6.2 Valg af boringer

Boringstyper
Der findes en lang række boremetoder, der kan anvendes i forbindelse med indsamling af jord og vandprøver, og som på forskellig vis kan honorere de kvalitetskrav, der bør stilles i forbindelse med løsning af en boreopgave. Ofte kan der med fordel anvendes flere forskellige boremetoder i et kortlægningsområde, for at dække de forskellige behov bedst muligt.

Ingen boringer kan dække alle ønsker til geologisk information, sedimentprøver og vandanalyser på en gang. Da borearbejdet ofte planlægges i samspil med den hydrogeologiske kortlægning, skal der udarbejdes en samlet strategi for at dække behovet for de forskellige datatyper.

Det vil derfor ofte indebære, at der anvendes flere forskellige boremetoder, eksempelvis en kombination af dybe skylleboringer, korte snegleboringer og ellog-boringer. Tabel 6.1 giver en oversigt over fordele og ulemper ved forskellige boringsmetoder i forhold til indsamling af forskellige datatyper til kemisk kortlægning, herunder mulighed for filtersætning.

Der udarbejdes et kort med tilhørende tabel, der beskriver placeringen og begrundelsen for boringerne under henvisning til konklusionerne af trin 1-undersøgelsen. På dette trin i kortlægningen kan det være fordelagtigt med et beslutningsmøde mellem rådgiver og Miljøcenter, inden selve borearbejdet iværksættes.

Når antallet, typen og placeringen af boringerne er aftalt, skal der indhentes tilladelse til at udføre boringerne hos lodsejer og kommune. Det skal fremgå klart af udbudsmaterialet til rådgiveren, hvorledes ansvaret herfor er fordelt mellem Miljøcentret og rådgiveren.

I forbindelse med borearbejdet skrives dagsrapport, hvor boreforløbet beskrives, så de problemer, der måtte opstå undervejs, dokumenteres, gerne med supplerende billeder. Forslag til dagsrapport findes i Geo-vejledning 1 (Ditlefsen m.fl., 2008).

Tabel 6.1 Oversigt over forskellige boremetoder samt deres anvendelighed i  forbindelse med indsamling af vand- og sedimentprøver samt filtersætning (delvis efter Ditlefsen m. fl., 2008).
tabel6_1
* FVP: Filtersætning til vandprøvetagning og pejling; GP: geologisk prøvebeskrivelse; SA: sedimentprøver til kemisk analyse og V: niveaubestemte vandprøveudtagning.

Praktiske forhold
Der tages udgangspunkt i oversigten over eksisterende boringer i området fra trin 1. Disse gennemgås for at vurdere, hvilke der er egnede til prøvetagning. Der udarbejdes en samlet oversigt, med oplysninger om

  • Filterinterval
  • Geologisk information (findes der borejournal, boring i brønd etc.?)
  • Hidtidig(e) prøvetagning(er), evt med resultater
  • Boringens anvendelse
  • Ejerforhold, kontaktperson og telefonnummer.

Når ejeren kontaktes, skal der ud over tilladelse til prøvetagning, også afdækkes mulighederne for adgang til boringen, prøvetagningssted etc. Markvandingsboringer kan være lukket ned for vinteren. Husholdningsboringer kan mangle tappested for råvand, og etablering af en sådan kræver medvirken fra en smed eller anden fagperson.

Først når alle de praktiske forhold er afklaret, vil der være et overblik over, hvor mange prøver, der kan indhentes fra eksisterende boringer.

Analyseprogram
Analyseprogrammet sammensættes med fordel af faste pakker af stoffer, f.eks. med udgangspunkt i grundvandsovervågningens eller boringskontrollens pakker med hovedbestanddele, miljøfremmede stoffer, pesticider mv. Der skal ved sammensætning af analyseprogrammet tages særligt hensyn til identificerede problemstoffer og tidligere fund i området samt stoffer, som er anvendt i området.

Feltanalyser
I alle vandprøver måles ilt, ledningsevne, pH, temperatur og redoxpotentiale i felten som beskrevet i teknisk anvisning fra grundvandsovervågningen (GEUS, 2004).

Det er vigtig jævnligt at give feltinstrumenterne et teknisk eftersyn og udføre en nøjagtig kalibrering og specielt for ledningsevnemålinger at undgå enhedsfejl (Hansen & Thorling, 2007). llt og pH-målinger foretages med elektroder, der skal kalibreres mod de rette standarder under temperaturer svarende til temperaturen i vandprøverne. Nogle parametre, herunder alkalinitet vil ligeledes kunne analyseres i felten, hvis det er nødvendigt for den problemstilling, der ønskes belyst. Alle feltanalyser påføres analyserekvisitionen til laboratoriet, hvorved det sikres, at de overføres sammen med resultaterne af laboratorieanalyserne til JUPITER.

Moderne feltfotometre giver mulighed for retningsgivende analyseresultater for en lang række parametre, hvor prisen og ofte også kvaliteten er konkurrencedygtig. Af praktiske grunde er det dog ikke formålstjenligt at anvende feltanalyser, undtagen i situationer, hvor der ønskes et meget hurtigt analyseresultat, sammenlignet med en typisk analysetid på 2-5 uger for laboratorieanalyser.

Måling af sulfid kan ofte være særlig vanskelig, idet stoffet nemt tabes under prøvetagningen. Selv lave koncentrationer af sulfid i vandprøven kan tydelig lugtes. Hvis der er særlig fokus på denne parameter, anbefales det at lave kontrolanalyser i felten med simple colorimetriske analysekits.

Strips kan anvendes til at undersøge tilstedeværelse af nitrat i grundvandet, men kan ikke anvendes til at kvantificere indholdet. Nitratstrips kan med fordel anvendes sammen med farvebeskrivelser af sedimentet til beslutning om filterplacering.

Laboratorieanalyser
Før udtagning af prøverne skal analyseprogram og flaskehåndteringen aftales med laboratoriet. Som regel skal prøverne analyseres på det laboratorium, som Miljøcentret har kontrakt med til deres analyseopgaver. Prøveudtagningen skal ske i overensstemmelse med teknisk anvisning (GEUS, 2004).

I felten opbevares vandprøverne på køl og bringes hurtigst muligt til analyselaboratoriet. Det skal fremgå af kontrakten med Miljøcentret, hvorledes kvalitetssikringen af analyser skal ske, når analyseresultaterne ligger i JUPITER i ikke godkendt form.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *