1. Sammenfatning

Denne geo-vejledning er den første egentlige håndbog i kemisk grundvandskortlægning i Danmark og kan anvendes bredt i forbindelse med alle typer af grundvandskemiske forsknings- og udviklingsprojekter. Geo-vejledningen indeholder ikke almindeligt lærebogsstof. Det anbefales, at brugeren af geo-vejledningen har et fagligt niveau svarende til litteraturen anvist i bilag D. Det anbefales ligeledes, at geo-vejledningen revideres løbende efterhånden som nye faringer og viden opnås.

Geo-vejledningens primære formål er at tjene som fagligt grundlag for de udbud af kortlægningsopgaver, som de statslige miljøcentrene foretager i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning (MIM, 2009).

I geo-vejledningen introduceres der nogle nye begreber,

som anbefales anvendt i forbindelse med kemisk grundvandskortlægning. Det drejer sig om begreberne: ”Den kemiske model på eksisterende data” og ”Den hydro-geokemiske model” som defineres som slutprodukterne af henholdsvis trin 1 og trin 2 kortlægningen. Begrebet modeller skal opfattes som et bredt dækkende udtryk, som udgør en præsentation af en samlet syntese af en række resultater og tolkninger.

Geo-vejledningen er inddelt i 2 dele, hvor første del (kapitel 3) handler om arbejdsgangen i en kemisk grundvandskortlægning, hvor der skelnes mellem de opgaver der oftes foretages af det statslige miljøcenter (opdragsgiver) og rådgiver (opdragstager). I geo-vejledningen anbefales det, at arbejdsgangen i den kemiske kortlægning inddeles i fire trin med 2 modeltyper:

  1. Projektforberedelse (trin 1a)
  2. Den kemiske model på eksisterende data (trin 1b)
  3. Nye kemiske kortlægningsresultater (trin 2a)
  4. Den hydro-geokemiske model (trin 2b)

Under trin 1a skal der ske en projektforberedelse inden den egentlige kemiske grundvandskortlægning går i gang. Her skal miljøcenteret tage kontakt til kommuner og vandværker med henblik på at sikre, at alle relevante data er indberettet til JUPITER, og afklare om der skal udarbejdes vandværksbeskrivelser. Trin 1b bygger udelukkende på eksisterende data. Dataanalysen skal resultere i opstilling af en kemisk model på eksisterende data inkl. identifikation af eventuelle kemiske problemstoffer og beskrivelse af behovet for yderligere kemiske data og en prøvetagningsstrategi herfor. Trin 2a indeholder indsamling og præsentation af nye kemiske kortlægningsresultater. Under trin 2b sker databehandlingen af både eksisterende og nye kemiske kortlægningsresultater og hele den kemiske grundvandskortlægning syntetiseres i form af opstilling af den hydro-geokemiske model for undersøgelsesområdet.

Anden del af geo-vejledningen (kapitel 4-9) er en værktøjskasse med detaljerede beskrivelser af datahåndteringen, vandindvinding inkl. vandværksbeskrivelser, indsamling af nye data, præsentationer, tolkning og sammentolkning af data, som er selve indholdet i en kemisk grundvandskortlægning.

Geo-vejledningen sætter fokus på datahåndteringen, som er en vigtig del af den kemiske kortlægning. Datahåndteringen inkluderer bl.a. en beskrivelse af datagrundlaget i en kemisk grundvandskortlægning: kommunale oplysninger om vandindvindingen, drikkevandskemi, oplysninger om geologi, filterplacering, sedimentfarver fra boringer, grundvandskemi og sedimentkemi. Desuden beskrives, hvordan data kan overføres fra JUPITER og udvælges, inden den egentlige dataanalyse starter.

Som noget nyt anbefales det i geo-vejledningen, at der udarbejdes en skriftlig accept af datagrundlaget af miljøcenteret med baggrund i rådgiverens datadokumentation inden den egentlige dataanalyse starter. Dette skal sikre, at der undgås forsinkelser og sådan, at rådgiverens opgave i den kemiske kortlægning præciseres.

Under datahåndteringen hører også dataforberedelsen som er udregningen af afledte parametre (vandtype, forvitringsgrad, ionbytningsgrad etc.) på baggrund af de kemiske målinger. Der angives formler til disse udregninger. Desuden sættes der fokus på kvalitetssikring, kvalitetskontrol og usikkerhedsbestemmelser på de kemiske resultater.

En vigtig del af den kemiske grundvandskortlægning er en beskrivelse af den nuværende og fremtidige vandindvinding og vandkvalitet indenfor undersøgelsesområdet. Den kemiske kortlægning skal både indeholde en beskrivelse af de overordnede forhold for vandindvinding og vandkvalitet, og samtidig skal der tilvejebringes en vandværksbeskrivelse for alle private og kommunale vandværker i undersøgelsesområdet. Det anbefales indledningsvis at undersøge, om der allerede foreligger en tilstrækkelig detaljeret vandværksbeskrivelse hos kommunen, som kan bruges direkte i den kemiske grundvandskortlægning.

Ofte skal der i den kemiske grundvandskortlægning indsamles nye kemiske data, for at opnå et tilstrækkeligt fagligt detaljeringsniveau. Geo-vejledningen beskriver, hvordan databehovet afklares og en prøvetagningsstrategi formuleres. Indsamling af nye kemiske data kræver en afklaring af om eksisterende boringer kan anvendes til vandkemisk prøvetagning eller om nye boringer skal etableres. I den forbindelse skal det besluttes hvilken type boring, der skal etableres og sammensætningen af analyseprogrammet for de vand- og sedimentkemiske analyser.

I geo-vejledningen skelnes der mellem præsentation og tolkning af kemiske data samt sammentolkning af kemiske data med andre datatyper. Det er vigtigt, at dataaccepten fra miljøcenteret foreligger inden arbejdet påbegyndes. Kunsten i udarbejdelse af præsentationer består i at udvælge de vigtigste og mest informative, da der findes et utal af muligheder. I geo-vejledningen gives der eksempler på udvalgte egnede kemiske præsentationstyper som filterintervalplot, fraktildiagram, dybdeplot, scatterplot, tidsserie og temakort. Det er vigtigt at angive oplysninger om datasættet i præsentationerne så som datatype, dato for udtræk fra JUPITER, antal boringer og antal analyser. I forbindelse med udarbejdelse af temakort gives der anbefalinger til inddeling i koncentrationsintervaller og farveforslag for forskellige kemiske stoffer.

Tolkning af kemiske resultater indebærer identifikation af de betydende geokemiske processer, som er årsag til grundvandets kemiske sammensætning. Det anbefales som minimum at vurdere betydningen af processerne: pyritoxidation, ionbytning og sulfatreduktion. Formålet med vurderingen af de geokemiske processer er at kunne identificere problemstoffer, der kan medfører forringelse af kvaliteten af den nuværende og fremtidige grundvandsressource, der anvendes til drikkevandsformål. Disse problemstoffer kan både skyldes menneskeskabt forurening eller naturlige geokemiske processer i grundvandsmagasinet. Desuden anbefales det, at grundvandets kemiske tilstand vurderes i forhold til mulighederne for, at en normal vandbehandling på vandværket kan fjerne eller omdanne visse kemiske stoffer, inden vandet sendes ud til forbrugerne.

Formålet med sammentolkningen er at medvirke til tolkning og forståelse af de grundvandskemiske forhold. Formålet er også at medvirke til en generel overordnet kvalitetssikring af resultaterne fra hele grundvandskortlægningen ved at sikre, at tolkningsresultaterne i hver fagdisciplin så vidt muligt ikke er i konflikt med hinanden, men spiller sammen i en større forståelse af hele dynamikken i den hydro-geokemiske forståelse af kortlægningsområdet.

De kemiske grundvandsdata bør sammentolkes med andre datatyper som arealmæssige data om påvirkninger på jordoverfladen (kvælstoftilførsel, pesticidanvendelse, forureningskilder etc.), geologiske data (udbredelse af dæklag, grundvandsmagasinets geologiske opbygning, mineralogiske undersøgelse etc.) og hydrologiske data (grundvandsdannelse, hydrauliske egenskaber, vandindvinding etc.). Sammentolkning af data er et område, hvor der er behov for at optimere den systematiske tilgang. Denne geo-vejledning skal opfattes som et skridt på vejen, og ønsket er at give inspiration ved at præsentere en række succesfulde eksempler på sammentolkninger med kemiske data. Geo-vejledningen anbefaler specielt, at de kemiske resultater sammentolkes under trin 1b i ”Den geologiske forståelsesmodel” og under trin 2b i ”Den hydrostratigrafiske model” for undersøgelsesområdet.

Resultaterne fra den kemiske kortlægning konkretiseres i geo-vejledningen ved paradigmaer for rapporteringen. Bilagene A1-A3 indeholder paradigmaer for rapportering af kortlægningen under trin 1b, 2a og 2b, mens bilag B indeholder paradigma for en vandværksbeskrivelse. Bilag C indeholder en liste over geokemiske programmer på markedet p.t. dog er geo-vejledningen søgt holdt uafhængig af software-produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *