4.3 Dokumentation og accept af datagrundlag

Dokumentation af datagrundlaget
Som et led i kvalitetssikringen under Trin 1b anbefales det, at det foreløbige datagrundlag fra JUPITER dokumenteres efter at begge udvælgelser har fundet sted. Dette gøres ved hjælp af metadata, dvs. en række nøgletal, der giver et overblik over, hvilke data, der findes i datagrundlaget.

I det foreløbige datagrundlag bør følgende oplysninger som minimum dokumenteres:

  • antal boringer
  • antal koordinatsatte boringer
  • antal boringer med grundvandsprøver
  • kort med undersøgelsesområdets afgrænsning og boringer med boringskontrolanalyser, tematiseret efter seneste udtagningstidspunkt (f. eks. 5-års perioder)
  • antal prøver
  • ældste råvandsprøve
  • yngste råvandsprøve

På lignende vis bør der som minimum dokumenteres følgende oplysninger i forbindelse med drikkevandsanlæg i det foreløbige datagrundlaget under Trin 1b:

  • antal drikkevandsanlæg
  • antal koordinatsatte drikkevandsanlæg
  • antal drikkevandsanlæg med drikkevandsprøver
  • kort f. eks. i A3 med undersøgelsesområdets afgrænsning og drikkevandsanlæg med drikkevandsprøver, med en label, der angiver årstal for den seneste prøve
  • antal drikkevandsprøver
  • ældste drikkevandsprøve
  • yngste drikkevandsprøve

Det anbefales, at rådgiveren udarbejder en skriftlig oversigt over disse oplysninger, og videresender denne til miljøcentret. Som et led i kvalitetssikringen kan miljøcentret vælge at inddrage kommunen for at få deres vurdering af det foreløbige datagrundlag.

Accept
På basis af den skriftlige oversigt fra rådgiveren og evt. tilbagemeldinger fra kommunen bør miljøcentret vurdere, om datagrundlaget kan accepteres til det videre arbejde. I nogle tilfælde vil miljøcentret og kommunen kunne påpege problemer i datagrundlaget, herunder manglende boringer, manglende analyseresultater fra en bestemt prøvetagningsrunde, ønske om tilpasning af undersøgelsesområdets udformning, m.m.

Dataaccepten består dermed også i, at miljøcentret tager beslutning, om der skal indberettes flere data til JUPITER og om evt. fejl skal rettes. Hvis datagrundlaget skal udbedres, er der ofte behov for flere trin, herunder indberetning til JUPITER, godkendelse af data, og en ny dataoverførsel, se figur 4.1. Det bemærkes, at denne iterative proces kan være langstrakt, da der er flere instanser involveret. Derfor vil der altid være væsentlige usikkerheder i forbindelse med kortlægningens tidsplan, indtil datagrundlaget er accepteret af miljøcentret.

I mange tilfælde vil man vurdere, at udbedring af datagrundlaget kan vente, indtil der udføres et nyt dataudtræk under trin 2b (se aktivitet A9 i figur 3.2). Denne løsning gør det muligt at lade udbedringen tidsmæssigt gå sin gang parallelt med Trin 1-kortlægning. Hermed undgås forsinkelser i forbindelse med kortlægningen.

Det anbefales, at miljøcentret skriftligt formulerer en begrundet beslutning omkring accept af datagrundlaget. Først herefter begynder rådgiveren at forberede data til visualiseringer og tolkninger.

figur4_1

Figur 4.1 Flowdiagram af opgaver i forbindelse med håndtering af data i JUPITER under Trin 1b og Trin 2b. Indberetning og godkendelse kan evt. udskydes, så de nye data først er tilgængelige i trin 2b.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *