5.3 Vandværksbeskrivelse

I forbindelse med den kemiske grundvandskortlægning skal der foreligge en detaljeret beskrivelse af indvindingsstrategi og vandkvalitet for hvert vandværk. Bilag B indeholder et paradigma for en sådan vandværksbeskrivelse.

Hydro-geologiske forhold på kildepladsen
Forud for beskrivelse af de vandkemiske forhold på kildepladsen er det vigtigt at indplacere vandværket og dets boringer i en hydrogeologisk sammenhæng.

De hydrogeologiske forhold på kildepladsen kan beskrives ved følgende:

  • Boringernes indbyrdes placering på et kort.
  • En tabel med boringernes DGU nr., alder, filterinterval, historik og status.
  • Beskrivelse af magasinbjergart og dæklag på kildepladsen og i oplandet.
  • Et profiltværsnit på kildepladsen.
  • Størrelse og udløbsdato for indvindingstilladelsen.
  • En tidsserie for oppumpede vandmængder.
  • Indvindingsstrategien fordelt på boringer og over tid hvis relevant.
  • Plot af pejledata fra indvindingsboringer for at afdække grundvandsænkning og pumpestrategi.
  • Data fra eventuelle prøvepumpningsforsøg.
  • Nitratfrontens beliggenhed baseret på farvebeskrivelser fra boringerne.
  • Oplande, grundvandsdannende områder, alder (Iversen m. fl., 2008).

Visualiseringen af ovenstående bør suppleres med en kort prosatekst, der beskriver de geologiske forhold på kildepladsen samt karakteristika ved grundvandsmagasinet, f.eks. hvorvidt magasinet er frit eller spændt, hvorvidt der findes et sekundært magasin eller ej, og om der forventes at være hydraulisk kontakt mellem de forskellige magasiner.

Hydrogeologiske forhold og arealanvendelse i oplandet
Råvandskvaliteten er meget afhængig af den geologiske opbygning af området og arealanvendelsen. Derfor bør en vandværksbeskrivelse indeholde en kort gennemgang af disse forhold i oplandet. Det kan være kendte punktkilder, eller andre kendte forureningskilder eller måske værdifulde natur, vådområder og vandløb, der kan lægge begrænsninger for oppumpningen.

På et GIS-kort præsenteres

  • Kortlagte grunde m.v. – forureningstrusselsbilledet. Brug gerne orthofotos som baggrund, så arealanvendelsen er kendt.
  • Lertykkelseskort for oplandet og den forventede afgrænsning af det grundvandsdannende opland, hvis det er fremstillet på tidspunktet for vandværksbeskrivelsen
  • Boringer med vandkemiske analyser i oplandet, angives med DGU-nr., filterdybde og evt. anvendelse.
  • Samtlige boringer i oplandet og deres anvendelse. Nogle af disse kan evt. prøvetages i Trin 2a.
  • Målsatte naturtyper.
  • Evt. potentialekort fra vandværkets opland, hvis et sådant findes.
  • Indvindingsmængde og evt. oplande, hvis sådanne forefindes

Særlige forhold
Hvis der på vandværket foregår eller har foregået særlige projekter f.eks. vedr. arsenfjernelse, kan det nævnes i vandværksbeskrivelsen, men som udgangspunkt hører forhold inde på selve vandværket til under det kommunale tilsyn, hvorfor vandværksbeskrivelsen bør fokusere på forholdene i magasinet og andre forhold, som påvirker råvandskvaliteten.

Kvaliteten af råvandet
Råvandskvaliteten på det enkelte vandværk skal vurderes ud fra dets anvendelse til drikkevand. Det vil sige, om der ved en simpel vandbehandling af råvandet kan opnås en vandkvalitet, der kan opfylde bekendtgørelsens krav til drikkevand. Såfremt råvandet ikke umiddelbart er anvendeligt som drikkevand på grund af f.eks. nitrat, pesticider, aggressivt kuldioxid eller meget højt arsenindhold, bør det bemærkes.

For at kunne vurdere vandkvalitetens stabilitet, optegnes der tidsserier for relevante parametre. Se afsnit 5.4 for en gennemgang af hvordan og for hvilke stoffer tidsserieanalyser bør foretages.

Ud over at vurdere hvorvidt råvandet er egnet til drikkevand efter en passende vandbehandling, skal det kommenteres, hvorvidt der findes andre specifikke stoffer, som vurderes at kunne udgøre et fremtidigt problem for drikkevandskvaliteten. Der redegøres for kilden til problemstoffet, og evt handlemuligheder. Forekomst af stoffer, som kræver vandbehandling, bør kommenteres separat.

Følgende parametre bør kommenteres, og derudover kan der være lokale forhold som betinger at andre stoffer skal inddrages f.eks. fosfor og NVOC.

  • Nitrat
  • Sulfat
  • Klorid
  • Vandtype – er der blandingsvand
  • Forvitringsindeks
  • Redoxforhold
  • Ionbytning
  • Uorganiske sporstoffer
  • Miljøfremmede stoffer – både fund, tidligere fund og analyseomfang. Manglende fund af miljøfremmede stoffer kan skyldes utilstrækkeligt analyseomfang. Ikke undersøgte vandværksboringer.
  • Behandlingskrævende stoffer som f.eks. methan, ammonium og jern m.v.

De beregnede vandkemiske parametre bør udføres efter formlerne vist i tabel 4.3.

I forbindelse med tolkning af grundvandskemien skal der være fokus på den tekniske tilstand af indvindingsboringerne, således at fejltolkninger på grund af utætte boringer undgås. Boringernes tekniske tilstand fremgår ofte af kommunernes tilstandsrapporter.

Drikkevandskvalitet
Hvor meget der skal gøres ud af drikkevandskvaliteten afhænger af den specifikke aftale med kommunen, antallet af kildepladser/boringer og det generelle datagrundlag på det enkelte vandværk. Drikkevandskvaliteten bør kun kommenteres i det omfang, at den kan bidrage med yderligere information om vandkvaliteten i magasinet, f.eks. hvis der er få råvandsanalyser, eller vandværket kun råder over en eller to boringer.

Den tidslige udvikling i drikkevandet bør dog vurderes for f.eks. nitrat, sulfat og klorid. Det kan være relevant at inddrage andre parametre såfremt råvandskvaliteten indikerer, at der er behov for særlig fokus på vandbehandlingen eller, at der f.eks. kun findes få råvandsanalyser. Tidsserier for drikkevand skal dog anvendes med forsigtighed, jfr. afsnit 5.4 om tidsserier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *