4.1 Datagrundlag

Kemisk grundvandskortlægning er baseret på eksisterende data i Trin 1 og på summen af nye og eksisterende data i Trin 2. I begge tilfælde er der behov for sammentolkning af kemiske data med data fra andre fagområder, herunder geologi, hydrogeologi og arealanvendelse, se kapitel 9. I det nuværende kapitel er der alene fokus på kemiske og nærtbeslægtede data.

En oversigt over de vigtigste kemiske data, der er brug for i en kemisk grundvandskortlægning, vises i tabel 4.1. Tabellen viser samtidig, hvor disse data normalt findes. Med undtagelse af data i JUPITER, foreslås at disse data indhentes af miljøcentret, så de er klar til brug i forbindelse med udbud og gennemførsel af kortlægningen.

Tabel 4.1 Oversigt over de vigtigste data til en kemisk grundvandskortlægning og deres kilder.
tabel4_1

Nogle data findes ikke direkte i JUPITER, men skal udledes af andre data. Dette drejer sig om magasintilhørsforhold for boringsindtag, redox vandtype, beregnede vandkemiske parametre og dybden til farveskift. Disse omtales i afsnit 4.4.

Det anbefales, at der kun anvendes kemiske analyser, der findes i JUPITER. Hvis væsentlige data mangler i JUPITER, bør disse indberettes inden kortlægningen begynder af de dataansvarlige ifølge Dataansvarsaftalen (2007). Formålet med denne anbefaling er:

  • At sikre, at data bliver tilgængelige for det pågældende projekt og evt. fremtidige projekter
  • at undgå, at den kemiske grundvandskortlægning går i stå, efter den er påbegyndt som følge af manglende data
  • At undgå arbejdet med at flette analyseresultater fra flere kilder, da dette arbejde ofte ikke står mål med gevinsten
  • At sikre, at alle data dermed bliver omfattet af en kvalitetssikring

Denne anbefaling medfører, at miljøcentret bør tage kontakt til den (de) relevante kommune(r) og evt. til relevante vandværker i forbindelse med projektforberedelsen under trin 1a inden opgaven udbydes (se aktivitet A1 i tabel 3.2).

Nyere data som endnu ikke er indberettet til JUPITER
I nogle tilfælde vil kontakt til kommunen/vandværker afsløre, at der findes nyere data, der endnu ikke er indberettet og/eller godkendt i JUPITER. I denne situation skal miljøcentret beslutte, om de manglende data er så væsentlige, at opstart af kortlægningen skal afvente, at situationen udbedres.

Udbedring kræver ikke nødvendigvis en stor arbejdsindsats, men kan tage lang tid, da processen involverer flere instanser. Normalt vil det være bedst, at dataene indberettes og godkendes via de sædvanlige kanaler (Dataansvarsaftalen, 2007).

Ældre data som kun findes som papiranalyser
Der har været udført kemiske analyser på vandprøver fra grundvand og drikkevand i Danmark i mere end 100 år. En del af de ældste analyser findes kun i sagsmapper eller rapporter, og er aldrig blevet overført i elektronisk form til JUPITER. Disse ”papiranalyser” vil typisk kunne findes i amternes og kommunernes gamle sagsmapper, og vil ofte stamme fra lukkede vandværker, men kan også stamme fra eksiterende vandværker, nyere markvandingsboringer og enkeltindvindere. Hvis ældre data findes, skal miljøcentret beslutte, om de manglende data er så væsentlige, at opstart af kortlægningen skal afvente, at situationen udbedres.

Den vurdering kan baseres på følgende spørgsmål:

  • Bidrager de fundne data væsentligt til kortlægningen?
  • Står arbejdsindsatsen mål med de ekstra informationer, der opnås?
  • Er kvaliteten i orden (f. eks. er resultaterne identificeret med DGU nr., kendes boringernes filtersætninger og er der anvendt relevante detektionsgrænser)?

Såfremt det besluttes, at disse ældre data skal indgå i kortlægningen, skal miljøcentret sikre sig, at dataene indberettes til JUPITER. Ved ældre data vil laboratorierne ikke nødvendigvis være i stand til at indlæse de gamle data elektronisk til JUPITER. Hvis data ikke kan indlæses elektronisk kan miljøcentret bidrage med digitalisering og inddatering. Inddateringen kan enten foregå ved hjælp af fagsystemmet (f.eks. GeoGIS 2005) eller ved upload af en standatfil. Ved inddatering via fagsystemmet skal udvises særlig omhu ved indtastning af data og angivelse af enheder m.v., da der foretages færre kontroller af data end ved indlæsning fra standat (GEUS, 2009).

Anvendelse af ældre data
Ældre data kan normalt direkte anvendes til udarbejdelse af tidsserier med henblik på at beskrive eventuelle udviklinger i vandkvaliteten. I visse tilfælde, kan ældre data også anvendes til udbedring af områder/dybder med ringe geografisk datadækning med henblik på at beskrive vandkvalitetens aktuelle status. Ved den sidstnævnte anvendelse skal man dog være særlig påpasselig, da de gamle data kan være misvisende for den aktuelle vandkvalitet. Da den overordnede grundvandskvalitet ofte ikke ændrer sig ret hurtigt i et magasin, der ikke er påvirket af indvinding, kan ældre data dog ofte indgå uproblematisk i den geokemiske vurdering.

Man skal være særlig påpasselig ved anvendelse af ældre data til forbedring af den geografiske datadækning i følgende situationer:

  1. Nitratholdigt grundvand - ældre data kan normalt anvendes til fastlæggelse af grundvandets redoxforhold, men ikke til den aktuelle nitratkoncentration.
  2. Områder påvirket af en større indvinding - her kan vandkvaliteten ændre sig hurtigere end områder uden påvirkning fra indvinding.

Nye data fra undersøgelsesboringer
Det er vigtigt, at nye kemiske data fra undersøgelsesboringer udført i den aktuelle kortlægning (trin 2a) hurtigt indberettes af laboratoriet, så data kan godkendes af miljøcentrene inden udtræk under trin 2b.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *