3.33 Modellering og implementering af istektonik

3.33.1 Generel beskrivelse

Istektoniske forstyrrelser, der bryder ellers regul√¶re lag i stykker, repr√¶senterer et af de st√łrste usikkerhedselementer i forbindelse med modellering af den kvart√¶re lagserie. Samtidig har forstyrrelserne med deres mulighed for hydrauliske kortslutninger potentielt meget stor betydning for grundvandsdannelse og grundvandsstr√łmning. P√• trods af dette bliver istektoniske forstyrrelser ignoreret i mange geologiske og hydrogeologiske modeller, eller det bliver blot konstateret, at der er forstyrrelser i omr√•det. Dette er med tanke p√• forstyrrelsernes potentielle hydrauliske betydning meget uheldigt.

3.33.2 Fremgangsmåde

At modellere den n√łjagtige geometri af de enkelte strukturelle elementer i istektonisk forstyrrede omr√•der ‚Äď det v√¶re sig opskudte flager eller foldede lagpakker - vil normalt v√¶re umuligt p√• grund af et misforhold mellem datad√¶kning og de strukturelle elementers skala og kompleksitet. I enkelte tilf√¶lde vil det p√• geofysiske data v√¶re muligt at se opskudte flager, og det vil da v√¶re muligt at modellere flagernes geometri direkte p√• basis af disse data. I endnu sj√¶ldnere tilf√¶lde vil det p√• baggrund af gode boredata v√¶re muligt at foretage en grov modellering af opskudte flager. I langt de fleste tilf√¶lde m√• man i stedet anvende en l√łsning, hvor man blot kortl√¶gger og beskriver de istektoniske forstyrrelser. Kortl√¶gningen kan bl.a. best√• af en beskrivelse af overordnede hydrauliske egenskaber i istektonisk forstyrrede lag. Denne kortl√¶gning og beskrivelse f√łlger typisk fra den rumlige geologiske modellering over den hydrostratigrafiske model til den numeriske grundvandsmodel i form af en zonering af de forstyrrede omr√•der.

Fremgangsmåden ved en typisk kortlægning af istektoniske forstyrrelser er:

  • Kortl√¶gning af istektoniske forstyrrelser i kystklinter og r√•stofgrave - oftest baseret p√• eksisterende geologisk litteratur. Findes typisk i DGU/GEUS-publikationer, DGF-publikationer, kvart√¶rgeologiske specialer m.v. Der kan eventuelt udf√łres supplerende feltstudier, hvis der findes egnede lokaliteter.
  • Sammenstilling af isbev√¶gelsesretninger og israndspositioner, samt kortl√¶gning af landskabselementer, der erfaringsm√¶ssigt ofte er associeret med hyppige istektoniske forstyrrelser ‚Äď typisk randmor√¶ner og overskredne randmor√¶ner. Baseres normalt p√• eksisterende litteratur og kort, men kan suppleres af tolkninger fra en landskabsanalyse (se kap. 3.31 ‚ÄĚIndarbejdelse af landskabsanalyse i den geologiske model‚ÄĚ). Giver et f√łrste fingerpeg om mulige zoner med hyppige istektoniske forstyrrelser (se Figur 48).

Figur 48

Figur 48: Principskitse for geologien p√• M√łn. Brun: Kvart√¶r ler, R√łd: Kvart√¶r sand, Gr√łn: Skrivekridt. Efter /1/.

  • Kortl√¶gning af tegn p√• istektoniske forstyrrelser i boringer og geofysiske data. I boringer er flager af formodede pr√¶kvart√¶re bjergarter i den kvart√¶re lagserie tegn p√• forstyrrelser, mens t√¶t ved hinanden liggende boringer med store afvigelser i lagserien ogs√• kan indikere istektoniske forstyrrelser. I sidstn√¶vnte tilf√¶lde dog kun hvis boredata er p√•lidelige (se kap. 3.7 ‚ÄĚBoredata‚ÄĚ). I de geofysiske data ses de istektoniske forstyrrelser i gunstige tilf√¶lde ‚Äď dog kun i stor skala. Kortl√¶gningen af tegn p√• istektoniske forstyrrelser i boringer og geofysiske data foretages oftest i forbindelse med profiltolkning under arbejdet med den rumlige geologiske model (se kap. 3.26 ‚ÄĚProfiltolkning‚ÄĚ). Om muligt modelleres top og bund for de istektoniske forstyrrelser. Ellers markeres datapunktet blot som et punkt med forstyrrelser, evt. med en kommentar om forstyrrelsernes karakter, formodede dybde m.v.
  • Sammenstilling af alle de ovenn√¶vnte tolkninger og data. Denne sammenstilling foretages lettest ved horisontaltolkning (se kap. 3.27 ‚ÄĚHorisontaltolkning‚ÄĚ). Der kan f.eks. ved hj√¶lp af afgr√¶nsningspunkter (se kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ) inddeles i zoner med forskellig hyppighed af forstyrrelser (se Figur 49). Inddelingen afh√¶nger af datagrundlaget, samt af de geologiske forhold i det aktuelle omr√•de. Hvis datagrundlaget er tilstr√¶kkelig godt, kan den horisontale kortl√¶gning udbygges med en rumlig modellering, hvor der ud over hyppighed og intensitet ogs√• tolkes, hvilke lag i den geologiske lags√łjle, der er forstyrrede.

Figur 49

Figur 49: Zonering af istektoniske forstyrrelser p√• M√łn. Der er ogs√• risiko for at finde istektoniske forstyrrelser i de hvide omr√•der. Sandsynligheden for at finde hyppige og/eller intense forstyrrelser er blot st√łrre i de skraverede omr√•der. Der kan foretages en yderligere zonering, hvor der ogs√• zoneres vertikalt. Efter /1/.

  • Visualisering af kortl√¶gningen kan f.eks. ske ved en skravering, der l√¶gges hen over de geologiske modellag.
  • Zoneringen b√¶res med fra den rumlige geologiske model til den hydrostratigrafiske model. Analyse af hydrologiske data i forbindelse med tolkningen af den hydrostratigrafiske model kan i nogle tilf√¶lde give ekstra indikationer p√• udstr√¶kning af istektoniske forstyrrelser ‚Äď √•benlyse l√¶kager, afsn√łring af magasiner m.v.
  • Ved overgangen mellem geologisk modellering og grundvandsmodellering, tolker geolog og hydrogeolog den hydrauliske betydning af de istektoniske forstyrrelser og implementerer sammen forstyrrelserne i grundvandsmodellen, f.eks. ved parameterisering af de hydrauliske egenskaber i de istektonisk forstyrrede zoner. Den hydrauliske betydning af forstyrrelserne afh√¶nger af lithologi, vandspejl m.m., s√• det er vigtigt at geologen inddrages aktivt i dette arbejde.

3.33.3 Fordele og ulemper

Fordele:

Fordelen ved at inkludere istektoniske forstyrrelser i den geologiske modellering er, at modellerne bliver mere retvisende i forhold til den geologiske virkelighed og dermed danner et bedre grundlag for efterf√łlgende grundvandsmodellering.

Ulemper:

Ingen ulemper.

3.33.4 Referenceliste

/1/ Richardt, N. 2008: Koncept for h√•ndtering af istektoniske forstyrrelser i geologiske og hydrogeologiske modeller. ATV M√łde, Vinterm√łde om Jord- og Grundvandsforurening. Vingstedcentret 4. - 5. marts 2008.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *