7.6 Temakort

figur7_7

Figur 7.7 Eksempel på temakort som både viser geografisk og dybdemæssig fordeling af kloridkoncentrationer < 30 mg/l (Kristiansen m.fl., in press ).

Definition: Et fladekort der viser punktoplysninger af en eller flere kemiske parametres koncentration

Eksemplet i figur 7.7 viser en sammenstilling af kloridkoncentrationer (< 30 mg/l) i grundvandet med den geografiske og dybdemæssige placering af toppen af filteret (m.u.t.). Det fremgår af figuren at dybde boringer med et lavt kloridindhold hovedsagelig findes vest for hovedopholdslinien for sidste istid og muligvis også i forbindelse med begravede dalsystemer andre steder i landet.

Fordele: Et temakort kan give et hurtigt overblik både over de kemiske parametres udbredelse i et område og datatætheden. Der kan udarbejdes temakort over andre data end kemiske parametre. Her tænkes specielt på temakort over f. eks. datatæthed (boringer tematiseret over magasin, og om der er udført boringskontrol eller ej) og dybden til skift i sedimentfarve. Man kan også kombinere et temakort med diverse fladekort udarbejdet i andre fagområder, herunder potentialekort, lertykkelseskort og arealanvendelse.

Ulemper: Kemiske analyser af vandprøver giver punktoplysninger. Det frarådes, at konturere resultaterne. Præsentationer på kort er 2-dimensionelle, hvilket medfører risiko for at tolke forskelle i koncentrationer som relateres til et areal, frem for at være udtryk for en dybdeforskel. Hvor det er muligt, bør der angives forskellige signaturer for prøver fra forskellige magasiner (eller udarbejdes helt separate kort), angive filterdybden på kortet eller supplere med dybdeprofiler på grafer.

Opstillingstips: Det anbefales at udarbejde temakort over nitrat, klorid, sulfat, ionbytning, forvitring, hårdhed, pH, vandtype, samt evt. kritiske stoffer, der er specielle for det aktuelle område. Det anbefales endvidere at magasininddele, enten ved separate kort eller ved tematisering.

Der er mange beslutninger, der skal tages ved udarbejdelse af et temakort. I det følgende omtales nogle af disse.

  1. Korttype: To metoder til tematisering: koncentration eller ”fund”-kort. Fund bruges typisk til miljøfremmede stofgrupper, f. eks. pesticider og chlorerede opløsningsmidler.
  2. Ældre data: Man kan evt. vælge at udelade ældre data, hvis der er tale om ungt vand i det aktuelle magasin med stor datatæthed.
  3. Baggrundskort: For at lette læsbarheden af temakortet kan baggrundskortet fremstå i sort/hvid.
  4. Farveinddeling: I forbindelse med kortlægning er der tidligere anvendt mellem 3 og 9 farveinddelinger med mange forskellige koncentrationsintervaller. For at ensrette temakort anbefales her, at der som udgangspunkt anvendes inddelingerne angivet i tabel 7.2. Såfremt lokale forhold taler for det, bør disse anbefalinger fraviges.

Tabel 7.2 Anbefalinger til intervalinddeling og farvevalg i temakort.
tabel7_2

  1. Boringer med flere filtre: Hvis der er analyseret for flere filtre i samme boring, kan disse dække hinanden i temakort. Dette er uhensigtsmæssigt. Her kan der vælges at vise den mest relevante måling (f. eks. indvindingsmagasinet), brug en blanding af symboler, der ikke dækker over hinanden eller forskyde filtrene således at alle resultater er synlige. Da disse fremgangsmåder er tidskrævende, bør det vurderes i hvert enkelt område, hvilken metode der skal bruges.
  2. Dybdeangivelse: I områder, hvor dybden til filtret er væsentlig for fortolkningen bør det overvejes at udbygge temakortet med en dybdeangivelse. Dette kan f.eks. gøres ved at erstatte prikkerne med en stang, hvis længde repræsenterer dybden til filtertop.
  3. Hvis datagrundlaget er tilstrækkeligt kan der laves separate magasinspecifikke temakort. Dette kan gøres ved at bruge forskellige geometriske former (f. eks. cirkler og trekanter) for de forskellige magasiner.
  4. Ved miljøfremmede stoffer er det relevant at tematisere på 1) ikke påvist, 2) fund og 3) fund over grænseværdien. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *