7.2 Fraktildiagram

figur7_2

Figur 7.2 Fraktildiagram, som viser fordelingen af arsen i råvand i forhold til karakteren af den prækvartære overflade i Århus Amt. Middelværdier fra samlige boringer fra 1987 til 1. maj 2002. I alt 266 boringer anvendt (Hansen m.fl., 2002).

Definition: Et fraktildiagram er en visualisering af statistiske fraktiler og viser den kumulative distribution af alle fundne koncentrationer for en enkelt parameter indenfor et geografisk eller geologisk ensartet område.

Figur 7.2 viser et eksempet på et fraktildiagram, som viser fordeling af arsen i grundvandet som funktion af karakteren af den prækvartære overflade med tydelig forskel mellem de 3 grupper af data. Denne forskel vil være svær at opdage uden hjælp af denne visualisering.

Fordele: Kan anvendes til at afgøre om en koncentration er typisk eller usædvanlig. Gør det let at få øje på eventuelle resultater under detektionsgrænsen samt ekstremt høje værdier. Vilkårlige fraktiler (herunder median) kan aflæses. Indeholder derved flere oplysninger end box/whisker, hvor der typisk kun vises 3 fraktiler (box) og maks/min-værdier (whiskers).

Ulemper: Kræver mange plots, hvis mange parametre skal visualiseres. Diagrammet kræver lidt øvelse at forstå. Som alternativ, kan man lave en såkaldt ”box-whisker” plot, der indeholder færre oplysninger, men er lettere at læse.

Opstillingstips: Der anbefales kun at sætte en eller få parametre på det enkelte plot. Til parametre, hvor koncentrationer kan svinge over store koncentrationsintervaller (f. eks. pesticider), kan x-aksen evt. være logaritmisk. Det foreslås, at der som minimum udarbejdes plot for nitrat, klorid, sulfat, calcium, ionbytning, forvitring, pH og problemstoffer samt dybde til farveskift (hvis dette fastlægges).

Som supplement, kan man optegne et fraktildiagram på sandsynlighedspapir, se eksemplet i figur 7.3. Ud over de fordele, som et almindeligt fraktildiagram giver, kan man vise, om der er tale om flere populationer i datamængden, da disse optræder som rette liniestykker. Hvis der er to eller flere geokemiske populationer i datamængden, vil kurven knække et eller flere steder. Det er derfor muligt at erkende de geokemiske populationer. Ulempen med metoden er, at diagrammet er besværligt at lave med de tilgængelige softwareprogrammer. Excel har ikke en færdig makro, der kan lave diagrammet.

I eksemplet i figur 7.3 knækker kurven omkring 83 % niveauet og ved 7 % niveauet. Det viser tre næsten rette linjestykker, hvormed der er formentlig tale om tre populationer. Linjestykket med de laveste nitratkoncentrationer (til venstre i grafen) kan repræsentere vand fra naturområder (samt blandingsvand, der kommer fra boringer med lange filtre, hvori vand fra iltzonen blandes med reduceret vand). Det midterste linjestykke kan repræsentere nitratværdierne fra iltzone i landbrugsområder. Linjestykket med de højeste nitratkoncentrationer (til højre i grafen) kan vise vandprøver med et gårdbidrag, dvs. nedsivning fra ajlebeholdere, m.m..

figur7_3

Figur 7.3 Eksempel på fraktildiagram på sandsynlighedspapir.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *