8.2 Den indledende tolkning

Det anbefales, at tolkning af de kemiske resultater indledes ved at udføre en aldersvurdering samt en vurdering af syre/base-forhold og redoxforhold. Tabellen nedenunder viser en oversigt over de præsentationer, der kan anvendes i forbindelse med den indledende tolkning.

Tabel 8.1 Oversigt over præsentationer, der kan anvendes ved den indledende tolkning.
tabel8_1

Aldersvurdering
Vurdering af grundvandets alder kan udføres på basis af grundvandskemi eller hydrogeologi. Grundvandets alder kan især anvendes til at vurdere et magasins sårbarhed overfor nitrat og miljøfremmede stoffer som f.eks. pesticider.

Blandt mulighederne for vurdering af grundvandets alder er:

  1. Egentlige dateringsmetoder
  2. Indikatorparametre
  3. Pesticider og andre miljøfremmede stoffer
  4. Potentialekort & filterdybde
  5. Strømningsmodel

ad 1) I Danmark har analyse af CFC-gasser fundet en del anvendelse (Hinsby, 1999). Da der oftest er tale om et begrænset antal målinger, kan disse resultater ofte præsenteres i tabelform. Andre metoder til datering af yngre grundvand omfatter tritium, forholdet tritium/helium, krypton-85, SF 6 og forholdet klorid-36/klorid. Flere oplysninger findes f. eks. i Kazemi m. fl. (2006).

ad 2) Flere af de almindelige parametre, der måles i en boringskontrol kan anvendes som aldersindikator. Blandt indikatorer er 1) Redoxforhold – jo mere reduceret, jo ældre, 2) Sulfatindhold – jo mindre, jo ældre (Thorling, 1994), 3) Ionbytningsgrad – jo højere, jo ældre. I kalkmagasiner, kan der yderligere anvendes 4) Fluoridindhold – jo mere, jo ældre og 5) Magnesium/calcium-forhold – jo større, jo ældre (Aktor, 1993). Ved anvendelse af disse metoder bør det huskes, at metoderne er unøjagtige, og at der forekommer faldgruber. Det er altid godt at anvende flere parametre, så det kan vurderes, hvorvidt de understøtter hinanden.

ad 3) Tilstedeværelse af pesticider i et magasin indikerer yngre vand, da anvendelse af pesticider ikke har været udbredt før efter anden verdenskrig. Indførelses- og evt. udfasningstidspunktet kendes for mange af stofferne.

ad 4) Kendsk4ab til den overordnede geologiske opbygning kan kombineres med vurdering af vandskel og gradienter på et potentialekort for det aktuelle område med et formål at få et indtryk af grundvandets alder. Et fornemmelse af grundvandets alder fås ved at se et plot over dybden af filterintervallerne i et område.

ad 5) Ud fra en strømningsmodel kan der udarbejdes et fladekort, der viser grundvandets alder i en bestemt dybde (Engesgaard, 2007).

Metode 1) og 5) er forbundet med ekstra omkostninger og kan derfor indgå i kortlægningen, hvis der er behov for afklaring af grundvandets alder eller hvor der af andre grunde ønskes en strømningsmodel. Data for vurdering efter metode 2) - 4) forefindes normalt i forvejen for de fleste områder. Derfor anbefales, at disse altid indgår i tolkningsarbejdet.

Syre/baseforhold
Syre/base forhold i et grundvandsmagasin er afgørende for opløsning af mange mineraler. Det er et vigtigt element i tolkningen at karakterisere syre-/baseforholdet i de enkelte vandprøver.

I forbindelse med kemisk kortlægning er det specielt parametrene pH, aggressiv kulsyre og hårdhed, der er i fokus. For at skabe et overblik over et magasins syre/base forhold, anbefales der indledningsvist udarbejdet et fraktildiagram for pH, aggressiv kuldioxid og hårdhed samt, at disse vurderes i forhold til de vandtyper, der er nævnt i nedenstående tabel.

figur8_2

Figur 8.2 Eksempel af fraktildiagram for pH, hårdhed og aggressiv kulsyre for samme indsatsområde.

Det videre arbejde vil afhænge af grundvandskvaliteten i det aktuelle område. Nedenfor angives fem letgenkendelige vandtyper i forbindelse med syre/base-forhold, der er baseret på parametrene pH, aggressiv kulsyre og hårdhed. Det bemærkes, at der findes mange andre mulige kombinationer af de tre parametre end dem, der er vist i tabellen, men at de angivne kombinationer kan anses som basistyper.

Tabel 8.2 Oversigt over vandtyper i forbindelse med syre-/baseforhold.
tabel8_2

Hvis der er tale om tilstedeværelse af en ekstrem vandtype (andet end en type 3), bør fortolkningen fortsætte med udvalgte fortolkninger, se nedenfor:

ad 1) Her bør man undersøge datagrundlaget for især aluminium samt hvilke niveauer, der er tale om. Her bør man også kigge på om vandets hårdhed er for lav.

ad 2) Et højt indhold af aggressiv kulsyre bør kortlægges, da denne vandtype er vanskelig at behandle. Her bør man også kigge på, om vandets hårdhed er for lav.

ad 3) Denne vandtype er uproblematisk, hvilket bør noteres. Yderligere vurderinger i forbindelse med syre-/baseforhold er ikke påkrævet.

ad 4) Særligt hårdt vand kan medføre problemer med kalkudfældninger på vandværker, specielt hvis der er behov for afblæsning af de reducerede gasser methan og svovlbrinte. Derfor bør hårdt vand og reducerede gasser tolkes samlet. Særligt hårdt vand er også uønsket på grund af et stort behov for sæbe ved f. eks. tøjvask og tilkalkning af rør mv.

ad 5) Høj pH koblet med ionbyttet vand og lavt sulfatindhold kan indikere brunt vand. Der bør derfor kigges på magasinets indhold af NVOC (nonvolatile organic carbon) samt farvetal.

Redoxforhold
Redoxforhold er måske det vigtigste forhold i et grundvandsmagasin, når der tales om vandkvalitet. Forholdet kan give en indikation af grundvandets alder, om en evt. forurening kan nedbrydes aerobt, om magasinet er sårbart overfor nitrat, om vandværket skal behandle råvandet for parametre som jern, mangan, ammonium, svovlbrinte og methan, om der er risiko for forsuring og/eller frigivelse af nikkel som resultat af pyritoxidation, om sedimentets jernoxider frigiver en del af det bundne arsen, og meget mere. Det er derfor et vigtigt element i tolkningen at karakterisere redoxforhold i de enkelte vandprøver og vurdere fordelingen af de forskellige redoxforhold i 3-dimensioner og evt. også i 4-dimensioner, hvis der er en tidslig udvikling.

Det anbefales, at vandtypen for den seneste vandprøve fra hvert indtag fastlægges ved hjælp af algoritmen i kapitel 4. Det anbefales, at udarbejde et temakort over vandtype variationen magasinspecifikt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *