4.5 Kvalitets- og usikkerhedsvurdering

Dette afsnit omhandler kvalitet i bred forstand. Der skelnes skarpt mellem begreberne kvalitetssikring, kvalitetskontrol og usikkerhed. Hvert begreb defineres, og der gives konkrete anbefalinger for hvilke vurderinger der bør udføres.

Kvalitetssikring
Kvalitetssikring i grundvandskemisk kortlægningsarbejde defineres som en planlagt og systematisk arbejdsproces, der øger sandsynligheden for, at der opnås den bedst mulige kemiske kortlægning. Denne arbejdsproces er dynamisk og bør løbende justeres. Ved anvendelse af automatiserede rutiner frem for manuelt arbejde, opnås bedre muligheder for at sikre en løbende forbedring af processen og minimering af antallet af fejl.

Kvalitetssikring i forbindelse med grundvandskemisk kortlægning inkluderer mange emner, herunder GEUS’s kontrol af analysedata ved indberetning, kommunernes, regionernes og miljøcentrenes godkendelsesproces af indberettede data, vejledninger som denne, tekniske anvisninger, interkalibreringer, autorisationer, efteruddannelse, m.m. Mange af disse emner (herunder GEUS’s kontrol) omtales ikke i denne vejledning, da det antages, at arbejdet allerede er blevet udført ved kortlægningens start. Dette gælder dog ikke data som er direkte indlæst via Miljøcenterets fagsystem, jf. afsnit 4.1. Denne vejledning fokuserer på kvalitetssikringstiltag i forbindelse med det enkelte kortlægningsområde.

Det anbefales, at følgende kvalitetssikringsaktiviteter foretages i forbindelse med den grundvandskemiske kortlægning:

  1. Datagrundlag: Rådgiveren dokumenterer det foreløbige datagrundlag skriftligt og Miljøcentret begrunder skriftligt en beslutning vedrørende accept af datagrundlaget.
  2. Kontrol af kemiske data: Der udføres kontrol af de enkelte analyseresultater, ligesom sammenhænge mellem de kemiske data vurderes, se nedenstående afsnit.
  3. Usikkerhed: Usikkerheden vurderes efter retningslinier angivet i nedenstående afsnit.
  4. Kontrol af konklusioner: Forfatteren til den grundvandskemiske kortlægning deltager i udarbejdelse af konklusionerne til den kortlægningsrapport, der indeholder gennemgangen af andre fagområder.
  5. Dialog: Kortlægningsrapporten fremlægges og drøftes ved et møde med deltagelse af rådgiver og miljøcenter.

I januar 2007 trådte dataansvarsaftalen i kraft (Dataansvarsaftalen, 2007). Denne er en udmøntning af et samarbejde mellem Miljøministeriet, KL, Danske Regioner og Den Digitale Taskforce om Danmarks Miljøportal. I denne aftale står bl.a., at data skal kvalitetsmærkes efter et aftalt system. Ansvar for diverse datatyper angives i bilag til aftalen, se eksempler nedenfor:

  • Tilladt indvindingsvandmængde: Kommune
  • Indvunden vandmængde: Vandforsyningen
  • Drikkevandskontrol: Kommune
  • Boringskontrol: Kommune
  • NOVANA: Miljøcenter
  • Kortlægning: Miljøcenter

Kontrol af kemiske data
Kontrol af kemiske data defineres som en identifikation af fejl, mangler og afvigende kemiske data samt en kommentering af fundene. I forlængelse af kontrollen kan der ske en afklaring af årsagen til problemet samt udbedring eller forkastning af data.

Helt konkret anbefales, at følgende kontrol foretages i forbindelse med den grundvandskemiske kortlægning:

  1. Rådgiveren bør identificere afvigende værdier på alle udarbejdede fraktildiagrammer og tidsserier og kommentere disse ved de enkelte grafer. For at begrænse tidsforbruget ved denne kontrol foreslås, at afvigende værdier identificeres subjektiv og, at man undgår at beskrivelsen fylder for meget, således at rapporten ikke drukner i detaljer.
  2. Rådgiveren bør identificere redoxmodsætninger på alle komplette resultater og kommentere disse i rapporten.
  3. Rådgiveren bør udføre en ionbalance på alle komplette resultater og dokumentere resultatet i rapporten.

Både miljøcenter og rådgiver bør være opmærksomme på en lang række risici, der kan medføre forringelse af analysekvaliteten, herunder:

  1. Fejl i forbindelse med boringsidentifikation
  2. Angivelse af grundvand frem for drikkevand for prøver udtaget ved en enkeltindvinder, hvor der sker vandbehandling
  3. Forhøjet detektionsgrænse
  4. Ældre analyser – for især miljøfremmede stoffer og uorganiske sporstoffer er analysekvaliteten steget gennem årene i takt med indførelse af bedre analysemetoder, bedre kvalitetssikringsprocedurer, m.m.
  5. Falske positive resultater, især ved iltmålinger
  6. Enhedsfejl
  7. Fund tæt på detektionsgrænsen – usikkerheder er større på resultater tæt på detektionsgrænsen, f. eks. pesticidfund på 0,01 µg/l kan være en falsk positiv
  8. At værdier med attribut ”<” ikke er højere end detektionsgrænsen.
  9. Manglende feltfiltrering for specielt kationer i uklar vand eller uønsket laboratoriefiltrering for stoffer, der kan være udfældet i intervallet mellem prøvetagning og filtrering.

Når der opdages fejl, mangler eller afvigende analyseresultater, kan årsagen forsøges afklaret. Enten bør problemet blive udbedret eller også bør data forkastes. Det bør overvejes, hvorvidt der er grundlag for at meddele problemet til GEUS, således at der kan tilføjes et flag i JUPITER, der angiver, at resultatet er af tvivlsom kvalitet. Ved mindre væsentlige fejl kan fejlen dog blot noteres. Man bør sikre, at der ikke bruges uforholdsmæssigt meget tid på identifikation og rettelse af fejl, således at der er for lidt tid til selve fortolkningsarbejdet.

Usikkerhed
Usikkerhed defineres her som risikoen for, at kortlægningens konklusioner ikke er tilstrækkelige til at danne grundlaget for den optimale indsats.

Usikkerhed kan forekomme på flere niveauer i forbindelse med grundvandskemisk kortlægning. Ofte tænker man på usikkerheden som nøjagtigheden af den enkelte laboratoriemåling. Denne nøjagtighed kan ofte kvantificeres ved at beregne den sandsynlige afvigelse fra den sande værdi. Normalt vil den analysemæssige usikkerhed være så lille, at den er uvæsentlig og kan ses bort fra i kortlægningens sammenhæng.

Mere relevant for kemisk kortlægning er den usikkerhed, der findes i forbindelse med kortlægningens endelige konklusioner (Jørgensen m. fl., 2008). Denne usikkerhed opstår, da kortlægningen indebærer en sammenstilling af en lang række forskelligartede objektive og subjektive data, som hver har deres egen usikkerhed. Ved sammenstilling og sammentolkning af disse data, tilføres der, udover datausikkerhederne også en tolkningsusikkerhed. Tolkningsusikkerheden er vanskelig at kvantificere og kan være større end summen af usikkerheden af de enkelte datasæt. Omvendt kan datasæt, der understøtter hinanden, medføre at tolkningsusikkerheden er mindre end usikkerheden på de enkelte datasæt. På denne måde påvirker de øvrige fagområder usikkerheden i forbindelse med den grundvandskemiske kortlægning og omvendt.

Usikkerheder ved kemisk grundvandskortlægning har indflydelse på det videre arbejde med sårbarhedskortlægning og indsatsplaner. Derfor er det vigtigt, at usikkerheden videreformidles.

Det anbefales derfor, at der udarbejdes en konklusion vedrørende usikkerheden på den grundvandskemiske kortlægning. Denne konklusion har karakter af en vurdering, da det ikke giver mening at lave en kvantitativ konklusion. Konklusionen bør skrives som et selvstændigt afsnit i kortlægningsrapporten i forbindelse med modelopsætningerne under trin 1b og trin 2b og bør som minimum inkludere omtale af:

  1. Områdets generelle grundvandskemiske datatæthed (både horisontalt og vertikalt)
  2. Vurdering af områdets inhomogenitet/geokemiske kompleksicitet
  3. Usikkerhed i forbindelse med identifikation af problemstoffer
  4. Usikkerhed i forbindelse med identifikation af geokemiske processer
  5. Usikkerhed i forbindelse med den geografiske afgrænsning af områder med problematisk indhold af kritiske parametre
  6. Overensstemmelse mellem kemiske tolkninger og tolkninger fra andre fagdiscipliner.

Herudover anbefales, at usikkerhederne prioriteres, således at der foretages en vurdering af hvilken af de omtalte usikkerheder, der er mest væsentlig for kortlægningen og den efterfølgende indsatsplanlægning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *