3.34 Fra rumlig geologisk model til hydrostratigrafisk model

3.34.1 Generel beskrivelse

Der er et meget grundlæggende skel mellem den rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model. Den rumlige geologiske model er principielt en model over undergrundens fysiske opbygning, men også en model der beskriver dannelseshistorie og -processer. I modellen udføres der kun tolkninger i de områder, hvor geologien er kendt og hvor tolkninger af denne synes tilstrækkeligt objektive. I modsætning hertil fokuseres der i den hydrostratigrafiske model på at beskrive enheder ud fra hydrauliske egenskaber. Formålet med den hydrostratigrafiske model er således at opnå en rumlig gengivelse af hydrostratigrafiske enheder, hvor en hydrostratigrafisk enhed er karakteriseret ved at have ensartede hydrauliske egenskaber. I den hydrostratigrafiske model foretages der tolkninger af hele modelrummet.

Ved tolkning af den hydrostratigrafiske model sammenstilles den rumlige geologiske model med hydrologiske og kemiske data. Modellen vil ofte blive en forsimplet udgave af den rumlige geologiske model, da den hydrostratigrafiske model normalt kun indeholder grundvandsmagasiner og mellemliggende lag (aquiferer og aquitarder). Samtidig indeholder den hydrostratigrafiske model i højere grad tolkninger af hydrologiske datatyper.

Det er vigtigt, at der tidligt i forløbet tages beslutning om, hvilke informationer der skal videregives til grundvandsmodelløren og på hvilken form. Derfor er dialogen mellem geolog og grundvandsmodellør vigtig. Generelt er dialogen vigtig under opstilling af den hydrostratigrafiske model, da der evt. også skal indhentes information fra personer med indsigt i bl.a. grundvandskemiske data. Det anbefales, at samme person opstiller både den rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model.

3.34.2 FormĂĄl og fremgangsmĂĄde

Formålet med at opstille en hydrostratigrafisk model er at lave en model, der repræsenterer de hydrostratigrafiske enheder. Foruden de hydrologiske og vandkemiske data udgør den rumlige geologiske model i princippet datagrundlaget for den hydrostratigrafiske model, og den rumlige geologiske model bør derfor altid udarbejdes inden opstillingen af den hydrostratigrafiske model.

Når en rumlig geologisk model er udarbejdet og en hydrostatigrafisk model efterfølgende skal opstilles, vil det ofte være nødvendigt at forsimple strukturerne og mindske antallet af lag. I Figur 50 og Figur 51 ses samme profilsnit gennem henholdsvis en rumlig geologisk model og en hydrostratigrafisk model. Den rumlige geologiske model kan indeholde flere forskellige elementer:

  • Grænser mellem geologiske tidsafsnit (f.eks. grænsen mellem Kvartær og Tertiær, eller mellem Weichsel og Eem).
  • Lithologiske grænser (f.eks. bunden af et diluvialt lerlag).
  • Grænser mellem geologiske formationer (f.eks. grænsen mellem Arnum og Odderup formationerne).
  • Glacialstratigrafiske grænser (f.eks. mellem to till-aflejringer).

Figur 50

Figur 50: Rumlig geologisk model med geologiske laggrænser.

Figur 51

Figur 51: Hydrostratigrafisk model med de hydrostratigrafiske enheder f.eks. magasiner og mellemliggende lag.

Geologiske og hydrostratigrafiske zoneringstemaer

Geologiske zoneringstemaer kan bruges som en støtte ved overgangen fra den rumlige geologiske model til den hydrostratigrafiske model. Det kan især være nødvendigt med geologiske zoneringstemaer, hvis den rumlige geologiske model primært indeholder lag, som ikke defineres ud fra lithologi. Hvis der som i Figur 50 er anvendt laggrænser som f.eks. definerer grænsen mellem Weichsel (LB_Weichsel) og Eem (LB_ Eem), er der i den rumlige geologiske model ikke nødvendigvis skelnet mellem smeltevandssand og moræneler fra Weichsel. For at en rumlig geologisk model kan anvendes som grundlag for den hydrostratigrafiske model, skal de stratigrafiske lag enten underopdeles i lithologiske lag eller der skal udarbejdes et geologisk zoneringstema, der f.eks. viser den horisontale kornstørrelsesfordeling.

Hydrostratigrafiske zoneringstemaer kan benyttes som støtte under processen fra den hydrostratigrafiske model til grundvandsmodellen. I Figur 52 ses et eksempel på et hydrostratigrafisk zoneringstema.

Figur 52

Figur 52: Hydrostrafigrafisk zoneringstema over udbredelsen af lertyper i et hydrostratigrafisk lag (denne er knyttet til ler3 fra Figur 51).

Hydrostratigrafiske zoneringstemakort tilknyttet et hydrostratigrafisk lag, kan f.eks være:

  • Den horisontale udbredelse af sedimenttyper (f.eks. dl, ml eller ds, dg, ms, mg), der typisk er adskilt i den rumlige geologiske model, men som indgĂĄr sammen i et hydrostatigrafisk lerlag eller sandlag.
  • Prøvepumpningsdata, der har haft betydning for tolkningen af de hydrostratigrafiske lag, kan videregives som et zoneringstema med T-værdier.
  • Pejledata kan videregives som et zoneringstema over de magasinspecifikke potentialeforhold.

Der kan også f.eks. udarbejdes zoneringstemaer over grundvandets salinitet, hvis det er et problem der skal tages højde for i en efterfølgende grundvandsmodel.

3.34.3 Usikkerheder

Da den rumlige geologiske model danner grundlag for den hydrostratigrafiske model, vil usikkerheder fra den rumlige geologiske model overføres til den hydrostratigrafiske model (se kap. 3.36 ”Usikkerhedsvurdering”). Men derudover opstår der usikkerheder i tolkningen af de hydrostratigrafiske lag, og da den hydrostratigrafiske model tolkes i hele modelrummet, upåagtet at datagrundlaget er svagt og geologien kompleks, bliver disse usikkerheder ofte betydelige. Der er desuden ofte en betragtelig usikkerhed på de hydrologiske og grundvandskemiske data, som benyttes ved den hydrostratigrafiske modelopstilling (se kap. 3.9 ”Hydrologiske data” og kap. 3.10 ”Kemiske data”). Da de hydrologiske og grundvandskemiske data ofte er begrænsede i mængde og detaljer, er de ofte svære at udbrede som zoneringstema for hele modelområdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *