3.17 Sammenstilling med andre geologiske modeller

3.17.1 Generel beskrivelse

I mange tilfælde findes der ældre geologiske modeller, som helt eller delvist dækker det aktuelle modelområde. Dermed er der mulighed for, at de ældre modeller kan bidrage til opstillingen af den nye geologiske model. Dette kræver dog stor varsomhed, da de forskellige ældre modeller sjældent er opstillet på den samme måde som det er planlagt for den nye model. Derfor er det vigtigt nøje at gennemgå de ældre modeller og sikre, at de dele der genanvendes, er udarbejdet på en måde, der matcher den nye model.

Ældre geologiske modeller kan findes på såvel papirform som på digital form. For papir-modellernes vedkommende er det typisk et antal profilsnit med påtegnede tolkninger samt udvalgte fladekort. For de digitale modeller vil det ofte være filer med fladetolkningspunkter genereret langs profiler eller på flader (se kap. 3.25 ”Punkttolkning” og kap. 3.15 ”Lagmodel”) – ofte ledsaget af interpolerede og konturerede versioner af de tolkede lagflader. Der kan ligeledes være tale om digitale pixelmodeller, hvor hver enkelt pixel indeholder en tolkning. Ældre geologiske modeller kan være alt lige fra beskrivelser af den geologiske opbygning på tekstform, over papirprofiler med rene geologiske tolkninger til digitale repræsentationer af flader i en lagmodel bestående af grundvandsmagasiner og mellemliggende lerlag. Hertil kommer, at detaljeringsgraden kan være meget varierende.

De ældre modeller vil være ledsaget af skriftlig dokumentation af varierende detaljeringsgrad, men i nogle tilfælde findes der ingen eller kun sparsom dokumentation til materialet. I sådanne tilfælde vil modellen være næsten uanvendelig til sammenstilling med nye modeller. Selv en nyere og måske meget detaljeret model kan være umulig at genanvende, hvis ikke den er tilstrækkeligt dokumenteret. Andre væsentlige faktorer for, hvorvidt ældre modeller kan sammenstilles med nye modeller, er måden, hvorpå modellen er opbygget, og om modellen findes på et anvendeligt format.

3.17.2 FremgangsmĂĄde

For at kunne vurdere muligheden for at genbruge de eksisterende digitale geologiske modeller helt eller delvist, er det vigtigt bl.a. at gennemgĂĄ:

  • FormĂĄlet med modellerne
  • Modeltype
  • Geografisk udbredelse
  • Anvendte data
  • Detaljeringsgrad
  • Lagserie; antal og type af lag
  • Usikkerhedsdokumentation

På baggrund heraf kan det afgøres, hvilke dele af modellerne, der kan genbruges i det videre arbejde. I tilfælde af flere overlappende modeller kan der på baggrund af gennemgangen foretages en prioritering, så der kun sker genanvendelse af den model, der bedst matcher den nye model.

Hvis der foreligger geologiske modeller, som blot består af beskrivelser sammen med enkelte figurer og skitser, kan disse indgå ved opstilling af den geologiske forståelsesmodel. Består modellen af papirprofiler (se kap. 3.23 ”Papirtolkning”) kan profilerne scannes og indlægges som et baggrundsbillede i det geologiske tolkningsprogram, og således fungere som støtte for de nye tolkninger i den geologiske model. Tilsvarende kan eventuelle fladekort scannes og indlægges som kortbaggrund (se kap. 3.27 ”Horisontaltolkning”).

Ved digitale modeller vil det være fladetolkningspunkterne, der tages med fra de gamle modeller over i de nye. Fladetolkningspunkterne udgør grundlaget for evt. senere interpolerede flader. Er dokumentationen god for den ældre model, vil bl.a. tolkningsgrundlag, anvendte grunddata og usikkerheder være beskrevet for fladetolkningspunkterne. Med hensyn til anvendelse af interpolerede lagflader, bør der udvises varsomhed, med mindre de grundlæggende fladetolkningspunkter følger med sammen med detaljeret information om, hvordan fladerne er genereret. Fladerne repræsenterer interpolationer af tolkninger (se kap. 3.38 ”Interpolation af tolkede flader og lag”), hvor hverken de grunddata der indgår i tolkningen, de tolkede fladetolkningspunkter eller historikken for fladernes udarbejdelse nødvendigvis vil fremgå. Hvis fladerne alene hentes ind i den nye geologiske model uden selve dette grundlag for deres udarbejdelse, er de ubrugelige eller i bedste fald blot vejledende.

Ved geologiske modeller, som grænser op til hinanden uden overlap, kan der være store vanskeligheder med at få modellagene til at passe sammen, da usikkerheden på modellen ofte er størst i randen, hvor fokus normalt ikke har ligget. Har man kun interpolerede lagflader, vil det typisk være svært at få lagfladerne til at mødes, og derfor vil justeringer normalt være påkrævet. Anvendes de interpolerede lagflader blot som vejledning eller støtte for efterfølgende nye tolkninger, kan ovenstående problemstillinger imødekommes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *