3.38 Interpolation af tolkede flader og lag

3.38.1 Formål og generel beskrivelse

Interpolation af tolkede flader og lag er et vigtigt element i arbejdet med både den rumlige geologiske model og den hydrostratigrafiske model. For den rumlige geologiske models vedkommende er det en vigtig ting at kunne udtegne interpolerede flader som en del af tolkningsporcessen, men også for at visualisere indholdet af modellen. For den hydrostratigrafiske models vedkommende er det endelige produkt en digital hydrostratigrafisk model bestående af interpolerede gridflader, der kan benyttes i en grundvandsmodel.

Grundlaget for interpolation af en flade er en punktsv√¶rm af fladetolkningspunkter (se kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ), der stammer fra tolkningen af de geologiske data. Emner, der m√• overvejes i forbindelse med tolkning og interpolation, er:

  • Anvendelse af st√łttende fladetolkningspunkter (se kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ)
  • Brug af h√•ndkonturering
  • Valg af cellest√łrrelse og s√łgeradius
  • Valg af interpolationsalgoritme
  • Udf√łrelse af interpolationen
  • Kontrol af de interpolerede flader (grids)

3.38.2 Fremgangsmåde

Anvendelse af st√łttende fladetolkningspunkter

Ved interpolation af de digitaliserede fladetolkningspunkter (se kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ), kan den interpolerede flade i nogle tilf√¶lde v√¶re i uoverensstemmelse med de forestillinger, geologen har gjort sig i forbindelse med tolkningsarbejdet. Det skyldes, at fladetolkningspunkterne ligger for spredt til, at en interpolation fanger de strukturer, geologen har fors√łgt at modellere. En l√łsning p√• dette problem kan v√¶re at supplere punkterne med yderligere snappede og frie fladetolkningspunkter, eller at anvende st√łttende fladetolkningspunkter (se kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ). St√łttende fladetolkningspunkter kan anvendes i datasvage omr√•der, hvor tolkningspunktsv√¶rmen skal udbygges, for at de √łnskede geologiske strukturer skal blive fremh√¶vet i det interpolerede grid. Dette kan evt. g√łres ved at udtegne nye profiler eller ved horisontaltolkning (se kap. 3.27 ‚ÄĚHorisontaltolkning‚ÄĚ og kap. 3.25 ‚ÄĚPunkttolkning‚ÄĚ). Operationen vil normalt kr√¶ve en iterativ proces, hvor fladen interpoleres og sammenlignes med data og geologisk forst√•else. Herefter tilf√łjes eller justeres yderligere fladetolkningspunkter, fladen interpoleres, osv., indtil den interpolerede flade stemmer overens med geologens forventninger.

Valg af gridcellest√łrrelse

Ved automatisk interpolation dannes et grid, der normalt best√•r af et valgbart antal kvadratiske celler. Valget af gridcellest√łrrelsen for de interpolerede flader i den hydrostratigrafiske model kan ses som et kompromis mellem detaljeringsgrad (sm√• celler) og modellens h√•ndterbarhed (store celler). I praksis laves interpolationerne i mange digitale hydrostratigrafiske modeller med en cellest√łrrelse p√• 50 eller 100 meter, og for hydrostratigrafiske modeller kan der evt. med fordel tages h√łjde for den cellest√łrrelse, grundvandsmodellen er valgt at blive opbygget med. Her b√łr grundvandsmodell√łren inddrages i valg af cellest√łrrelsen.

N√•r det drejer sig om den rumlige geologiske model, vil der p√• baggrund af datat√¶theden og opl√łseligheden i tolkningen kun sj√¶ldent v√¶re behov for en mindre cellest√łrrelse end 50 m. Ved cellest√łrrelser over 100 meter risikerer man omvendt, at v√¶sentlige geologiske strukturer ikke kan repr√¶senteres tilstr√¶kkeligt i det f√¶rdige grid.

Valg af interpolationsalgoritme og s√łgeradius

Interpolationen af lagflader kan udf√łres med en r√¶kke forskellige interpolationsalgoritmer. En n√¶rmere gennemgang af alle mulighederne ligger uden for denne vejlednings rammer, men der m√• tages stilling til, om der √łnskes en interpolationsalgoritme, der er meget tro over for datapunkterne (her fladetolkningspunkterne), eller en algoritme, der giver et mere udglattet billede, der i h√łjere grad ligner traditionelle h√•ndkontureringer. √ėnskes en datatro interpolation kan man f.eks. benytte en simpel IDW algoritme (Inverse Distance Weighted algoritme). Til mere bl√łde interpolationer, der stadig er relativt tro over for data, benyttes ofte kriging. Hvis der benyttes kriging, b√łr der tages beslutning om evt. benyttelse af en foreg√•ende variansanalyse (variogram), eller om der blot benyttes et line√¶rt variogram uden tilpasning til det aktuelle datas√¶t. Uanset hvilken interpolationsalgoritme, der v√¶lges, skal den valgte algoritme samt cellest√łrrelse og evt. s√łgeradius naturligvis fremg√• tydeligt af modeldokumentationen.

Ved de fleste interpolationsalgoritmer skal der v√¶lges en s√łgeradius. Valget af en s√•dan afh√¶nger igen af parametre som afstanden mellem datapunkterne (fladetolkningspunkterne), √łnsker om udglatning, samt den valgte cellest√łrrelse.

Praktisk udf√łrelse af interpolationen

Ideelt set b√łr interpolationen af lagflader ske i det geologiske tolkningsprogram. De mest benyttede tolkningsprogrammer har imidlertid kun et begr√¶nset udvalg af interpolationsalgoritmer, s√• det kan v√¶re aktuelt at eksportere fladetolkningspunkterne til et decideret interpolationsprogram og udf√łre interpolationen der. De beregnede flader (grids) m√• derefter indl√¶ses i det geologiske tolkningsprogram til kontrol og videre bearbejdning. Denne vekslen mellem programmer er naturligvis tidskr√¶vende og giver endvidere mulighed for at lave fejl i datah√•ndteringen. I nogle programmer kan de beregnede grids eftermodelleres ved hj√¶lp af gridmodellering, hvor griddet formes interaktivt i tolkningsmilj√łet (se kap. 3.29 ‚ÄĚGridmodellering‚ÄĚ).

Kontrol af de interpolerede flader (grids)

Som ovenfor beskrevet er interpolationen af lagflader oftest en iterativ proces, hvor den interpolerede flade holdes op mod fladetolkningspunkterne s√•vel som grunddata og mod geologens forst√•else af omr√•det. Hvis der her er uoverensstemmelser, foretages der justeringer i fladetolkningspunkterne ‚Äď prim√¶rt eventuelle st√łttende fladetolkningspunkter ‚Äď og interpolationen foretages igen indtil den √łnskede overensstemmelse er opn√•et. Efterf√łlgende b√łr de interpolerede flader sammen med den resterende digitale model kvalitetssikres af en anden erfaren geolog (se kap. 3.37 ‚ÄĚKvalitetssikring af tolkninger‚ÄĚ).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *