7.3 Dybdeplot

figur7_4

Figur 7.4 Eksempel på dybdeplot

Definition: Et dybdeplot er et plot, der typisk viser den seneste målte koncentration af en parameter i hvert indtag afbildet mod filterdybde, dybde under grundvandspejlet eller kote.

Figur 7.4 viser et eksempel på et dybdeplot. Figuren viser et område, hvor der kun findes nitratværdier over 2 mg/l terrænnært i et sandmagasin. Her afbildes dybde til filtertop.

Fordele: Plottet giver et hurtigt overblik over fordelingen af et stof med dybden.

Ulemper: Den mest egnede y-akse kan afhænge både af geologi og parameter. Hvis det aktuelle område har en skrånende topografi og/eller skråstillede geologiske lag, kan man anvende et geologisk snit til at vurdere hvilken y-akse, der giver mest mening. Hvis den aktuelle parameter stammer fra terræn (f. eks. nitrat), kan det give mening at anvende dybde som y-aksen, mens hvis den aktuelle parameter stammer fra dybden (f. eks. fluorid) kan det give mening at anvende kote.

Hvis resultatet vises som et punkt, tager plottet ikke højde for filtre med indstrømning andre steder i filtret. Alternativ kan man erstatte hvert punkt med en streg, der repræsenterer hele filterintervallet. Her skal man dog vurdere, om de enkelte streger dækker over hinanden således, at grafen bliver svært at læse. Hvis der anvendes punkter, anvendes normalt filtrets top, når der er tale om forurening fra overfladen og filterbund, hvis der er tale om f. eks. klorid fra dybtliggende residual saltvand.

Opstillingstips: Koncentrationen sættes på x-aksen og dybden/koten sættes på y-aksen således at stigende dybde afbildes nedefter. Plot med koncentration mod dybden til grundvandsspejlet kan være relevant i område med stor og varierende tykkelse af den umættede zone.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *