3.28 Afgrænsning af lag og lagflader

3.28.1 Generel beskrivelse

Lagene og laggrænserne i en rumlig geologisk model vil typisk have laterale afgrænsninger. Den geologiske model er normalt opbygget af geologiske enheder, der kun findes udbredt inden for dele af modelområdet, og det er derfor nødvendigt at kunne indarbejde laterale afgrænsninger, der afgrænser de områder, hvor en given enhed findes, fra områder, hvor enheden ikke findes. Afgrænsningen er vigtig at udføre, da det i modellen ellers kan fremstå som om lagets eller lagfladens fortsættelse er uvis og dermed utolket. Afgrænsningen af lag og laggrænser kan foretages med afgrænsningspunkter (se kap. 3.25 ”Punkttolkning”) både i profiltolkningen (se kap. 3.26 ”Profiltolkning”) og ved horisontaltolkning (se kap. 3.27 ”Horisontaltolkning”).

3.28.2 Formål og fremgangsmåde

Formålet med at afgrænse lag og lagflader er at kunne opbygge en geologisk model, der er så tro mod den virkelige geologiske opbygning i et givent område som muligt.

Arbejdet med at modellere afgrænsninger mellem stratigrafiske enheder er beskrevet i en række andre datablade (3.24 ”Digitaltolkning”, 3.25 ”Punkttolkning”, 3.26 ”Profiltolkning”, 3.27 ”Horisontaltolkning”, 3.38 ”Interpolation af tolkede lag og lagflader”, 3.29 ”Gridmodellering” m.fl.). Her beskrives kort arbejdet med den laterale afgrænsning af enhederne.

Den laterale afgrænsning af lag og lagflader foretages lettest ved en kombination af profiltolkning og horisontaltolkning (se kap. 3.25 ”Profiltolkning” og kap. 3.27 ”Horisontaltolkning”). I profiler digitaliseres foruden top og bund af laget også negativpunkter, dvs. punkter hvor data viser, at den pågældende digitaliserede enhed tolkes ikke at forekomme. Negativpunkter tolkes typisk på boringer og på geofysiske data. Ved linie- eller fladedækkende geofysik er det i gunstige tilfælde muligt at tolke lagets laterale afgrænsning meget præcist. Fladetolkningspunkterne fra profiltolkningen samt negativpunkter afbildes nu i horisontalplan sammen med eventuelle støttende korttemaer (se datablad 3.27 ”Horisontaltolkning”). Det er nu muligt med afgrænsningspunkter at digitalisere afgrænsningen af laget/lagfladen mellem områder med fladetolkningspunkter (hvor laget findes) fra områder med negativpunkter (hvor laget ikke findes). Outputtet er en selvstændig datafil, der beskriver et polygon rundt om en bestemt geologisk enhed.

3.28.3 Usikkerhedsvurdering

Sikkerheden på afgrænsningen afhænger af mængden og fordelingen af data. Hvis afgrænsningen primært er baseret på fladetolkningspunkter, kan sikkerheden på afgrænsningen visualiseres ved hjælp af kort med afgrænsningen og de tilhørende negativpunkter, samt angivne usikkerheder på fladetolkningspunkter. Hvis afgrænsningen desuden bygger på fladetemaer som f.eks. kort samt evt. geologisk forståelse, som ikke har været anvendt i tolkningen af fladetolkningspunkterne, giver det ovenfor beskrevne kort ikke en fyldestgørende beskrivelse af usikkerheden på afgrænsningen og må suppleres af en selvstændig usikkerhedsbeskrivelse/-vurdering.

3.28.4 Fordele og ulemper

En af fordelene er, at man ved interpolation af fladen kan skære denne og kun interpolere der, hvor laget forventes at være. En anden fordel er, at afgrænsningen kan hjælpe ved opstillingen af den hydrostratigrafiske model.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *