Bilag B: Paradigma for vandværksbeskrivelse

Forslag til indholdsfortegnelse ved vandværksbeskrivelser samt anbefalede figurer, kort og profilsnit, jf. Kap 5. Vandværksbeskrivelserne indgår som bilag i forbindelse med afrapporteringen af Trin 1b.

1. Indledning

Kort beskrivelse af vandværket: beliggenhed, antal kildepladser, antal boringer med angivelse af DGU numre og indvindingens størrelse samt en meget kort beskrivelse af de geologiske forhold i området med fokus på magasinbjergarter og dæklag på kildepladsen.

Figurer :

  • evt. foto af vandværket og indvindingsboringerne

2. Hydrogeologiske forhold på kildepladsen

Den hydrogeologiske forståelse af kildepladsen. Beskrivelse af indvindingens størrelse og indvindingsstrategi samt udløbsdato for indvindingstilladelsen.

En meget kortfattet beskrivelse af eventuelle prøvepumpningsforsøg og andre projekter udført på kildepladsen, såfremt disse vurderes at kunne bidrage med relevant information.

Figurer:

  • Kort med boringernes indbyrdes placering på kildepladsen
  • Tværsnit på kildepladsen, der som udgangspunkt viser samtlige boringer
  • Evt. tidslig udvikling i indvinding
  • Evt. plot af vandspejlsfluktuationer på kildepladsen.

Tabeller:

  • Oversigt over boringer med DGU nr., alder, dybde, filterinterval, historik, nuværende anvendelse, frit/spændt vandspejl, magasinbjergart, magasintykkelse, dæklagstykkelse, dæklagstype, kemiske problemstoffer og nitratfront

3. Hydrogeologiske forhold i oplandet og arealanvendelsen

Overblik over oplandet: overordnet beskrivelse af regional geologi, hvor dannes grundvandet, forureningstrusler, sårbar natur mv.

Figurer:

  • Kort med kortlagte forurenede grunde i oplandet
  • Lertykkelseskort, såfremt at det er fremstillet
  • Kort med samtlige boringer i oplandet og med særlig fremhævelse af dem med vandkemiske analyser
  • Kort med målsat natur/vandløb i oplandet
  • Hvis der er problemer med sænkning af potentialet i oplandet skal dette illustreres

4. Vandkvalitet

Kvaliteten af råvandet, vurderes ud fra dets anvendelse til drikkevand. Lokale problemstoffer identificeres. De problematiske stoffers følsomhed overfor almindelig vandbehandling. Kilden til de problematiske stoffer vurderes i forhold til geologi og arealanvendelse, og mulighederne for indsats.

Følgende stoffer bør behandles: Nitrat, klorid, sulfat, vandtype, forvitringsindeks, ionbytning, uorganiske sporstoffer, forekomst og analyseomfang af miljøfremmede stoffer, forekomst af vandbehandlingsfølsomme stoffer.

Tabeller

  • Oversigt over problematiske stoffer, deres koncentration, deres følsomhed overfor simpel vandbehandling, evt. kilder

5. Tidsserier

Den tidslige udvikling i vandkvalitet skal vurderes i lyset af bl.a. indvinding og arealanvendelse i oplandet. Drikkevandsanalyser på det enkelte vandværk anvendes hvor det skønnes nødvendigt og risikoen for fejltolkning ved anvendelse af disse diskuteres.

Figurer

  • Tidsserier for klorid i råvand
  • Tidsserier for nitrat i råvand
  • Tidsserier for sulfat i råvand
  • Tidsserier for ionbytning
  • Tidsserier for evt. fund af pesticider
  • Tidsserier for evt. fund af andre miljøfremmede stoffer
  • Tidsserier for område specifikke problemstoffer – såfremt disse er følsomme for vandbehandling kan den tidslige udvikling i disse stoffer med fordel optegnes
  • Tidsserier for grundvandspotentiale og evt. sammenstilling med vandkvalitet

For ovennævnte stoffer vurderes behovet for også at optegne dem på drikkevand ud fra datatæthed, antal boringer/kildepladser, filterintervaller m.v.

6. Sammenfatning

Der skal foretages en opsummering samt laves en konklusion på status og risici for nuværende og fremtidig vandkvalitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *