7.1 Filterintervalsplot

figur7_1

Figur 7.1 Eksempel på filterintervalsplot. Et filterintervalsplot defineres om et søjlediagram, der viser længden af forerøret (gråt) og filterintervallet eller det åbne interval (rødt og blåt) i forhold til terræn for boringer indenfor et bestemt område.

Definition: Et filterintervalsplot er et søjlediagram, der viser længden af forerøret (gråt) og filterintervallet eller det åbne interval (rødt og blåt) i forhold til terræn for boringer indenfor et bestemt område.

Figur 7.1 viser med rødt ekstremt lange filtre/åbne intervaller, der giver risiko for blandingsvand. Samtidig ses at filtertop ofte er terrænnært placeret, hvorfor der kan være tale om et sårbart magasin. Dette er ikke usædvanligt i et kalkmagasin. Eksemplet i blåt viser korte filterintervaller som kan være typisk for et sandmagasin med begrænset mægtighed.

Fordele: Dette plot giver overblik over såvel filterdybde som filterlængde.

Ulemper: Data om filtertop og filterbund i JUPITER kan være mangelfuld. I åbentstående kalkboringer kan man i stedet anvende bunden af forerør som filtertop og bunden af boring som filterbund som erstatning for filtertop og –bund. Der skal udvises forsigtighed ved tolkning af grafen. Hvor der er tale om skrånende terræn eller skråstillede geologiske lag, kan der let fejltolkes. I begge tilfælde er dybden ikke nødvendigvis ensbetydende med ældre eller bedre beskyttet vand.

Opstillingstips: Dybdeaksen bør vendes, så stigende dybder er nedad. Dette plot udarbejdes ved at bruge et stablet søjlediagram, hvor afstanden fra terræn til filtertop fremhæves med svag farve og filterlængde (forskel mellem filterbund og filtertop) stables ovenpå og fremhæves med stærk farve. Kategoriaksen kan rangordnes efter dybden til filtertop (som eksemplet) eller efter DGU nr. Der kan laves et separat plot for hvert magasin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *