8.4 Identifikation af problemstoffer

Identifikation af problemstoffer i et kortlægningsområde er en forudsætning for at kunne fastlægge hvilken indsats, der kan være relevant for området. Det er vigtigt både at identificere de stoffer, der medfører kvalitetsproblemer i dag samt de stoffer, der kan medføre problemer i fremtiden.

Det foreslås, at problemstoffer opdeles i følgende to kategorier:

  1. miljøfremmede stoffer (f. eks. nitrat, pesticider, chlorerede opløsningsmidler, klorid)
  2. naturligt forekommende stoffer (f. eks.arsen, nikkel, NVOC, klorid)

Herudover er det vigtigt at skelne mellem stoffer, der kan fjernes ved en traditionel vandbehandling og de stoffer, hvor problemet kun kan håndteres ved at finde en anden indvindingslokalitet eller ved videregående vandbehandling.

Som minimum anbefales det, at vurdere om stofferne og stofgrupperne i tabellen er relevante for det aktuelle område. Herudover medtages andre stoffer, som er relevante for det aktuelle område.

Det bemærkes, at lister over relevante enkeltstoffer i stofgruppen pesticider og chlorerede opløsningsmidler kan findes i (Miljøstyrelsen, 1997). I gruppen olie-/tjærestoffer tænkes specielt på aromater som benzen, toluen, ethylbenzen og xylener (BTEX) samt diverse fenoler.

Identifikation af potentielle problemstoffer kan foregå ved at udføre parameter og niveau sammenligninger, vurdere udviklingstendenser og ved at vurdere betydningen af vigtige processer. Disse tre metoder omtales nedenfor.

Tabel 8.4 Oversigt over typiske problemstoffer med udvalgte referencer. Hovedkilder angives med store bogstaver.
tabel8_4

Parameter og niveau sammenligninger: Problemstoffer kan identificeres ved at screene for overskridelser, dvs. ved at sammenligne koncentrationer fra det aktuelle område med drikkevandskriterier, der er angivet i tilsynsbekendtgørelsen (Miljøministeriet, 2007). Her skal man dog huske, at visse stoffer - f. eks. jern - fjernes ved traditionel vandbehandling, hvorfor overskridelser af drikkevandskriterier ikke nødvendigvis er problematiske. For disse stoffer, er stoffet først problematisk, hvis indholdet overskrider den koncentration, der let kan fjernes ved vandbehandling. En tommelfinerregel for nogle af disse stoffer ved dobbeltfiltrering er jern: 2 mg/l, mangan: 0,3 mg/l og ammonium: 1,5 mg/l (Karlby & Sørensen, 2002). Specielt for stoffer, der er uønsket i alle koncentrationer - f. eks. nikkel - kan det give mening at sammenligne koncentrationer fra det aktuelle område med baggrundsværdier.

Udviklingstendenser: Selv om et stof ikke i dag overskrider en relevant grænse, kan det alligevel være problematisk i fremtiden. Tidsserier er det vigtigste redskab til at vurdere om et stof er acceptabelt nu, men samtidig udviser en bekymrende stigende tendens.

Vigtige processer: Endelig bør det overvejes, om de identificerede vigtige processer kan give anledning til, at andre stoffer er eller bliver problemstoffer.

Både et for lavt og et for højt indhold af visse kemiske stoffer i drikkevandet kan være helbredsmæssig problematisk. I modsætning til problemstofferne kan der argumenteres for, at et vist indhold af visse kemiske stoffer virker sundhedsfremmende og er dermed ønskelige i grundvand og drikkevand (Meyer, 2004; Mølsted, 2009). Disse kunne døbes ”funktionelle stoffer” for at være på linje med ”functional foods” som den kolesterol-sænkende margarine og andre madprodukter. Blandt kandidater til funktionelle stoffer findes calcium, magnesium, strontium, kalium, fluorid, iodid og selen. Med undtagelse af calcium og magnesium (vandets hårdhed) har vurderingen af værdien af funktionelle stoffer hidtil ikke spillet nogen rolle i kemisk grundvandskortlægning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *