3.6 Generelle anbefalinger til arbejdsgangen

Geo-vejledningen skal bruges som inspiration til miljøcentrenes udformning af udbudsmateriale til den kemiske grundvandskortlægning under trin 1 og trin 2. Udbudene vil variere fra område til område afhængig af områdernes størrelse, den geokemiske problemstilling og krav til datatæthed. Udover indholdet i de 4 trin og 2 kemiske modeltyper, som er beskrevet i de foregående afsnit, vil der i dette afsnit blive givet nogle generelle anbefalinger til arbejdsprocessen omkring den kemiske grundvandskortlægning.

Den iterative tolkningsproces
Tolkning af kemiske data vil foregå ved en iterativ proces, hvor oplysninger, der fremkommer fra forskellige dele af arbejdet, influerer på hinanden. Derfor kan der ikke opstilles en liste af aktiviteter, der udføres i en bestemt rækkefølge. Dog anbefales det, at der startes med udarbejdelse af præsentationerne, som er nærmere beskrevet i kapitel 7, således at de er tilgængelige for fortolkningen, som er nærmere beskrevet i kapitel 8 og sammentolkningen, som er beskrevet i kapitel 9. Figur 3.2 skitserer denne fremgangsmåde.

Det generelle formål med tolkning af de kemiske resultater i de 4 trin og 2 modeltyper, er at forstå de processer, der er årsagen til grundvandets kemiske sammensætning. På dette grundlag skal det være muligt at vurdere karakteren af den påvirkning, som grundvandet eventuelt har været udsat for, og som kan reguleres i forbindelse med indsatsplanlægningen. Mere konkret er formålet at forstå de vigtigste geokemiske processer og identificere eventuelle kritiske menneskeskabte og naturlige kemiske stoffers rumlige og geografiske udbredelse.

Miljøcentrets samarbejdsrelationer
I hele forløbet med den kemiske grundvandskortlægning er det miljøcentret som har projektledelsen og dermed er initiativtager til samarbejde med rådgiver, kommune, vandværker og andre interessenter.

Det er miljøcentrets ansvar at afholde et passende antal dialogmøder, som foreslået i tabel 3.2. Under trin 1a anbefales det, at miljøcentret holder et indledende møde med kommuner og evt. vandværker, hvor formålet er at opfordre til indberetning af kemiske data, som ikke allerede findes i JUPITER og få overblik over behovet for vandværksbeskrivelser.

figur3_2

Figur 3.2 Den iterative fremgangsmåde ved tolkning af kemiske data.

Dernæst skal der holdes et opstartsmøde mellem miljøcentret og rådgiveren inden opstarten af den kemiske grundvandskortlægning. Derudover holdes der møder mellem miljøcentret og rådgiver afhængig af behovet i den enkelte grundvandskortlægning. Det anbefales, at der afslutningsvis holdes et møde mellem miljøcentret og rådgiveren, hvor rådgiveren præsenterer det færdige produkt af den kemiske grundvandskortlægning.

Samarbejde mellem geokemiker og geolog
Opstilling af de to typer kemiske modeller (se figur 3.1) udføres bedst af den samme rådgiver for at sikre en optimal udnyttelse og en god dynamik i opbygningen af den geokemiske viden om kortlægningsområdet.

Opstilling af ”Den kemiske model på eksisterende data” kræver, at der indhentes viden om ”Den geologiske forståelsesmodel” for kortlægningsområdet.

Ligeledes kræver opbygningen af ”Den hydro-geokemiske model”, at der sammentolkes med ”Den hydrostratigrafiske model” for området.

Det vil sige, at der gennem hele det kemiske grundvandskortlægningsforløb er brug for et tæt samarbejde med geologen, som opstiller de geologiske modeller for at opnå det bedste faglige resultat. Dette samarbejdsbehov er gensidigt, idet geologen på den anden side også har brug for et godt samarbejde med geokemikeren for at opbygge de geologiske modeller på det bedste faglige grundlag.

Det er derfor en fordel, hvis den kemiske grundvandskortlægning og opstilling af de geologiske modeller foregår på samme tid og allerbedst af samme rådgiver, således at der er mulighed for at samarbejde og at udveksle viden. Dette samarbejde kan foregå ved en iterativ proces, som vist i figur 3.3.

figur3_3

Figur 3.3. Princip skitse for den iterative proces ved udveksling af viden mellem geokemikeren og geologen under udarbejdelse af kemiske og geologiske modeltyper.

Afgrænsning af området
Afgrænsning af det kemiske grundvandskortlægningsområde foretages af miljøcentret og medtages i udbuddet. Det kemiske grundvandskortlægningsområde vil tage udgangspunkt i et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsområder til almene vandværker uden for OSD. Det anbefales, at der udlægges en bufferzone omkring OSD-området afhængig af den kemiske datatæthed i randområderne af grundvandskortlægningsområdet og de aktuelle kemiske problemstillinger i området som f.eks. beliggenheden af lossepladser og andre jordforureninger.

Varighed af kemisk grundvandskortlægning
En kemisk grundvandskortlægning vil typisk tage 1-2 år. Forhold som vil medvirke til en smidig, effektiv og hurtig kemisk kortlægning er f.eks.:

  1. Klar og præcis problemformulering i udbuddet, som tager udgangspunkt i denne geo-vejledning
  2. Let datatilgængelighed
  3. Hurtig accept af data
  4. Godt samarbejde med geologen som udfører den geologiske modellering i området
  5. Koordinering af borearbejde med øvrige geologiske kortlægningsaktiviteter

Kvalitetssikring
De færdige rapporter bør kvalitetssikres. Kvalitetssikringen bør foretages af en geokemisk kyndig person, der ikke har været involveret i arbejdet.

Ansvars- og rollefordeling mellem miljøcenter og rådgiver
I tabel 3.2 gives anbefalinger til ansvars- og rollefordelingen mellem miljøcenter (grøn farve) og rådgiver (rød farve). Aktiviteterne, der skal foregå, er markeret med et A i kronologisk rækkefølge fra A1 til A10, mens milepælene er markeret med M i kronologisk rækkefølge fra M1 til M11.

Aktiviteterne A1, A5, A6 og A7 er i tabel 3.2 vist som værende miljøcentrets ansvarsområde. Miljøcentret vil ofte vælge at udlicitere opgaverne A5-A7 til andre rådgivere som f.eks. brøndborerfirma og analyselaboratorium. Ligeledes kan miljøcenteret i nogle tilfælde vælge selv at udføre flere af rådgiveraktiviteterne, som er vist med rødt.

Tabel 3.2 Et typisk kortlægningsforløb hvor rolle- og ansvarsfordeling mellem miljøcenter (grøn farve) og rådgiver (rød farve) er vist. Aktiviteterne er markeret med et A i kronologisk rækkefølge fra A1 til A10, mens milepælene er markeret med M i kronologisk rækkefølge fra M1 til M11.
tabel3_2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *