3.21 Profilnetværk og projektionsafstande

3.21.1 Generel beskrivelse

Tilgangen til opstilling af en geologisk model kan variere fra situation til situation. I de fleste tilfælde bygges modellen dog op omkring et profilnetværk, som på passende måde dækker modelområdet. Profilerne danner udgangspunkt for en optegning/digitalisering af de laggrænser og lag som skal definere modellen. Ofte arbejdes med et regulært net af linier evt. suppleret med mere irregulære linieføringer. Andre gange arbejdes udelukkende med irregulære netværk af profiler. Det mest hensigtsmæssige profilnet for en given model er imidlertid ikke defineret på forhånd, idet profilernes antal og geografiske indplacering er en afvejning af flere forhold så som modellens detaljeringsgrad, antal og type af boringer, geofysiske data og forekomst af geologiske strukturer.

Data vil normalt blive projiceret vinkelret ind på det geologiske profil og det enkelte datapunkt vil derfor ikke vises og indgå i tolkningerne på det korrekte geografiske sted, se Figur 38. Afhængig af den valgte projektionsafstand (også kaldet ”bufferafstand”), vil data fra varierende afstande komme til at stå side om side på profilerne. Generelt vil det være at foretrække, at data har så lille en afstand til profilet som mulig, da den projektionsfejl, der opstår, herved minimeres. Men af praktiske grunde kan det være vanskeligt helt at undgå projektion af data. Hvis det ikke er muligt at undgå store projektionsafstande, er det vigtigt, at problemstillingen beskrives og at det vurderes, hvilke konsekvenser det har for de geologiske tolkninger.

Fig38

Figur 38: Projektion af datapunkter til profiler.

3.21.2 Fremgangsmåde og problemstillinger

I første omgang kan det være nyttigt at udarbejde nogle nøgleprofiler gennem modelområdet, som via en illustration af stratigrafien kan give et overblik over den overordnede geologi. Til dette formål kan det f.eks. være tilstrækkeligt med få velvalgte profillinier placeret på tværs af vigtige strukturer og gennem dybe velbeskrevne boringer. Dernæst kan der dannes et profilnet, der dækker hele modelområdet. Profilnettet skal placeres hensigtsmæssigt, idet der skal foretages en korrelation af data og tolkede flader, dels langs de enkelte profiler og dels mellem profilerne indbyrdes (dvs. i alle 3 dimensioner). Profilnettet kan opbygges fra starten af modelarbejdet, men kan også opbygges undervejs. Normalt vil man indledningsvist optegne et dækkende netværk af profiler, hvori man så vil udføre de grundlæggende tolkninger. Herefter kan der så udlægges supplerende profillinier, som tilfredsstiller nye synsvinkler og opfattelser af data og modelområde opnået under den indledende modelopstilling. Endvidere kan der være behov for at udtegne profillinier alene ud fra et behov for få digitaliseret yderligere fladetolkningspunkter, således at den flade der arbejdes bliver tilstrækkeligt rumligt modelleret (se kap. 3.24 "Digital tolkning" og kap. 3.25 "Punkttolkning").

Det vil normalt være fordelagtigt at placere profillinier langs geofysiske undersøgelsesprofiler. Dette kan f.eks. være langs seismiske linier, MEP-linier eller SkyTEM-linier. Dette gøres for at undgå projektionsafstandene, således at det er de korrekte geometriske forhold af dataene der bliver visualiseret på profilet, og så det lettere bliver muligt at placere sine fladetolkningspunkter i de rigtige rumlige positioner.

Den projektionsafstand, der vælges for de enkelte datatyper bør variere i forhold til datatype, datatæthed og geologi. Dog skal det altid sikres at projektionsafstanden i forhold til geologiske forhold er gennemtænkt.

Projektionsafstand i forhold til geologi:

Det væsentligste er, at de data der projiceres ind på profillinierne på trods af projektionsafstanden repræsenterer de geologiske forhold også på selve profillinien. Det vil sige, at der skal være korrelation mellem de informationer data giver og så de forventede geologiske forhold langs profillinien. Projektionsafstanden mellem data og profil kan derfor tillades at være stor i områder med homogene geologiske forhold, mens den bør være lille når geologien er inhomogen.

Projektionsafstand i forhold til datatæthed:

I datasvage modelområder kan man vælge at gøre sin buffer større end normalt, for at få så mange data som muligt ind på profilerne, og omvendt kan bufferen i modelområder med mange data gøres mindre, så man kan reducere datamængden på profilerne.

Projektionsafstand i forhold til datatype:

Projektionsafstanden anbefales som udgangspunkt at være individuelt fastlagt for hvert enkelt datasæt – afhængig af fokusdybden. Jo mindre fokusdybden for datasættet er, desto mindre bør projektionsafstanden være. Hvis man f.eks. sammenligner TEM og PACES (se kap. 3.2 ”TEM” og kap. 3.3 ”PACES”) vil TEM primært fokusere på store dybder med midlinger over store jordvoluminer, mens det modsatte gælder for PACES. Derfor kan man tillade en stor projektionsafstand for TEM (f.eks. 250 m) og kun en forholdsvis lille afstand for PACES (f.eks. 75 m). For nogle datatyper er det muligt at reducere problemet med store projektionsafstande. TEM-data kan f.eks. vises som middelmodstandsgrids på profilerne. Herved vises de interpolerede værdier på profilliniernes position (se kap. 3.2 ”TEM”).

Samtidig med at man sikrer at ovennævnte hensyn er taget, er det vigtigt at finde en balance mellem profilafstanden og projektionsafstanden for profilerne, således at man på den ene side får så mange relevante data med som muligt, men på den anden side ikke drukner profilerne i data, så overblikket tabes. Optimalt set kan man sige, at bufferen for boringerne og andre centrale datatyper som minimum bør sættes således, at alle boringer og andre relevante data projiceres ind på mindst ét profil. På den måde sikrer man, at alle vigtige data faktisk kommer med i modeltolkningerne. Hvorvidt det skal tilstræbes at få så mange data med som muligt på profilerne, vil i øvrigt også afhænge af faktorer som områdets størrelse og den ønskede detaljeringsgrad.

3.21.3 Netværkstyper

Når der udlægges profiler i modellen vil profilerne kunne placeres tilfældigt i forhold til data, dvs. typisk i et regulært orthogonalt netværk, eller i et mere subjektivt placeret, irregulært netværk, hvor profilerne i højere grad følger data (se Figur 39). Det irregulære profilnetværk vil typisk give profiler med knæk, og projektionsafstanden kan være lille. Men da det sjældent kan lade sig gøre at få profilerne til at gå lige gennem alle de ønskede data, må en vis projektionsafstand accepteres – i hvert fald for nogle af datasættene.

Figur 39

Figur 39: Netværkstyper. I: Regulært netværk. II: Irregulært netværk udlagt i forhold til geologi. III: Irregulært netværk udlagt i forhold til data (udarbejdet af John Vendelbo Frandsen, Orbicon).

I det følgende gennemgås kort problemstillinger omkring anvendelsen af henholdsvis regulære og irregulære profilnetværk.

Regulært profilnetværk

Når der arbejdes med regulære profilnetværk betyder det normalt, at der må accepteres relativt store projektionsafstande. Der skal for hver enkelt datatype vælges projektionsafstande, som er fælles for alle profiler i modelområdet, og som søger at imødekomme ønsket om på den ene side at undgå for store projektionsafstande for at bibeholde geologisk korrelation mellem datapunkt og profillinie, og på den anden side for at opnå tilstrækkeligt med data på profilerne, således at geologien langs disse kan visualiseres tilstrækkeligt til, at der kan opnås en geologisk forståelse.

Fordelen ved at anvende det regulære profilnetværk med fastlagte projektionsafstande er, at man får en så objektiv tilgang til data som muligt. Efterfølgende kan man aktivt frasortere data, der enten er for langt fra profilet eller er for dårlige – eller begge dele. På den måde får man et godt overblik over sine data inden de geologiske tolkninger foretages. Ulemperne er, at der kan fås store projektionsafstande, og at det efterfølgende kan være nødvendigt med en sortering af data på profilerne. Afhængig af projektionsafstanden, kan der stedvist fås så mange data ind på profilet, at disse plottes oven i hinanden.

Irregulært profilnetværk

I det irregulære netværk lader man profilernes placering styre af, hvor data er placeret, og der oprettes typisk knækkede profiler fra datapunkt til datapunkt eller tæt forbi de væsentligste datapunkter for at minimere projektionsafstanden. På trods af, at der arbejdes med knækkede profillinier, bør linierne have et nogenlunde retlinet forløb gennem modelområdet, da muligheden for at opnå et overblik over de geologiske forhold langs de enkelte profiler ellers vil gå tabt. Det er normalt ikke muligt at lade profilerne gå direkte gennem alle datapunkter, og derfor må der foretages en prioritering mellem hvilke data der er vigtigst at minimere projektionsafstanden til. Det kan eksempelvis vælges, at profilerne går fra boring til boring, hvorved de geofysiske data nødvendigvis må projiceres ind på profilerne.

3.21.4 Usikkerheder

Ved projektion af data ind på profilet vil der, hvis der ikke i tolkningen tages højde for det, påføres en usikkerhed på tolkningen. Dels giver projektionen et forvrænget billede af geologien netop langs profillinien, som jo er den der skal modelleres, og dels kan fladetolkningspunkterne blive placeret forkert i forhold til de betragtede data. Ved anvendelse af digitale tolkningsværktøjer kan tolkningspunkterne snappes til datapunktet uanset afstand fra profilet, hvorved sidstnævnte usikkerhed kan minimeres (se kap. 3.25 ”Punkttolkning”).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *