3.35 Dokumentation

3.35.1 Generel beskrivelse

Enhver model, der skal anvendes som baggrund for videre beslutningsprocesser, har kun ringe værdi, hvis der ikke foreligger en udførlig dokumentation af det udførte arbejde, herunder hvilke tolkninger og antagelser, der ligger til grund for arbejdet. Under såvel den geologiske og hydrostratigrafiske tolkning som den efterfølgende opstilling og kalibrering af grundvandsmodellen, er det nødvendigt at udføre en række tolkninger og antagelser, og der vil således være en høj grad af subjektivitet bygget ind i den færdige grundvandsmodel. For at kunne vurdere denne subjektivitet, og ikke mindst betydningerne heraf, er det særdeles vigtigt med dokumentation. Ligeledes er kvaliteten af dokumentationen afgørende, hvis en modelopgave skal overdrages til en anden modellør, eller hvis modellen på et senere tidspunkt skal danne grundlag for en revideret model.

Der er desuden behov for dokumentation til brug undervejs i modelopstillingen. Dette gælder især ved overgangen mellem den rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model (se kap. 3.34 ”Fra rumlig geologisk model til hydrostratigrafisk model”), men også ved overgangen fra den geologiske forståelsesmodel til den rumlige geologiske model.

Dokumentation i forbindelse med geologisk modellering bør foregå på flere forskellige planer, og der stilles således forskellige krav mht. detaljeringen af dokumentationen.

3.35.1.1 Dokumentation for projektstyring.

I et projektforløb kræves der naturligvis en del administrativ dokumentation. Særligt i forhold, hvor modelopstillingen er købt hos rådgiver. Den administrative dokumentation vil ikke blive beskrevet nærmere her.

3.35.1.2 Dokumentation til kvalitetssikring

Denne dokumentation skal give andre mulighed for at vurdere og kvalitetssikre det udførte arbejde, herunder vurdere rimeligheden i de tolkninger og antagelser, der er foretaget. Kvalitetssikring af en geologisk model indeholder en række opgaver, der spænder fra en detaljeret gennemgang af kvaliteten af de anvendte data og databehandlingen, til en vurdering af den samlede modelopstilling. Mens der i nogen grad kan opstilles retningslinier og procedure for en kvalitetssikring af data, er det langt vanskeligere at opstille stringente retningslinier for kvalitetssikring af de opgaver, der har en mere subjektiv karakter, f.eks. geologiske tolkninger og tilgrundliggende antagelser (se kap. 3.37 ”Kvalitetssikring af tolkninger”). Reviews anvendes ofte som element til denne kvalitetssikring, dvs. en person på samme faglige niveau, som den der har opstillet modellen, foretager en kritisk gennemgang af det udførte arbejde, og pointerer eventuelle svagheder eller mulige alternativer, der bør overvejes. En sådan kvalitetssikring stiller væsentlige krav til dokumentationen. Her vil det som regel være nødvendigt at medtage delresultater, f.eks. plots, der har været anvendt til analyse af en given problemstilling, men som ikke illustrerer den endelig tolkede model.

3.35.1.3 Dokumentation for overdragelse/videreudvikling

I dette tilfælde skal dokumentationen gøre det muligt at tredje person kan overtage modelarbejdet, eller at modellen kan anvendes som grundlag for en senere revurdering eller videreudvikling. Principielt bør dokumentationen give mulighed for en fuldstændig reproduktion af det udførte arbejde. Dette stiller store krav til dokumentationen, hvor i princippet alle udførte tolkninger og antagelser, samt de gennemførte procedurer, skal dokumenteres i detalje. Typisk omfatter denne form for dokumentation også digitale filer.

3.35.2 FremgangsmĂĄde

Som udgangspunkt bør en model altid dokumenteres så den kan overtages af tredje person, eller så det gøres muligt at genoptage modellen på et senere tidspunkt for en opdatering. Ved én samlet dokumentation i form af en modelrapport, vil denne hurtigt få et uoverskueligt omfang og vil ikke være læsevenlig. Dokumentationen bør derfor opdeles i en egentlig modelrapport samt en teknisk dokumentation.

Den tekniske detaljeringsgrad af modelrapporten vil afhænge af det specifikke formål med rapporten. Skal denne eksempelvis danne baggrund for et detaljeret review, vil kravet til detaljeringen således være større, end hvis rapporten alene skal formidle de overordnede formål for opgaven samt de endelige resultater.

I forbindelse med en usikkerhedsanalyse (se kap. 3.36 ”Usikkerhedsvurderinger”), er en detaljeret dokumentation ligeledes påkrævet. Usikkerhedskilderne i såvel den geologiske model som grundvandsmodellen er talrige, og en dokumentation, der eksempelvis påpeger usikre elementer eller svagheder i modellen, er en betingelse for at kunne samle op på samtlige af disse kilder og foretage en samlet usikkerhedsvurdering af opgaven.

Under kap. 3.42 ”Afrapportering” er indhold og minimumskrav for afrapporteringen diskuteret, og nedenfor fokuseres derfor på den tekniske dokumentation.

Teknisk dokumentation

Enhver modelopstilling er unik pga. eksempelvis formål, modelstruktur, tilgængelige data, projektforløb, modelopstillerens foretrukne arbejdsproces og en række andre forhold. Det er derfor ikke muligt at opstille en detaljeret og specifik liste over, hvad der skal dokumenteres på de enkelte stadier af modelopstillingen, og hvordan denne dokumentation skal foretages. En brugbar retningslinie er dog, at modelopstilleren under hele processen stiller sig selv spørgsmål som: Hvilke tolkninger gennemfører jeg? Hvilke analyser, data og baggrundsviden bygger mine tolkninger og antagelser på? Hvad skal dokumenteres, for at modellen skal kunne undergå en kvalitetssikring eller et review, eller hvad skal dokumenteres, hvis modellen skal kunne reproduceres.

I forbindelse med den geologiske forståelsesmodel vil det primært være dokumentation i form af udførlig tekst og figurer eller tegninger, der vil være behov for. Under den rumlige modelopstilling vil det i praksis primært være en beskrivelse af de udførte geologiske tolkninger. Dvs. detaljerede beskrivelser af f.eks. korrelationer af laggrænser, benyttelse af basisviden, anvendte data, anvendte usikkerhedsvurderinger af data og usikkerhedsvurdering af den udførte tolkning (se kap. 3.36 ”Usikkerhedsvurdering”). Dette skal som udgangspunkt registreres for hver enkelt tolkning, men i praksis er dette en uoverkommelig opgave. Problemet kan dog normalt løses ved, at man, i stedet for at dokumentere for hvert eneste digitaliserede fladetolkningspunkt, kan udarbejde en beskrivelse for en samling af fladetolkningspunkter – f.eks. på profilniveau eller på fladeniveau.

For den hydrostratigrafiske models vedkommende forekommer der en større grad af deciderede antagelser med en endnu større grad af usikkerhed end ved de rumlige geologiske tolkninger, og det er således her mindst lige så vigtigt, at der foretages grundig dokumentation af det udførte arbejde. Der gennemføres desuden normalt her også ofte automatiske interpolationer af flader (se kap. 3.38 ”Interpolation af tolkede flader og lag”), og i den forbindelse er det også vigtigt med grundig dokumentation af f.eks. gridningsprocedurer, settings m.m.

For en modelopstiller er et review en værdifuld proces, hvor det er muligt at få en fagligt baseret dialog om de antagelser og tolkninger, modellen er baseret på, hvilke problemer der evt. er opstået, hvilke svagheder der er i modellen, og hvad der i givet fald kræves for at rette op på disse svagheder eller belyse konsekvenserne heraf. Denne dialog vil munde ud i en vurdering af, hvorvidt modellen stadig forventes at kunne leve op til de formål og krav, der indledningsvist blev stillet til opgaven, eller om det er nødvendigt at korrigere den videre fremdrift.

For at kunne foretage en tilstrækkelig detaljeret dokumentation for en videre anvendelse af modellen, er det vigtigt at dokumentionen foretages løbende. Forsøger man at frembringe denne dokumentation til slut i projektet, vil en stor del af detaljerne være glemt. Det anbefales derfor, at der laves en digital logbog, hvori de tekniske detaljer noteres gennem hele projektet. Informationerne i denne logbog vil sjældent være relevant for ikke-fagpersoner. Logbogen skal således ikke være pædagogisk opbygget med forklaring, men en nøgtern beskrivelse af relevante delopgaver, gerne suppleret med ”screen-dumps” og kommentarer. Ved afrapporteringen kan logbogen læses igennem, og de betydende tolkninger og antagelser eller eventuelle problemstillinger indsættes i rapporten. Ofte føres en logbog på et stykke papir. Til trods for, at denne dokumentation kan være udførlig og fuld tilstrækkelig, anbefales det, at logbogen føres digitalt, således at dokumentationen kan lagres på databaser.

En stor udfordring ved at føre en teknisk logbog er at få den organiseret, så de rigtige informationer kan findes igen. Principielt kan enhver udforme sin egen struktur for logbogen, man skal blot erindre, at et af formålene er, at andre kan overtage arbejdet. Det gælder derfor om at lave en logisk struktur, som andre også kan finde rundt i. Inden for grundvandsmodellering er der stor fokus på nødvendigheden af en detaljeret dokumentation, så der kan gennemføres en kvalitetssikring eller en rekonstruktion af en model, se f.eks. /1/ - /4/. Modelling Support Toolbox- MoST /3/ er et software, som løbende tillader en detaljeret dokumentation af de enkelte tolkninger, samt generering af rapporter, der opstiller de indtastede informationer på en læsbar form. MoST giver således mulighed for en meget detaljeret dokumentation af det udførte arbejde, herunder tekniske detaljer, som generelt ikke er relevante i en modelrapport, men som kan være betydende for en senere videreudvikling af modellen. MoST er primært fokuseret på hydrologisk modellering inden for forskellige fysiske domæner, og har kun i mindre grad fokus på den geologiske modellering som grundlag for en grundvandsmodel. Der vil dog blive arbejdet på også at målrette det mod geologisk modellering.

3.35.3 Fordele og ulemper

En detaljeret dokumentation er ikke alene en fordel, men en forudsætning for, at det udførte arbejde kan vurderes eller videreføres. En detaljeret dokumentation bør således være et krav ved enhver modelopstilling.

Ulempen ved en detaljeret dokumentation er først og fremmest, at det kræver en ekstra arbejdsbyrde under modelopstillingen. Denne tid vil dog som regel være godt givet ud. Skal modellen senere videreudvikles vil den ekstra tid anvendt på dokumentationen i første omgang tjenes ind ved en mindre arbejdsindsats under opdateringen. Endvidere kan en mangelfuld dokumentation medføre, at modellen ikke er gennemskuelig og det risikeres, at modellen derfor vurderes utroværdig, og slet ikke anvendes som oprindeligt tiltænkt.

3.35.4 Referenceliste

/1/ Sonnenborg, T. O. & Henriksen, H. J. (eds.) 2005: HĂĄndbog i grundvandsmodellering, GEUS rapport 2005/80. http://vandmodel.dk/handbog_gr-model_2005.htm

/2/ Refsgaard, J. C. and Henriksen, H. J., 2004: Modelling guidelines––terminology and guiding principles, Advances in Water Resources 27, pp. 71–82.

/3/ Scholten, H., Kassahun, A., Refsgaard, J. C., Kargas, T., Gavardinas, C., Beulens, A. J. M., 2007: A methodology to support multidisciplinary model-based water management, Environmental Modelling & Software 22, pp. 743-759.

/4/ Middlemis, H., 2000: Murray-Darling Basin Commission. Groundwater Flow Modelling Guideline. Aquaterra Consulting Pty Ltd. South Perth. Western Australia. Project no. 125.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *