3.18 Modelafgrænsning

3.18.1 Generel beskrivelse

Modelafgrænsningen (modelranden) definerer afgrænsningen mellem det område, der skønnes nødvendigt at have med i modellen for løsning af den konkrete opgave, og de tilstødende områder, der ikke forventes at have indflydelse på løsningen.

3.18.2 Formål

Før modelopstillingen påbegyndes, skal der foretages en rumlig afgrænsning inden for hvilken de relevante data skal indsamles og den geologiske model (og den efterfølgende strømningsmodel) skal opstilles. Afgrænsningen foretages på baggrund af formålet med den konkrete opgave og områdets hydrologiske og geologiske karakteristika. Oftest vil det være nødvendigt at definere en modelafgrænsning, der er væsentlig større end det primære fokusområde for den pågældende opgave. Den geologiske tolkning tæt på modelranden vil typisk være behæftet med en væsentlig usikkerhed, da der ikke altid er indsamlet geologiske data uden for modelområdet. Foretages der derfor en afgrænsning meget tæt på det primære fokusområde, er der stor risiko for, at denne vil være fejlagtig, hvilket i høj grad vil have indflydelse på løsningen af opgaven. Skal der alene opstilles en geologisk model, kan det i mange tilfælde være tilstrækkeligt at foretage en afgrænsning ved at lægge en buffer rundt om fokusområdet.

Er formålet imidlertid opstilling af en grundvandsmodel, er det vigtigt, at der foretages en detaljeret analyse af de hydrologiske og hydrogeologiske forhold i området, da den hydrologiske interaktion mellem modellen og det omgivende miljø skal beskrives vha. modelranden og de anvendte randbetingelser. Så vidt muligt bør grundvandssystemets naturlige hydrologiske grænser derfor honoreres i forbindelse med afgrænsning af modelområdet (overordnede grundvandskel, udbredelse af magasiner, topografiske oplande, betydning af vandløbssystemer, vandindvinding m.m.). I praksis kan det dog være nødvendigt at begrænse eller trunkere modelområdets størrelse, således at der er behov for at specificere randbetingelser, der ikke er sammenfaldende med naturlige hydrologiske grænser i det givne system. Vigtige overvejelser i den anledning er, at området skal være så tilpas stort, at de valgte randbetingelser ikke får uønsket stor indflydelse på beregningsresultaterne.

De tre vigtigste randbetingelser, der anvendes i forbindelse med grundvandsmodellering, er listet i Tabel 8, hvor anvendelse og begrænsninger ligeledes er beskrevet kort. Denne tabel kan tjene som ledetråd i forbindelse med afgrænsningen af området, men den endelige afgrænsning bør diskuteres mellem geolog og grundvandsmodellør.

Tabel 8: Oversigt over typiske randbetingelser for grundvandsmodellering

Tabel 8

Som hovedregel bør effekten af de anvendte randbetingelser i en grundvandsmodel testes. Viser det sig, at randbetingelserne dominerer grundvandssimuleringer i en ikke acceptabel grad, kan det være nødvendigt at justere disse, evt. ved at flytte randen længere væk fra fokusområdet.

3.18.3 Usikkerheder

I forbindelse med den geologiske modellering vil placeringen af modelafgrænsningen typisk have mindre betydning for usikkerheden på den geologiske model. Omvendt vil valg af rand og randbetingelser have en væsentlig indflydelse på grundvandsmodelleringen, hvor simuleringsresultaterne kan være helt styret af de valgte randbetingelser, se /1/ for en nærmere diskussion heraf.

3.18.4 Referenceliste

/1/ Brun, A. 2005: Kapitel 19, Metoder til usikkerhedsvurdering. I: Sonnenborg, T. O. & Henriksen, H. J. (eds.) 2005: Håndbog i grundvandsmodellering, GEUS rapport 2005/80 http://vandmodel.dk/handbog_gr-model_2005.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *