7. Præsentationer

Præsentation af kemiske data i form af grafer og kort er af afgørende betydning for en vellykket kemisk grundvandskortlægning. Årsagen er, at der skal håndteres så store datamængder, at disse ikke kan overskues i tabelform. Formålet med visuelle præsentationer er dermed at lette tolkningsarbejdet ved at skabe det nødvendige overblik og fremhæve vigtige sammenhænge og tendenser samt at videreformidle den opnåede forståelse til andre. Præsentationer anvendes i både Trin 1b og Trin 2b.

Inden arbejdet med præsentationer påbegyndes, anbefales det, at der foreligger en accept af datagrundlaget fra miljøcenteret, se afsnit 4.3. Desuden bør de ønskede udledte data såsom magasintilhørsforhold, sedimentfarveskift, redoxvandtype og beregningsparametre være frembragt, se afsnit 4.4.

Der findes utallige grafer og kort, der potentielt kan udarbejdes i forbindelse med den kemiske grundvandskortlægning. Kunsten består i at udvælge de vigtigste og mest informative præsentationer, sådan at der opnås en tilstrækkelig geokemisk forståelse af grundvandsmagasinerne i kortlægningsområdet. Dette kapitel vil præsentere et udvalg af kemiske præsentationer, som det anbefales at udarbejde under en kemisk grundvandskortlægning.

Ud over præsentation af kemiske data, kræver en grundvandskortlægning inddragelse af data fra andre fagområder. Her tænkes på lertykkelseskort, potentialekort, placering af vandværker, indvindingsboringers opland, det grundvandsdannende opland, områder med opadrettet gradient, m.fl. Disse præsentationer omtales ikke i denne rapport. Denne vejledning omtaler heller ikke præsentationer i forbindelse med sårbarhed, da dette er baseret på flere fagområder og ikke geokemi alene.

Når geokemiske data præsenteres, skal der altid angives oplysninger om de anvendte data. Dette gøres bedst i forbindelse med visualiseringen, f. eks. i figurteksten til en graf eller i nøglen til et kort. Følgende forhold kan være vigtigt at notere:

  • Angivelse af hvilke data, der er vist
  • Dato for udtræk fra JUPITER
  • Total antal boringer
  • Total antal analyser
  • Periode analyser stammer fra

Hvad der menes med ”Angivelse af hvilke data, der er vist” belyses ved hjælp af nogle eksempler.

  • På et fraktilplot over kloridmålinger skal det angives om samtlige analyseresultater er medtaget, eller om kun den seneste måling i hvert indtag er med.
  • På et scatterplot af nitrat mod sulfat, hvor det skal præciseres om der er tale om anvendelse af de seneste sammenhørende data (nitrat og sulfat i hvert indtag stammer fra samme prøvetagningsdato), eller om der er anvendt den seneste måling for hvert parameter uanset prøvetagningsdato.
  • Ved sammenligning af ionbytningsgrad for forskellige kildepladser skal det angives, om der er anvendt en middelværdi eller en medianværdi.

I de følgende afsnit findes eksempler på de mest grundlæggende præsentationsmetoder til kemisk grundvandskortlægning. Det er tanken, at disse eksempler skal tjene som inspiration frem for at sætte en begrænsning for hvilke visualiseringer, der må anvendes. De viste præsentationsmetoder kan tilpasses/forbedres efter behov, ligesom specielle forhold kan kræve helt andre præsentationer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *