7.4 Scatterplot

figur7_5

Figur 7.5 Eksempel på scatterplot, hvor nitrat er afbilledet mod sulfatindholdet.

Definition: En graf med ikke-forbundne punkter, hvor hver akse repræsenterer en kemisk parameter. De afbildte parametre kan godt være afledte, f. eks. forvitringsgrad mod hårdhed.

Eksemplet viser et klassisk nitrat/sulfat scatterplot, hvor grafen er opdelt i fire og y-aksen er logaritmisk. Grundvandets udvikling langs en strømningsbane er ofte fra II til III til IV, mens område I ikke bør forekomme.

Fordele: Grafen er meget fleksibel og kan give indsigt i mange forskellige processer, der er væsentlige for grundvandets sammensætning. Grafen gør det let at få øje på usædvanlige resultater og tendenser i data. Der kan afbildes mange resultater på én graf.

Ulemper: Det er nødvendigt med et vist forhåndskendskab til geokemiske processer i området for at kunne vælge, hvilke scatterplots der er mest egnede.

Opstillingstips: Ved at bruge forskellige signaturer (symbol, farve) kan evt. forskelle mellem forskellige talserier (f. eks. øvre/nedre magasin, eller redoxvandtype A, B, C & D) fremhæves. Der er valgt at fremhæve nogle af scatterplottene i tabellen nedenfor, som med fordel kan udføres under den kemiske grundvandskortlægning.

Tabel 7.1. Eksempler på scatterplots som med fordel kan udføres under den kemiske grundvandskortlægning.
tabel7_1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *