3.9 Hydrologiske data

3.9.1 Generel beskrivelse

En række forskellige typer af hydrologiske data kan bidrage med vigtige informationer til den geologiske model. De hydrologiske data kan fortælle noget om, hvordan grundvandet strømmer i jordlagene, og ad denne vej kan man i nogle tilfælde opnå information om jordlagenes rumlige opbygning. De hydrologiske data kan opfattes som en slags støttedata, som særligt i kombination med øvrige data kan være værdifulde indikatorer på mulige sammenhænge i den rumlige geologiske og hydrostratigrafiske opbygning.

3.9.2 Data

Typiske hydrologiske data og tolkninger, der kan nyttiggøres i forbindelse med den geologiske modellering omfatter:

  • Pejledata og potentialekort
  • Prøvepumpnings- og renpumpningsdata
  • Transmissivitetsdata og -kort

Pejledata og potentialekort

Kilder til pejledata og potentialekort, samt faktorer man bør være opmærksom på ved brugen af disse data, er samlet i Tabel 4.

Tabel 4: Kilder til pejledata og potentialekort.

Tabel 4aTabel 4b

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke usikkerheder der er på pejledata, når der udarbejdes potentialekort baseret på data fra store tidsintervaller og fra forskellige årstider.

Figur 27

Figur 27: Eksempel på pejletidsserie fra boring nær Grindsted (eksemplet er modificeret fra /1/).

I Figur 27 ses en pejletidsserie opsamlet fra en datalogger i en boring. Der ses store årlige vandstandsvariationer (i dette tilfælde ca. 2 meter). Over en længere årrække (10 år) kan variationen være større (i dette tilfælde ca. 3 meter). Vandspejlet er ofte kraftigt påvirket af oppumpning, og dette forhold skal derfor tages i betragtning ved brug af pejledata i modelarbejdet.

Figur 28

Figur 28: Potentialekort lavet ud fra synkronpejlinger (eksemplet stammer fra /2/). Baggrundskort fra Kort & Matrikelstyrelsen ©.

Figur 28 viser et potentialekort lavet ud fra synkronpejlinger opmålt i maj 2005 /2/. Pejlingerne er hovedsagelig foretaget i markvandingsboringer før vandingssæsonen starter. Der ses et jævnt faldende potentiale mod nordvest. Dette kunne tyde på at boringerne er filtersat i samme lag, eller i hvert fald i lag med hydraulisk kontakt. Mod sydvest ses dog nogle uregelmæssigheder, som muligvis viser at boringerne her er filtersat i et andet lag eller i et lag uden hydraulisk kontakt med det øvrige område. Disse informationer kan benyttes ved opstillingen af en geologisk model over området.

Prøvepumpnings- og renpumpningsdata samt transmissivitetskort

Kilder til prøvepumpningsdata og transmissivitetskort, samt faktorer man bør være opmærksom på ved brugen af disse data er samlet i Tabel 5.

Tabel 5: Kilder til prøvepumpningsdata og transmissivitetskort.

Tabel 5aTabel 5b

Renpumpningsdata stammer fra pumpning umiddelbart efter boringens udførelse og adskiller sig fra en prøvepumpning ved at have en kortere varighed. Ofte pejles samtidigt i andre filtre i boringen. Data fra en renpumpning fortæller kun om forhold lige omkring boringen. Data fra renpumpninger kan findes i Jupiter.

Prøvepumpning, der udføres over lang tid, kan give oplysninger om strømningsforhold i grundvandsmagasinet. Ved en prøvepumpning kan der måles på ændringer i vandspejlet i pumpeboringen og eventuelt andre boringer i området. Derved kan magasinets ydeevne og til dels udstrækningen af magasinet vurderes. Prøvepumpning kan endvidere give viden om, hvorvidt der er kontakt mellem to magasiner.

Boringsoplysninger kan suppleres med en prøvepumpning for at få et mere præcist billede af grundvandsmagasinet. I Figur 29 ses to eksempler på, hvordan geologien kan tolkes ud fra to boringer. Umiddelbart vil man tolke forholdene som de ses på øverste profilsnit med horisontale lag, men en eventuel prøvepumpning i en af boringerne vil kunne afsløre om magasinerne er adskilte som vist i nederste profilsnit. Prøvepumpninger kan på den måde give viden om de geologiske forhold mellem boringer.

Figur 29

Figur 29: Eksempel pĂĄ forskellige tolkningsmuligheder af 2 boringer (fra /3/).

Den hydrauliske ledningsevne varierer meget fra lag til lag. Sand og grus har generelt høje hydrauliske ledningsevner, hvorimod silt og ler har lave hydrauliske ledningsevner /4/. Transmissiviteten er udtryk for den integrerede ledningsevne over hele lagets tykkelse. Ved langtidsprøvepumpninger fås transmissivitetsværdier, der repræsenterer et større område end der fås ved renpumpning. Derfor er disse langtidsprøvepumpninger mere anvendelige i forbindelse med geologisk modellering.

Prøvepumpninger i kalkmagasiner er komplicerede at fortolke, da strømning i kalk ofte er præget af sprækkesystemer. Pumpedata fra kalkmagasiner bør derfor anvendes med varsomhed.

3.9.3 Anvendelse ved geologisk modellering

Hydrologiske data kan med fordel anvendes ved den geologiske modellering. I områder hvor geologiske og geofysiske data ikke giver tilstrækkelig viden om sammenhæng mellem lagene, kan de hydrologiske data højne forståelsen af geologiske og hydrostratigrafiske forhold. De hydrologiske data kan give fingerpeg omkring de hydrauliske forhold og indbyrdes sammenhænge mellem boringer. De hydrologiske data giver indirekte informationer, som skal tolkes med forsigtighed, når de bruges til at sammenbinde lag i modelopstillingen.

Ved anvendelsen af potentialekort i tolkningsarbejdet kan der tages udgangspunkt i kurvebilledets udseende /5/. I det følgende gives nogle eksempler på dette:

  • Hvis potentialekurverne viser et ”dalstrøg”, der ikke findes i terrænoverfladen, vil dette typisk være tegn pĂĄ, at der i dette strøg findes jordlag med relativ stor hydraulisk ledningsevne, f.eks. sand eller grus, eller at der pejles i forskellige magasiner.
  • Hvis der generelt er en lille gradient og der ses et roligt forløb af kurverne, tyder det pĂĄ udbredte, sammenhængende jordlag med god hydraulisk ledningsevne.
  • Stor gradient tyder pĂĄ forekomst af jordlag med lille hydraulisk ledningsevne, idet der her sker en opstuvning af vandet med et stort tryktab over kort afstand til følge. Det kan ogsĂĄ vise at boringerne er filtersat i forskellige lag.
  • Et meget uroligt potentialebillede kan indikere forekomst af komplekst opbyggede jordlag, som hydraulisk set ikke er sammenhængende.

I det følgende gives nogle eksempler på anvendelse af pumpeforsøg og transmissivitetsværdier:

  • PĂĄvirkning af observationsboringer viser, at der er hydraulisk kontakt mellem pumpeboringen observationsboringerne.
  • Observationsboringer, der ikke pĂĄvirkes af pumpningen, indikerer en afgrænset udbredelse af magasinet.
  • Observationspejlinger i flere filtre i pumpeboringen giver informationer om de vertikale, boringsnære hydrauliske sammenhænge.
  • Variationer i transmissiviteten er styret af magasinets tykkelse og lithologi. Hvis transmissiviteten er kendt kan tykkelse/lithologi til en vis grad estimeres.

3.9.4 Referenceliste

/1/ Ribe Amt. 2006: Udtræk af pejletidsserie fra loggerdata i Hymer-databasen.

/2/ Ribe Amt. 2006: Potentialekort lavet pĂĄ synkronpejlinger for et omrĂĄde mellem Grindsted og Billund.

/3/ AmtsrĂĄdsforeningen. 2002: Grundvand som drikkevandsressource. Beskrivelse af grundvand, vandindvinding, vandforsyning og grundvandsforurening. AmtsrĂĄdsforeningen, pp. 1-38. ISBN 87-7723-275-5.

/4/ Werner Bai. 1998: Grundvandets strømning. Vandforsyning pp. 137-153. Teknisk Forlag ISBN 87-571-1964-3.

/5/ Inga Sørensen. 1998: Kortlægning af grundvand. Vandforsyning pp. 155-185. Teknisk Forlag ISBN 87-571-1964-3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *