3.29 Gridmodellering

3.29.1 Generel beskrivelse

Ved geologisk modellering er et af de prim√¶re m√•l at f√• skabt en r√¶kke flader, som udg√łr laggr√¶nserne mellem de lag, den geologiske model best√•r af. Disse laggr√¶nser kan skabes p√• forskellig vis. Den mest traditionelle m√•de er ved punkttolkning (se kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ og kap. 3.24 ‚ÄĚDigital tolkning‚ÄĚ) p√• profiler (se kap. 3.26 ‚ÄĚProfiltolkning‚ÄĚ) og/eller p√• kort (se kap. 3.27 ‚ÄĚHorisontaltolkning‚ÄĚ). Punkterne fra punkttolkningen kan ved interpolation omdannes til gridflader.

En anden tilgang til at f√• skabt den geologiske models lagflader p√• er ved gridmodellering. Ved denne proces formes griddet direkte i tolkningsmilj√łet (se Figur 45), dvs. at man interaktivt modellerer en form ud fra et givent udgangspunkt. Et eksempel p√• dette kan v√¶re, at man skal have modelleret bunden af en begravet dal. I dette tilf√¶lde kan det evt. v√¶re en fordel at tage udgangspunkt i et horisontalt grid, som d√¶kker den begravede dal. Griddet kan s√• gradvist omformes i det digitale tolkningsmilj√ł, indtil det har den form som den geologiske tolkning og forst√•else tilsiger. En s√•dan gridmodellering foretages i et 3D tolknings-milj√ł.

Figur 45

Figur 45: Eksempel på gridmodellering (udarbejdet af I-GIS).

Gridmodellering kan som ovenfor beskrevet anvendes alene uden brug af en indledende punktolkning, men en anden fremgangsm√•de kan v√¶re at kombinere gridmodellering med punktolkning. Efter at man p√• mere traditionel vis har dannet nogle grids ved hj√¶lp af punkttolkning og interpolation, kan de fremkomne grids modificeres og tilrettes ved hj√¶lp af gridmodellering. Dette kan f.eks. v√¶re anvendeligt ved en efterf√łlgende validering af de tolkede gridflader (se kap. 3.37 ‚ÄĚKvalitetssikring af tolkninger/validering‚ÄĚ).

Gridmodellering kr√¶ver avanceret tolkningssoftware og ikke alle programmer underst√łtter denne procedure.

3.29.2 Formål

Form√•let er at f√• dannet de bedst mulige grids p√• en hurtig m√•de. Ved gridmodellering kan man undg√• den tidskr√¶vende proces med punkttolkning og interpolation. Laggr√¶nserne kan meget pr√¶cist gives de √łnskede former.

3.29.3 Fordele og ulemper

Fordelene ved gridtolkning er f√łlgende:

  • Godt overblik over de geologiske former under selve tolkningsprocesen.
  • Tidsbesparende proces.
  • Laggr√¶nser kan modelleres pr√¶cist.
  • Tilretning og finpudsning af former er let at gennemf√łre, bl.a. i forbindelse med validering af lag.

Ulemperne ved gridtolkning er f√łlgende:

  • Der skabes ikke et punktgrundlag til griddet, og det er derfor vanskeligt at dokumentere de tolkninger, der ligger til grund for griddet.
  • Ikke alle tolkningsprogrammer underst√łtter gridtolkning.

3.29.4 Usikkerheder

Det skal sikres, at griddet formes overalt, s√•ledes at der ikke efterlades ikke-tolkede omr√•der i det udlagte grid. Det er s√•ledes vigtigt at bevare overblikket over, hvor griddet er tolket (modelleret), og hvor det ikke er tolket. Omr√•der uden tolkninger b√łr sk√¶res ud eller p√• anden m√•de tilf√łres oplysninger, der viser hvor griddet ikke er tolket (modelleret) og hvor den p√•g√¶ldende lagflade eventuelt ikke eksisterer.

Som ovenfor beskrevet er den v√¶sentligste svaghed ved metoden, at tolkningsarbejdet meget vanskeligt lader sig dokumentere. Derfor er det s√¶rlig vigtigt, at de modellerede grids f√łlges af grundig dokumentation og kvalitetssikring samt detaljerede usikkerhedsvurderinger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *