5.4 Tidslig udvikling

Vandindvinding påvirker og forcerer ofte den naturlige udvikling i grundvandets kemi. Derfor er det særlig relevant at have fokus på den tidslige udvikling i vandkvaliteten i indvindingsboringerne. Tidsserieanalyser af vandkvaliteten er et centralt element i vandværksbeskrivelserne.

Formål
Formålet med at analysere den tidslige udvikling af forskellige kemiske komponenter er at kunne vurdere, hvorledes vandkvaliteten i grundvandsmagasinet påvirkes af indvinding, arealanvendelse og andre oplandsaktiviteter over tid og identificere eventuelle stigende eller faldende tendenser.

Formålet med tidsserierne er ikke alene at vurdere, hvorvidt enkeltstoffer nærmer sig grænseværdien. Sammenstilling af den tidslige udvikling i vandkvalitet med indvindingsstrategi og –mængde vil kunne afsløre geokemiske processer i både magasin og dæklag.

Yderligere kan tidsserierne anvendes til kvalitetssikring af kemiske data. Forekomsten af koncentrationer, der afviger væsentligt fra almindeligt forekommende analyseresultater eller tidligere analyseresultater fra samme filter af det pågældende stof, skal altid kontrolleres for, hvorvidt de er et udtryk for en ændring i vandkvaliteten eller f.eks. skyldes fejlanalyser, indberetning for forkert boring, enhedsfejl eller lignende.

Datagrundlag
Råvand fra indvindingsboringer analyseres typisk med intervaller på 3 til 5 år afhængig af indvindingens størrelse. Analysehyppigheden for drikkevand er langt større. For mange vandværker skal drikkevandet ”ved afgang vandværk” analyseres minimum 2 gange/år. Drikkevandets kvalitet er afhængig af vandkvaliteten i de enkelte boringer på kildepladsen/kildepladserne, vandbehandlingen samt indvindingsstrategien på prøvetagningstidspunktet, herunder blanding af vand fra forskellige boringer.

Det kan ofte betale sig at lede efter især ældre råvandsanalyser i samarbejde med kommunen og vandværket, idet især analyser før 1986 ofte vil mangle i JUPITER. Jo længere tidsserier, jo bedre grundlag for fortolkningen.

Kvaliteten af råvandet
Tidsserier for råvand vil bidrage med vigtig information omkring de geokemiske forhold i selve magasinet. Vandkvaliteten kan dog også være påvirket af vand, der er trængt ned langs boringen, såfremt denne ikke er udført korrekt (skortenseffekt).

Det er for hvert vandværk hensigtsmæssigt at lave tidsserier for såvel aktive som nedlagte/sløjfede boringer, idet sidst nævnte kan afsløre potentielle problemer for kildepladsen og for området.

Naturlige stoffer
Der bør som minimum optegnes tidsserier for følgende stoffer:

  • Klorid, fordi stoffet er konservativt og forventes stabilt
  • Nitrat, dog kun hvis der er nitrat > 1 mg/l i boringerne.
  • Sulfat, fordi det vil indikere om nitrat er på vej mod magasinet, og/eller grundvandssænkninger øger sårbarheden.
  • Ionbytning, fordi det viser om der trækkes salt grundvand/vejvand til boringen.

Områdespecifikke problemstoffer
Der optegnes tidsserier for stoffer, som er regionalt eller lokalt problematiske. De problematiske områdespecifikke stoffer kan være både naturlige og menneskeskabte. De områdespecifikke stoffer kan f.eks. være ammonium, mangan, fluorid, NVOC (brunt vand) eller et eller flere miljøfremmede stoffer, herunder ikke mindst pesticider.

Stoffer følsomme for vandbehandling
Hvis der sker en udvikling i koncentrationen af stoffer, der er følsomme over for vandbehandling, bør det kommenteres. Især hvis ændringer i niveauet kan give anledning til problemer i forhold til at drikkevandskvaliteten kan overholdes. Dette kan f. eks. være stigende sulfid, faldende pH mv.

Overvejelser forud for anvendelse af drikkevand i tidsserier
Førend drikkevandsanalyser anvendes til tidsserieanalyser skal følgende ting overvejes:

  • antallet af kildepladser
  • antal boringer, deres indbyrdes placering samt dybde og placering af indtag
  • indvindingsstrategi
  • antal vandbehandlingsanlæg

De nævnte parametre indikerer, hvilken kompleksitet drikkevandets kemiske sammensætning afspejler, og dette er afgørende for tolkningen og anvendeligheden af data. Jo større variation i råvandets sammensætning der er i de enkelte boringer, jo mindre nytte har man af tidsserier på drikkevand.

Flere kemiske stoffer påvirkes ved simpel vandbehandling i form af iltning og filtrering som f.eks. jern, mangan, aggressiv CO2, svovlbrinte, ammonium, nitrit, hydrogenkarbonat og dermed også forvitringsindekset, pH, arsen. Man skal ikke mindst være opmærksom på, at ammonium ved almindelig vandbehandling kan oxideres til nitrat, så lave koncentrationer af nitrat ikke nødvendigvis hænger sammen med, at der er nitratproblemer på kildepladsen (0,5 mg/l NH4 bliver til 1,7 mg/l NO3).

På mindre vandværker med blot en eller to indvindingsboringer betyder den forholdsvis store analysehyppighed af drikkevand i forhold til råvand, at drikkevandet ofte med fordel kan anvendes i den tidslige analyse på mange vandværker. Det er vigtigt forud for tidsserieanalysen at gøre sig klart, i hvilket omfang de forskellige boringers råvandskvalitet er sammenlignelige. Fluktuationer i drikkevandskvaliteten kan altså skyldes driften med variationer i bidraget fra enkelte boringer, og er dermed ikke udtryk for en reel ændring af råvandskvaliteten. Hvis drikkevandsanalyserne repræsenterer vand fra flere boringer, kan ændringer i de enkelte boringers vandkvalitet sløres i analysen af drikkevand.

Tidsserier for drikkevandsanalyser skal derfor alene ses som et supplement til tidsserierne på de enkelte indvindingsboringer. Men med fokus på de vandbehandlingsfølsomme stoffer og variationer i råvandets sammensætning i de enkelte boringer er drikkevandsanalyser særdeles nyttige, når der er et begrænset antal råvandsanalyser til rådighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *