteter, og der opstilles hovedgrupper for en lokalitet eller et omr√•de. Sedimenterne i en petrografisk hovedgruppe er typisk aflejret i forbindelse med √©n begivenhed, f.eks. √©t bestemt gletscherfremst√łd. P√• baggrund af korrelationerne kan der ofte opstilles en overordnet glacialstratigrafi for et omr√•de. Det er dog vigtigt at p√•pege, at en glacialstraitigrafi ikke afspejler den rumlige opbygning af lagserien. Glacialstratigrafien benyttes som st√łtte og grundlag for den rumlige geologiske modellering af de lithostratigrafiske enheder.

Figur 25

Figur 25: Eksempel på opdeling og korrelation af to boringer ved anvendelse af petrografiske grupper og hovedgrupper. Eksemplet er fra /5/.

I de senere √•r er der blevet udf√łrt sekvensstratigrafiske analyser af de neogene aflejringer i Jylland /6/. Projekter med sekvensstratigrafisk tilgang har v√¶ret en stor hj√¶lp for opstilling af geologiske modeller for de neogene aflejringer. Ofte vil en sekvens indeholde b√•de sandede og lerede aflejringer, da den kan v√¶re opbygget af b√•de fluviale sedimenter, deltasedimenter samt marine sedimenter (se Figur 26), men metoden er en hj√¶lp, fordi den opstillede sekvensstratigrafi beskriver den geologiske dannelseshistorie for omr√•det i detalje. N√•r dannelseshistorien kendes kan de forventede sedimenttyper i omr√•det forudsiges og indarbejdes i geologiske model.

Figur 26

Figur 26: viser fordelingen af grus, sand og ler indenfor en sekvens. En t√¶nkt gennemboret lagf√łlge er angivet ved sort streg. √ėverst er vist, hvordan gamma- og soniclogs vil se ud for den gennemborede lagf√łlge. Placeringen af sekvensgr√¶nser og maksimal oversv√łmmelsesflade er angivet p√• loggen med henholdsvis r√łd og gr√łn streg. Eksemplet stammer fra /7/.

Anvendelse af glacialstrategrafi og sekvensstrategrafi i forbindelse med opstilling af de geologiske modeller skal ses som overordnede rammev√¶rkt√łjer.

3.8.4 Referenceliste

/1/ Kronborg, C., Nielsen, O.B., S√łrensen, J., Krohn, C. og Kragelund, A., 2004: Kortl√¶gning og korrelation af grundvandsf√łrende sedimenter i Jylland og p√• Fyn. Vinterm√łde om jord- og grundvandsforurening, bind II. Vingstedcentret 9.-10. marts 2004, pp. 253-266.

/2/ Kronborg, C, Bender, H., Bjerre, R., Friborg, R., Jacobsen, H. O., Kristiansen, L., Rasmussen, P., S√łrensen, P. R. & Larsen, G. 1990: Glacial stratigraphy of East and Central Jutland. Boreas, Vol. 19, pp 273-287. ISSN 0300-9483.

/3/ Kristensen, P., Gibbard, P., Knudsen, KL., Ehlers, J. 2000: Last Interglacial stratigraphy at Rislinge Klint, South Denmark. Boreas, Vol. 29, pp 103-116. ISSN 0300-9483.

/4/ Krathus, T., 2002: Dinoflagellater ‚Äď et v√¶rkt√łj til biostratigrafisk tolkning. Geologisk Nyt 1/02.

/5/ S√łrensen, J., Kronborg, C., Nielsen, O.B. og Krohn, C., 2005: √Örhus Amt, √Örhus Syd. Petrografisk og mineralogisk korrelation af 15 unders√łgelsesboringer fra begravede dalsystemer i √Örhus Syd. Afdelingen for Sediment-Geologi, Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

/6/ Rasmussen, E. S. & Dybkjær, K. 2005: Sequence stratigraphy of the Upper Oligocene-Lower Miocene of eastern Jylland, Denmark: role of structural relief and variable sediment supply in controlling sequence evelopment. Sedimentology 52, pp 25-63.

/7/ Dybkjær, K & Rasmussen, E. S. 1998: Sekvensstratigrafi. Geologisk Nyt fra GEUS nr. 1/98.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *